Spindelvævsgalakse afslører overraskende viden om stjerner
Nye resultater fra APEX-teleskopet viser, at stjernedannelsen i meget tidlige galaksehobe er meget anderledes, end forskerne havde forventet.

Her ses en illustration af dannelsen af galaksehobe i det tidlige univers. Ny forskning viser, at nye stjerner dannes meget anderledes end førhen troet. (Foto: ESO / M. Kornmesser)

Her ses en illustration af dannelsen af galaksehobe i det tidlige univers. Ny forskning viser, at nye stjerner dannes meget anderledes end førhen troet. (Foto: ESO / M. Kornmesser)

Nye resultater fra APEX-teleskopet viser, at stjernedannelsen i meget tidlige galaksehobe er en hel del anderledes, end forskerne havde forventet.

Vores planet Jorden ligger i vores solsystem med Solen i centrum. Solen kredser rundt i vores galakse, Mælkevejen, som er en samling af gas, støv og omkring 200 milliarder stjerner.

Mælkevejen er det næststørste medlem af Den Lokale Gruppe, der er en samling af lidt over 50 galakser – en såkaldt galaksehob.

Observationer viser, at galakserne i vores univers ligger klumpet sammen i galaksehobe, men vi forstår meget lidt om dannelsen af disse galaksebyer.

Forskerne så ikke, hvad de forventede

En gruppe forskere har i 20 år studeret Spindelvævsgalaksen (også kaldet MRC 1138-262) og galaksens omgivelser. Området er nemlig et godt eksempel på en meget ung galaksehob - en protohob.

Nu har forskere brugt ESOs APEX-teleskop i Chile til at undersøge Spindelvævsgalaksen.

Netop APEX-teleskopet observerer i mikrobølgelængder og er særligt godt, hvis man ønsker at se ind i tætte støvskyer, hvor synligt lys bliver blokeret.

Forskerne kunne ved hjælp af APEX undersøge, hvordan stjernedannelsen foregår i en tidlig galaksehob - men de så ikke, hvad de havde forventet.

De havde regnet med, at stjernedannelsen ville foregå i de lange tråde af gas, der strækker sig mellem galakserne, men tværtimod foregik stjernedannelsen i enkelte områder, som ikke engang ligger i midten af Spindelvævsgalaksen.

Teleskoper ser 10 milliarder år tilbage

Spindelvævsgalaksen er en meget fjern galakse, der ligger 10 milliarder lysår borte.

Det vil altså sige, at vi i dag observerer galaksen, som den så ud for 10 milliarder år siden, hvilket blot var få milliarder år efter universets begyndelse.

Forskerne ønsker nu at tage deres forskning videre og benytte det store ALMA-teleskop.

Dette teleskop kan se endnu finere detaljer i Spindelvævsgalaksen og dermed se støvområderne i meget finere detaljer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.