Solplet-gruppe har fået vokseværk
Solplet-gruppen AR1678 er i løbet af få dage vokset voldsomt. Se vokseværket i denne flotte video.

Solen har en aktivitetscyklus på ca. 11 år. Når denne aktivitetscyklus har sit maksimum, vil der være mange soludbrud, kaldet CME’er efter deres engelske navn Coronal Mass Ejections.

Det sidste solmaksimum var i år 2000, og dengang blev det spået, at det næste solmaksimum ville ligge i 2010 eller 2011 og være et af de stærkeste solmaksima nogensinde.

Solen lod dog vente på sig, og solmaksimum er nu sat til efteråret 2013 og forventes at blive et af de svageste solmaksima siden 1906.

Magnetfelt skaber solpletter

Når solen er på sit maksimum, vil den have et meget indviklet magnetfelt. Dette magnetfelt vil skabe solpletter – mørke pletter på Solens overflade, der kan blive mange gange større end Jorden, og de ligger ofte i grupper.

Disse solplet-grupper er et tegn på, at Solen er aktiv, og det er ofte ud fra disse pletter, at de store soludbrud sker. Derfor holder astronomerne nøje øje med disse solpletter.

Solar Dynamics Observatory (SDO) er et af de solteleskoper, der døgnet rundt overvåger Solen og giver astronomerne besked, lige så snart der sker noget spændende.

Vokset til seks gange Jordens størrelse

Når en ny solplet opstår, vil den få et nummer, så man kan skelne dem fra hinanden.

Solpletgruppen AR1678 eksisterede ikke for blot få dage siden. På kun to dage fra den 19.-20. februar er solpletten vokset fra ingenting til seks gange Jordens størrelse, som du kan se i videoen ovenfor.

Solpletten har et magnetfelt, der indeholder nok energi til at kunne udsende store soludbrud, men da den er på vej om på Solens bagside, vil udsendte soludbrud fra dette område ikke ramme Jorden.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker