Sponseret af Syddansk Universitet

Syddansk Universitet og Videnskab.dk samarbejder om at bringe videoer med forskningsformidling.

Søstjerner kan skubbe ting gennem huden uden at få sår
Søstjerner har sære, skjulte talenter. To biologistuderende fra SDU har nu afsløret, at dyrene er i stand til at presse fremmedelementer gennem huden uden at få så meget som et sår. Søstjernens nyopdagede talent vidner om, hvordan visse dyr på forunderlig vis er i stand til at hele sig selv på rekordtid.

De to biologistuderende, Frederik Ekholm Gaardsted Christensen og Trine Bottos Olsen, har ved et tilfælde gjort en opdagelse, som aldrig tidligere er blevet beskrevet i den videnskabelige litteratur.

Som et led i deres studier skulle de forsyne nogle søstjerner af arten Asterias Rubens med såkaldte tags – en slags ID-chips, så forskerne kunne følge og studere søstjernernes færden. Taggene blev skudt ind i søstjernerne med en kanyle.

»Men hver gang, vi satte en tag ind i en søstjerne, skilte den sig af med den i løbet af et par dage. Det skete direkte gennem huden; søstjernen skubbede simpelthen tag’en ud gennem huden for enden af en arm og fortsatte så livet, som om intet var hændt,« forklarer de to studerende.

Tag'en vandrer rundt i søstjernens krop

Søstjernerne forsøger ikke at presse tag’en ud af det hul i huden, som den er kommet ind gennem. I stedet lader de tag’en vandre tilsyneladende tilfældigt rundt i kroppen et stykke tid, inden den til sidst bliver presset ud gennem en arm-spids.

Søstjerners fysiologi adskiller sig på mange væsentlige punkter fra vores. De har for eksempel ikke noget skelet eller centralnervesystem, og øjnene sidder på enden af hver arm.

Inden i består de af vandfyldte hulrum, og det er gennem disse 'vandveje', at tag’en bevæger sig for at nå ud til spidsen af en arm, konkluderer forskerne.

Tidligere forskning har dokumenteret, at søstjerner er i stand til at gendanne hele lemmer og organer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk