Det første nyopdagede kødædende pattedyr på den nordlige halvkugle siden 1979, gennemsigtige skeletrejer og en blind og ekstremt langsom snegl. 

De tre meget underfundige dyr rangerer alle på top 10-listen over nyopdagede arter fra 2013, som International Institute for Species Exploration (IISE) netop har udgivet. Det er syvende år i træk, at instituttet udgiver listen, skriver forskning.no. 

Den årlige udgivelse af listen fejrer botanikeren Carl von Linné fødsel, der i 1700-tallet skabte det moderne system, som navngiver nye arter. I sin levetid mente Linné ikke, at den måde, man klassificerede dyr og planter på, var den mest optimale tilgang. Derfor indførte botanikeren et system af ordner og klasser, som man stadig benytter i dag – 300 år senere.

Du kan se den oprindelige top 10-liste og de forrige toplister på IISE's egen hjemmeside

Kun få nye arter om året

Noget tyder på, at der også i fremtiden vil blive opdaget nye spændende dyre- og plantearter. Quentin Wheeler, der er chef for IISE, fortæller, at der hvert år opdages omkring 18.000 nye arter. Men institut-chefen er slet ikke så imponeret over det tal.

Han mener faktisk, at niveauet af opdagelser er utilgiveligt lavt i et moderne højteknologisk samfund. I alt er der nemlig kun blevet identificeret to ud af tolv millioner levende arter - og her har man endda ikke medregnet mikroorganismer.

»Siden 2. Verdenskrig har vi ikke øget vores opdagelsestempo. Vi kunne have mangedoblet antallet af nyopdagede arter, men den menneskelig forurening er et overgreb på dyrernes naturlige habitat. De bliver udryddet, før vi når at opdage dem,« siger han. 

Dystre fremtidsudsigter

Ifølge en rapport, publiceret af Science, vil den nuværende udryddelsesrate opnå en masseudryddelses-status i løbet af de næste 300 år.

Mere konkret betyder det, at mindst 75 procent af alle dyre- og plantearter vil uddø. Samme scenarium fandt sted, da dinosauerne uddøde for 65 millioner år siden.

»Mange siger, at 'Jorden kom sig over det', og det er også rigtigt. Men problemet er, at det tog flere millioner år, og i mellemtiden var Jorden ikke et særlig hyggeligt sted at være,« slutter Quentin Wheeler.