Søndag aften var temperaturen under frysepunktet og sneen væltede ned, da der pludselig lød nogle enorme tordenbrag over København.

Her på redaktionen forbinder vi tordenvejr med lumre sommereftermiddage og ikke frostkolde nætter.

Så nattens bulder og brag fik os til at spørge, hvordan kan det være, at det pludselig tordner om vinteren? Vi sendte spørgsmålet videre til DMI.

Opskriften på torden er den samme on vinteren

»Betingelserne, der skal være opfyldt for at få dannet torden, er de samme sommer og vinter. Vi skal have en 'varm' luft i bunden af atmosfæren og en kold luft i toppen af atmosfæren, 30 graders frost eller derunder. Det er de store vertikale temperaturforskelle, der er krudttønden i dannelsen af lyn og torden,« forklarer meteorolog ved DMI, Lone Seir Carstensen

»Lige nu er havet mellem to og seks grader varmt og temperaturen ved jorden er kun lige under frysepunktet. Oppe i højden er luften til gengæld minus 55 grader på grund af nogle kolde luftstrømme nord fra. Og den temperaturforskel er nok til at udløse torden,« siger Lone Seir Carstensen.

Vintertorden mangler energi

Men selvom opskriften på tordenvejr er den samme - både sommer og vinter - er der alligevel forskel på, hvor kraftige de her.

Sommertorden kan dække det meste af landet og bestå af tusindvis af lyn. Tordenvejr om vinteren er som regel meget lokalt, og den enkelte sky leverer typisk ikke mere end 1-3 lyn.

»Skyerne mangler noget varmeenergi om vinteren. De har simpelthen ikke kræfter til at danne flere lyn,« siger Lone Seir Carstensen.

Her på redaktionen var de fleste kolleger overbevist om, at de ikke tidligere har oplevet et vinter-tordenvejr. Men Lone Seir Carstensen forsikrer om, at det ikke er ikke er så ualmindeligt endda:

»Fem procent af al tordenvejr finder sted mellem oktober og april. Men fordi tordenvejr om vinteren er så spredt, så kan der måske gå tre år mellem at en enkelt person oplever det, og så glemmer man måske, at man har oplevet det før.