Spektakulært syn: Fem planeter på stribe
De fem planeter Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn vil stå på en næsten lige linje på morgenhimlen i løbet af den næste måned. Det skyldes, at de alle er på samme side af Solen.

Morgenhimlen fra danske breddegrader den 6. februar kl. 07:15. Bemærk at planeterne står langt fra hinanden. Jupiter befinder sig mod sydvest, og den klare stjerne Arcturus befinder sig omkring 50° over horisonten, dvs. halvvejs mod zenit. Det afbildede synsfelt dækker omkring 120°. (Illustration: Karsten Bomholt / Stellarium)

Morgenhimlen fra danske breddegrader den 6. februar kl. 07:15. Bemærk at planeterne står langt fra hinanden. Jupiter befinder sig mod sydvest, og den klare stjerne Arcturus befinder sig omkring 50° over horisonten, dvs. halvvejs mod zenit. Det afbildede synsfelt dækker omkring 120°. (Illustration: Karsten Bomholt / Stellarium)

Den næste måned kan du se et helt sensationelt syn på himlen, når alle fem synlige planeter står på linje fra horisonten og op mod månen.

Spot planeterne

Venus og Jupiter skinner som de klareste objekter, og Mars er også forholdsvis let at få øje på, på grund af sin rødlige farve.

Saturn befinder sig mellem Mars og Venus og kan let forveksles med en stjerne, da den ikke lyser lige så klart som Venus og Jupiter, men med en kikkert kan man se, at den ser ud til at være lidt mere oval end stjernerne omkring den.

Merkur kan også være svær at spotte, fordi den altid er så tæt på Solen. Derfor skal man også observere lige inden solopgang.

Du vil kun kunne se Merkur i månedens første halvdel.

Hav gerne så frit som muligt udsyn mod syd og øst, og tag væk fra byens forstyrrende lys.

Geometri er grunden til fænomenet

Grunden til, at man kan se dette usædvanlige astronomiske fænomen er, at de fem planeter befinder sig på samme side af Solen i deres baner. Det betyder, at planeterne alle kan ses om morgenen i stedet for at være fordelt ud over hele natten.

Fordi alle planeterne ligger i det samme plan rundt om Solen, og vi ser på dem inde fra dette plan, ser det ud til at planeterne ligger på en linje.

Du kan også nå det til august

I løbet af den næste måned kan du altså se dette spektakulære syn, men når du det ikke, har du chancen igen i august, hvor planeterne igen vil stå på en linje. Denne gang dog på aftenhimlen lige efter solnedgang.

Redigeret af Michael Thykier.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk