Se genskabelsen af The Big Bang
Filmfestivalen CPH:DOX viser videnskabsdokumentaren Particle Fever, som tager dig med til CERNs meget omtalte partikelaccelerator, der skal genskabe de forhold, der eksisterede i øjeblikkene efter The Big Bang.

Kom med ned under jorden og følg et af de største videnskabelige forsøg i verdenshistorien. Den chance får du, når filmfestivalen CPH:DOX i november viser videnskabsdokumentaren Particle Fever.

I filmen, som du kan se et uddrag af i videoen her på siden, følger vi en række videnskabsmænd under lanceringen af Large Hadron Collider, CERNs største partikelaccelerator. 

Det centrale mål med LHC er, at eftervise standardmodellen, samt finde eventuelle begrænsninger for den. 

Jagten på de ukendte partikler

Forskerne i Particle Fever fortæller om hvordan standardmodellen er ufuldkommen, og at der er andre partikler derude, som vi ikke har set endnu.

De mener, at de andre partikler er del af en meget større teori, der inkluderer standardmodellen, men som indeholder meget mere.

Du kan læse mere om filmen Particle Fever på CPH:DOXs hjemmeside.

Her kan du også finde andre videnskabsdokumentarer som eksempelvis filmen om Stephen Hawking og filmen om fænomenet tid. Du kan se hele filmfestivalens program her.

CPH:DOX løber af stablen mellem den 7. og den 17. November.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.