Små hunde stammer fra Mellemøsten
Alle små hunde kommer sandsynligvis fra Mellemøsten, viser ny gen-forskning.

Forskerne mener, små hunde udviklede sig i Mellemøsten for omkring 12.000 år siden, på samme tid som mennesket i området begyndte at dyrke jorden.

Forskerne mener, små hunde udviklede sig i Mellemøsten for omkring 12.000 år siden, på samme tid som mennesket i området begyndte at dyrke jorden.

I 2007 kunne en undersøgelse fra National Human Genome Research Institute fastslå, at alle små hunde har en mutation i det såkaldte IGF1-gen.

Nu kan en gruppe forskere fra University of Wisconsin-Madison (UWM) bekræfte dette resultat, og samtidig har de fundet stærke beviser for, at små hunde stammer fra Mellemøsten.

Undersøgelsen er publiceret i det seneste nummer af tidsskriftet 'BMC Biology'.

Fandt ikke mutation hos store hunde

Et forskerteam anført af Melissa Gray fra UWM fandt mutationen hos næsten alle de 23 små hunderacer, de undersøgte, men hos næsten ingen af de 15 store hunderacer.

Dermed begyndte forskerne at spekulere over, hvornår denne mutation indtraf. Var den der allerede før, hundene blev tæmmet, eller kom den efter, at hunden og mennesket var begyndt at leve sammen?

Heller ikke hos ulve

Et eller andet sted i Europa eller Asien blev de første ulve venner med os høje tobenede væsner, og efterhånden blev disse tæmmede dyr til hunde. Dette kan være sket flere steder i Europa og/eller Asien, på forskellige måder, og på forskellige tidspunkter.

Det er fastslået, at hunde (Canis lupus familiaris) stammer fra de eurasiske grå ulv (Canis lupus), og man har i dag den opfattelse, at dette skete for mellem 15.000 og 40.000 år siden.

Forskerne bag den nye undersøgelse undersøgte 17 forskellige populationer af ulve rundt omkring i verden, men kunne ikke genfinde mutationen fra de små hunde. Det kan tyde på, at mutationen skete efter at mennesket lukkede de små firbenede dyr ind i varmen.

Stammer fra indisk, iransk og israelsk ulv

For at finde ud af, hvor de første små hunde kom fra, bestemte forskerne sig for at undersøge den dna-region, som ligger ved siden af der, hvor IGF1-mutationen findes.

Dette gjorde de både hos ulve og hunde, og de kunne se, at de små hundes dna mindede mest om det, de fandt hos ulve fra Israel, Iran og Indien.

Forskerne skriver, at dette er stærke beviser for at den tidlige udvikling af små hunde foregik i Mellemøsten.

Små hunde var en fordel i tætpakkede samfund

Oprindeligt nedstammer alle hunde fra ulven.

De skriver endvidere, at dette stemmer godt overens med tidligere fund af knogler fra små hunde i 12.000 år gamle gravkamre i denne region.

Gravkamrene er fra tiden, hvor de første mennesker begyndte at dyrke jorden, og forskerne mener de små hunde kan være et resultat af at mindre dyr kan have været mere eftertragtede i tætpakkede jordbrugssamfund.

Dette kan også være grunden til at mange af de andre husdyr fra Mellemøsten, såsom katte og kreaturer, er meget mindre end deres vilde slægtninge, skriver forskerne.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk