Spiralgalakse lyses op af smuk supernova
En supernova lyser kraftigt op i spiralgalaksen Messier 74. Supernova-eksplosioner kan blive så lysstærke, at de skinner kraftigere end hele den galakse af milliarder af stjerner, de tilhører.

Spiralgalaksen Messier 74 med supernova SN2013ej, der lyser op i nederste venstre hjørne af billedet. (Kilde: ESO/PESSTO/S. Smartt)

Spiralgalaksen Messier 74 med supernova SN2013ej, der lyser op i nederste venstre hjørne af billedet. (Kilde: ESO/PESSTO/S. Smartt)

Supernova-eksplosioner er nogle af de kraftigste hændelser i universet. 

De kan blive så lysstærke, at de skinner kraftigere end hele den galakse af milliarder af stjerner, de tilhører.

Spiralgalaksen Messier 74 fik et forandret udseende i juli 2013, da en type II-supernova, SN2013ej, pludselig kunne ses. Supernovaen ligner en meget tydelig stjerne og kan ses nederst til venstre på billedet herover.

Kollaps af tung stjerne skaber eksplosion

Type II-supernovaer sker, når kernen i en tung stjerne kollapser.

Dette kollaps skaber en stor eksplosion, der sender materiale langt ud i rummet. Sådanne supernovaer er for det meste synlige i uger eller måneder.

SN2013ej blev observeret af PESSTO-instrumentet på New Technology Telescope, der ligger på La Silla-observatoriet i Chile - samme sted som det danske teleskop.

Supernovaen er den tredje, der er blevet observeret i Messier 74 siden årtusindeskiftet, og den blev først opdaget d. 25. juli i år.

Siden da er SN2013ej falmet og er nu kun synlig, hvis man har observationstid på professionelle teleskoper.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk