Skovmyrer skal sikre fremtidens økologiske æbler
Myrer skal fremover bidrage til en bedre høst på danske økologiske frugtplantager. Som små jægere skal de æde skadedyr, bekæmpe svampe og gøde planterne.

Forskere fra Aarhus Universitet skal agere flyttemænd for en række store myretuer. De skal flyttes fra Løvenholm Skov og ind på en æbleplantage på Djursland, hvor deres skovmyrer fremover skal marchere rundt i et stort anlagt eksperiment om biologisk bekæmpelse. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse

»Vi flytter en stor myretue fra en granskov og laver et antal mindre tuer med hver sin dronning rundt i æbleplantagen. Skovmyrerene skal bruge nåle til at bygge deres bo, så vi lægger samtidig ekstra grannåle i æbleplantagen,« fortæller seniorforsker Joachim Offenberg fra institut for Bioscience på Aarhus Universitet i pressemeddelelsen.

På jagt efter æbletræernes fjender 

På æbleplantagen skal skovmyrerne æde de uønskede 'frostmålere', der lever af æbletræernes blade om foråret og begrænser træernes vækst og produktion.

Frostmålerne er små, bleggrønne møllarver. De dukker op, når det stadig er koldt, og deres naturlige fjender, musvitter og mejser, ligger på æg, mens andre rovinsekter endnu ikke er vågnet af vinterdvalen.

Frostmålerne har derfor fri adgang til æblerne, hvis de ikke bekæmpes på anden vis. 

Udover at myrerne spiser frostmålerne, får træerne også glæde af deres afføring og urin. Skovmyrerne udskiller nemlig urea, der er en kvælstofforbindelse, som frugttræerne optager direkte over bladene. Dermed bliver myrernes afføring gødning for æbletræerne.  

Myrerne producerer antibiotika 

Skadedyrsbekæmpelse og gødning bliver ikke skovmyrernes eneste opgaver. Myrerne udskiller nemlig også anitibiotika, inklusive svampegifte, gennem kirtler og via bakterier på deres kroppe.

Det er en evne, de har udviklet i myretuens meget kompakte samfund, hvor sygdomsfremkaldende organismer ville sprede sig med uoverskuelig hast, hvis ikke myrerne bar rundt på deres eget medicinskab.

Men det er altså ikke kun myrerne selv, som får glæde af antibiotikaen. Forskere har tidligere vist, hvordan antallet af sygdomme på vilde træer stiger markant, hvis man fjerner myrerne i et træbevokset område.

»Vi håber, at myrernes produktion af svampegifte blandt andet kan bekæmpe skurv, der er en svamp, som ødelægger æblerne,« siger Joachim Offenberg i pressemeddelsen

Et mål om mere økologisk frugt

Der er store forventninger til det kommende forsøg med skovmyrerne i æbleplantagen på Djursland. Dansk økologisk frugt er nemlig en mangelvare i dag, og producenterne har svært ved at sikre en robust, økonomisk rentabel produktion uden sprøjtemidler.

»Vores mål er at udvikle en økologisk bekæmpelse, der kan anvendes i alle typer af plantager med varige afgrøder, som eksempelvis pærer, ribs, kirsebær, blommer med mere,« siger Joachim Offenberg i pressemeddelsen.

Sammen med sit forskerhold er han allerede klar til at overflytte et par hundredtusinde myrer yderligere i løbet af foråret. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk