Sponseret af Syddansk Universitet

Syddansk Universitet og Videnskab.dk samarbejder om at bringe videoer med forskningsformidling.

Se smukke blomster i kunstige cellemembraner
Hver dag over hele verden arbejder forskere med kunstige cellemembraner. Men selvom de er så udbredte, har de stadig hemmeligheder. Nu afslører SDU-forskere, hvordan smukke formationer blomstrer op og siden visner inde i de kunstige cellemembraner.

Kunstige cellemembraner er nogle af de vigtigste værktøjer i moderne biovidenskab. De giver os en bedre forståelse af, hvordan celler fungerer, og dermed hjælper de os til at forstå sygdomme, udvikle lægemidler og så videre.

Også på Syddansk Universitet arbejder forskere med kunstige cellemembraner, blandt andet med fokus på hvordan man kan få forskellige stoffer til at krydse membranen og nå frem til destinationer inde i cellekernen.

»For at forstå komplekse systemer såsom biologiske celler er det helt afgørende, at vi forstår de simplere dele, som cellen udgøres af, for eksempel cellemembranen. Det kan vi gennem studier af modelmembraner,« forklarer Jonas Camillus Jeppesen, ph.d.-studerende på Syddansk Universitet. 

Cellemembraner danner blomsterfirgurer ved 0 grader

På den baggrund satte han og en gruppe kolleger sig for at undersøge, om strukturer i membranen forbliver statiske, eller om de ændrer sig med tiden, mens membranerne bliver brugt til forskning. Deres studie er rapporteret i tidsskriftet Langmuir, og Jonas Camillus Jeppesen er hovedforfatter.

»Vi vidste, at hvis man fryser membraner, der indeholder to forskellige typer fedtmolekyler (lipider), vil der dannes nogle bemærkelsesværdige blomsterfigurer. De dannes af den ene type fedtmolekyler, der samler sig i grupper, også kaldet domæner. Det er ligesom at fryse en blanding af olie og vand: Når vandet fryser ved 0 grader celsius dannes iskrystaller, eller domæner, i stadig flydende olie.«

»Vi vidste, at disse blomsterformede domæner dannes, men vi vidste ikke, om de var stabile statiske strukturer, eller om de ville ændre form på et tidspunkt,« siger Jonas Camillus Jeppesen.

Processen dokumenteret med øget hastighed

Holdet besluttede at fotodokumentere processen. Deres film, som er optaget med relativt lang tid mellem hvert billede og derfor ser ud, som om den afspilles i høj fart, afslører, at det kun tager et par minutter for fedtmolekylerne at samles i de smukke blomsterformationer, når temperaturen falder til under frysepunktet.

»Men det viser sig, at disse blomsterfigurer ikke holder på ubestemt tid. Efter et par dage er de helt anderledes at se på. Nogle blomsterblade ser ud, som om de er visnet, mens andre er vokset. Efter et par uger er de næsten helt runde,« siger Jonas Camillus Jeppesen.

Forklaringen er, at fedtmolekyler gør som alle andre elementer i naturen: De søger den mest afslappede tilstand, tilstanden af ligevægt. For membrandomæner er den tilstand rund. 


Set i dette lys var det ikke overraskende for Jonas Camillus Jeppesen og kollegerne at se fedtmolekyleblomsterne blive runde i deres eksperiment.

»Men det var vigtigt at finde ud af, hvor længe domænerne forbliver blomsterformede. Forskere har antaget, at de er statiske, i hvert fald i flere timer. Vi har nu vist, at det er rimeligt at antage, at blomsterne er statiske i timevis, men ikke i dagevis.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk