Snarer skærer hænder og fødder af chimpanser
Op mod halvdelen af chimpanserne i en nationalpark i Uganda er invalideret eller skadet af snarer - chimpansen Max har eksempelvis levet uden sine fødder i 10 år. En forsker fra Aarhus Universitet er gået til kamp mod fælderne, som hun sammenligner med landminer.

Inden Max fyldte otte år, havde han mistet begge sine fødder.

Chimpansen, som lever i Kibale Nationalpark i Uganda, blev ad to omgange fanget i en af de tusindvis af snarer, som lokale jægere sætter ud i nationalparken.

Snarer er fælder, som består af snor eller wire, og de æder sig gradvist ind i kødet på dyr, som panisk forsøger at komme fri af dem. I dag sidder der kun to stumper for enden af Max' ben.

»Max har levet uden fødder i næsten 10 år. Det er utroligt, at han overhovedet er overlevet. Man ser ham altid i periferien af gruppen af chimpanser, og når de rejser, er han altid bag efter de andre chimpanser,« siger Jessica Hartel, som er postdoc ved Aarhus Universitet.

I sin forskning undersøger hun, hvordan det påvirker chimpansernes liv at blive skadet af snarer, og samtidig er hun leder af 'Kibale Snare Removal Program', som arbejder på at fjerne snarerne fra Kibale Nationalpark.

Skovenes svar på landminer

Arbejdet med at fjerne snarerne er imidlertid langt fra ligetil. Ifølge Jessica Hartel er der konstant omkring 15.000 snarer i Kibales skove, og selvom snarerne typisk er tiltænkt mindre dyr, bliver mange chimpanser fanget i de primitive fælder.

»Man anslår, at omkring en tredjedel af chimpanserne i Uganda er skadet af snarer. Men jeg tror, at problemet er større, i hvert fald i Kibale nationalpark. Vores kollegaer har sat kameraer op i skovene, og der kan vi se, at omkring halvdelen af de vilde chimpanser har skader fra snarer. Det er virkelig skræmmende,« siger Jessica Hartel, som kalder snarerne for skovenes svar på landminer.

Under sit feltarbejde i skovene i Kibale Nationalpark har hun også selv prøvet at blive fanget af snarer, der ligesom landminerne kan være svær at få øje på.

»Det gør ondt, men som mennesker har vi den fordel, at vi kan pille snoren af. Chimpanser og andre dyr går derimod i panik og forsøger at trække sig fri. Men for hver gang, de forsøger at hive sig fri, strammer de snaren. Vi ser ofte, at snaren har boret sig dybt ind i kødet og stopper for blodcirkulationen. Og til sidst falder fingeren, foden eller hånden af,« fortæller Jessica Hartel.

Forsker: Et udbredt problem

På Københavns Universitet har adjunkt Martin Reinhardt Nielsen også forsket i jagt og krybskytteri i en række afrikanske lande. Han er enig i, at snarer er et stort og udbredt problem for det lokale dyreliv.

»Nogle steder er jorden oversået med fælder – der er nærmest ikke et rottehul, uden at man ser en fælde.«

»Det er typisk fattige lokale, som sætter fælderne for at fange små antiloper og for at få noget at spise. Men det er meget almindeligt, at større primater som chimpanser også bliver fanget. Modsat antiloperne er de typisk så store og stærke, at de kan rive sig løs af snaren og overleve. Men de får store sår, og nogle mister måske en hånd eller en fod,« siger Martin Reinhardt Nielsen, som er adjunkt ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Snarer kan føre til social deroute

Jessica Hartel tager noter over chimpansernes adfærd under et feltbesøg i Kibale Nationalpark i 2011. (Foto: Ronan Donovan)

Martin Reinhardt Nielsen påpeger, at chimpanserne er intelligente dyr, som lever i sociale grupper. Når en chimpanse bliver fanget af en snare, kan det ikke kun give fysiske skader - det kan også gå ud over dyrets position i gruppen, forklarer han.

»Jeg har set, hvordan chimpanser i Uganda kan sidde uden en hånd og have et kummerligt liv. Når en chimpanse er blevet skadet, kan de andre chimpanser benytte lejligheden til at skubbe den nedad i hierarkiet. Jeg husker især en chimpanse, som havde mistet sin hånd i en snare. Og da den var svækket, havde de andre aber revet øjet ud på den,« fortæller Martin Reinhardt Nielsen.

I sin forskning undersøger Jessica Hartel netop, hvordan det påvirker chimpanserne, at så mange dyr får skader fra snarer. Det gælder både dyrenes chancer for at skaffe mad, deres muligheder for at kravle i træer og bevæge sig, og hvordan det påvirker chimpansernes sociale liv og hierarkiske system.

Oplysning er vejen frem

Samtidig med sin forskning forsøger  Jessica Hartel gennem 'Kibale Snare Removal Program' at få sat en stopper for de omfattende skader, som snarerne forvolder.

»Vores program har ansat seks rangere, som patruljerer området og fjerner snarer. Det har betydet, at der er kommet en 'safe zone' i nationalparken, hvor vi kun sjældent finder snarer. Og det har betydet, at vores lokale gruppe af chimpanser bliver fanget af snarer mere sjældent,« fortæller Jessica Hartel, som også er involveret i oplysningskampagner om konsekvenser af snarerne i skoler omkring nationalparken.

For selvom en snare bliver fjernet fra skoven, er det langt fra nok til at stoppe lokale jægere fra at komme tilbage og sætte en ny snare, påpeger hun.

»Snarerne er et stort problem over hele det østlige og centrale Afrika, fordi de er så nemme at sætte ud. Det slår ikke en krybskytte ud, at vi har fjernet hans snare – han kan bare sætte en ny snare, fordi de er så billige at lave,« siger hun.

Lokalbefolkningen i Uganda har brugt snarer igennem århundreder, og fattige landbeboere har brug at få mad på bordet til deres familie. Hvorfor skal de ikke have lov til at følge deres tradition med at sætte snarer ud?

»Det er rigtigt, at man har sat snarer ud igennem århundreder. Men i de senere år har Ugandas befolkningstilvækst været ude af kontrol, og landet har ligget i top 10 over lande med størst vækst i befolkningen. Så problemet er, at det ikke længere er bæredygtigt at blive ved med at spise skoven, på samme måde som man altid har gjort.«

»Dem, som sætter snarer op, er heller ikke kun lokale folk, som skal brødføde deres familier. Der kommer også udenlandske krybskytter, som forsøger at tjene penge på ulovlige snarer og jagt,« fortæller Jessica Hartel.

'Kibale Snare Removal Program' er en del af Kibale Chimpanzee Project, som igennem snart tre årtier har forsket i chimpanserne i Kibale Nationalpark. Projekterne samarbejder med flere lokale organisationer – blandt andet Uganda Wildlife Authority.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk