Solpletter afslører stjerne med anderledes drivkraft end Solen
Danske forskere har fundet en fjern stjerne med et nyt mønster af solpletter, der tyder på, at den har en alternativ drivkraft end vores egen Sol.

På vores stjerne, Solen (billedet), ses solpletterne i et bælte omkring ækvator, hvorimod stjernen Zeta Andromeda har solpletter meget tættere på polerne. Det tyder på, at den har en anden drivkraft end Solen. (Foto: SOHO (ESA & NASA))

På vores stjerne, Solen (billedet), ses solpletterne i et bælte omkring ækvator, hvorimod stjernen Zeta Andromeda har solpletter meget tættere på polerne. Det tyder på, at den har en anden drivkraft end Solen. (Foto: SOHO (ESA & NASA))

 

I et nyt studie med blandt andre danske forskere har man observeret en fjern stjerne med en anderledes placering af solpletter end dem, vi kender fra Solen.

Det tyder på, at stjernens magnetfelt drives af en anden dynamik end den, vi kender fra Solen.

Stjerner er glødende kugler af gas, som via atomkerneprocesser frigiver energi, der udsendes som lys og varme.

I stjernens indre er der ladede partikler, som hvirvler og roterer og dermed danner et magnetfelt. Det er magnetfeltet, der kan skabe solpletter på en stjernes overflade, når det bryder igennem den.

Solpletter er kølige områder, hvor varmestrømningen bremses på grund af stærke, magtetiske felter.

På vores stjerne, Solen, ses solpletterne i et bælte omkring ækvator. Stjernen, som forskerne har undersøgt i det nye studie, har derimod solpletter tættere på polerne.

Fjern stjernes solpletter er asymmetriske

Helt konkret har forskerne observeret en stor solplet ved den nordlige pol. På grund af stjernens vinkel i forhold til Jorden kan man ikke se den sydlige pol, men man kan se solpletter på breddegrader tæt på polerne.

Solpletterne er der ikke samtidigt, men ses skiftevis på den nordlige og den sydlige halvkugle.

Denne asymmetri af solpletterne kan tyde på, at stjernens magnetfelt er dannet på en anderledes måde end den, vi kender fra Solen.

Stjernen, Zeta Andromeda, er i stjernebilledet Andromeda

Stjernen, der er observeret, hedder Zeta Andromeda og er en kæmpestjerne, som er cirka 16 gange så stor som Solen i diameter.

Den befinder sig 180 lysår væk i stjernebilledet, Andromeda. Det er meget langt væk at skulle observere detaljer på overfladen af en stjerne, der bare ses om en lysplet, mindre end en pixel stor.

Den fjerne stjerne, der er observeret, hedder Zeta Andromeda og er en kæmpestjerne, som er cirka 16 gange så stor som Solen i diameter. Den befinder sig 180 lysår væk i stjernebilledet, Andromeda. (Foto: Shutterstock)

Astronomer har tidligere undersøgt stjernen, og der har været usikkerhed omkring, om der faktisk var solpletter ved polerne.

 

Ny metode giver langt flere detaljer

Ved at bruge en metode, hvor man samler billederne fra flere forskellige teleskoper, som man observerer med samtidigt, kan man få langt flere detaljer, end man vil kunne opnå med selv de største teleskoper enkeltvis.

Med de nye observationer har forskerne fået langt flere detaljer og ekstra høj opløsning, og de nye målinger bekræfter, at der er store solpletter ved polerne:

Der er mørke solpletter på den nordlige, synlige pol, mens observationerne afslører, at der på de lavere breddegrader er områder med solpletter, som ikke varer ved, men dukker op og forsvinder igen med en asymmetrisk fordeling på stjernens overflade, og det var overraskende.

 

Et kraftigt magnetfelt

Men hvorfor er solpletternes placering anderledes end dem, vi kender fra Solen?

Det skyldes, at Zeta Andromeda er en meget anderledes stjerne end Solen. Det er en dobbeltstjerne, det vil sige to stjerner, som kredser omkring hinanden.

Det får stjernerne til at rotere hurtigere om sig selv. Zeta Andromeda-stjernen, som er den største af de to stjerner, roterer med 40 km i sekundet. Til sammenligning roterer Solen kun med 2 kilometer i sekundet.

Den hurtige rotation skaber et anderledes og meget kraftigt magnetfelt, som giver en mere kompliceret dynamo-effekt, der minder om det, man ser på det stadie, hvor en ny stjerne bliver skabt. Forskellen er bare, at der her er tale om en gammel, aktiv stjerne, der er i sit sidste stadie.

Det er blandt andet astrofysiker Heidi Korhonen fra Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, der står bag studiet.

Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i en pressemeddelelse fra Niels Bohr Institutet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk