Solformørkelse set fra rummet
21. februar fangede NASA-satellitten Solar Dynamics Observatory en delvis solformørkelse, der kun kunne ses fra rummet.

Den delvise formørkelse fanget af SDO. (Foto: NASA/SDO)

Den delvise formørkelse fanget af SDO. (Foto: NASA/SDO)

 

Tirsdag 21. februar gled Månen ind foran Solen og skabte en delvis solformørkelse. Under formørkelsen ramte måneskyggen imidlertid ikke Jorden, men derimod NASA-satellitten Solar Dynamics Observatory (SDO).

Skarpe ultraviolette billeder af Solen

Billedet her viser Solen under formørkelsen optaget af SDO, der kredser om Jorden i geostationær bane cirka 36.000 kilometer over jordoverfladen. Billedet er optaget i energirigt ultraviolet lys kl. 14:58 dansk tid, men folkene bag missionen har også lavet en video, der viser forløbet af hele formørksen.

SDO blev opsendt i februar 2010 og har siden slutningen af marts samme år leveret meget skarpe billeder af Solen optaget i ultraviolet lys, der kommer fra den ekstremt varme gas i Solens atmosfære - den såkaldte korona.

Udstyret med tre instrumenter

SDO er udstyret med tre videnskabelige instrumenter:

  • Atmospheric Imaging Assembly (AIA)
  • Extreme Ultraviolet Variability Experiment (EVE)
  • Helioseismic and Magnetic Imager (HMI)
Fakta

Når noget er geostationært betyder det, at det er med uforandret stilling i forhold til Jorden. Ordet bruges blandt andet om satellitter - som for eksempel SDO.

AIA består af fire teleskoper, der studerer Solens overflade, mens EVE registrerer variationer i Solens ultraviolette lys.

HMI kortlægger Solens magnetfelt og studerer Solens indre opbygning. Sidstnævnte skal gøres ved at lave helioseismologi, der er studier af lydbølger, som er passeret gennem Solen.

Forskere fra Aarhus Universitet er involverede i HMI-instrumentet.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker