Se havstrømme slange sig på Jordens overflade
Forskere har lavet en betagende animation af havstrømmenes bevægelser ved hjælp af observationer og målinger fra Jordens overflade. Se i videoen, hvordan videnskab kan blive til kunst.

Denne smukke animation fra NASA viser, hvordan Jordens havstrømme lydløst slanger sig og hvirvler rundt på planetens overflade.

Billederne afslører, hvordan videnskab kan være kunst - og hvordan kunst kan være videnskab.

De hvide linjer i animationen repræsenterer havstrømmene, mens skyggerne i den blå baggrund er lavet for at repræsentere dybde - jo mørkere baggrund, jo dybere vand.

Observererer højden på havets overflade

De smukke billeder illustrerer vores blå planets havstrømme i løbet af to og et halvt år fra juni 2005 til december 2007.

Billederne er baseret på såkaldt numeriske modeller, som er dem, forskerne bruger til at simulere bevægelser på ​​havets overflade.

Forskerne fra NASA's Jet Propulsion Laboratory ved California Institute of Technology har brugt observationsdata, såsom målinger af højden på havets overflade lavet af satellitter, for at justere modellen og forbedre resultaterne.

Brugte også info fra satellitter

Udover havets overfladehøjde, brugte forskerne observationer fra NASA's satellitter, som kredser om Jorden og måler havtemperaturen, ændringer i tyngdepåvirkning (forårsaget af bevægelse i vandmasserne) og vindens påvirkninger, der danner krusninger på overfladen af ​​vandet.

Foruden at være et smukt syn kan animationer som denne også være med til at bidrage til forskernes forståelse af forskellige naturfænomener.

Til daglig genererer de nemlig uanede mængder data og tal fra forskellige numeriske modeller, der beskriver havet.

Normalt kan det kan være svært at se disse i en sammenhæng. Men med animationerne kan forskerne få et større overblik, og det kan hjælpe dem med at stille de rigtige spørgsmål eller få et bredere perspektiv af et begreb eller fænomen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: