Se foto af glødende natskyer taget fra rummet
Nattehimlen er et fantastisk syn, og den bliver absolut ikke mindre smuk af at blive set fra rummet. Takket være en astronaut på den internationale rumstation ISS får vi alle syn for sagen.

Fotografiet af de lysende natskyer er taget over Fransk Polynesien den 5. januar 2013. (Foto: NASA Earth Observatory)

Fotografiet af de lysende natskyer er taget over Fransk Polynesien den 5. januar 2013. (Foto: NASA Earth Observatory)

En astronaut på den internationale rumstation ISS har for nylig taget et smukt fotografi af et glødende skydække over Jorden. Det skriver NASA's Earth Observatory.

De glødende skyer er et vejrfænomen, der kendes under navnet 'lysende natskyer'.

Natskyerne, der kan ses fra både Jordens overflade og rummet, dannes omkring 76 til 85 kilometer over Jordens overflade i et område kaldet mesopausen. (Se boks)

I denne højde kan temperaturen falde til minus 130 grader, hvilket får alt vand til at fryse til krystaller. Når stråler fra den nedgåede sol rammer iskrystallerne, lyser de op og skaber det skinnende skydække, på trods af at Jorden ligger hen i mørke.

Klimaændringer gør natskyer mere udbredte

Fakta

Mesopausen befinder sig i den øverste del af det lag i atmosfæren, der hedder mesosfæren.

Natskyerne kan observeres fra både den nordlige og sydlige halvkugle og er mest synlige i perioden sent forår til tidlig sommer.

Det orange bånd, der ses under skyerne på fotografiet, er det atmosfæriske lag, der hedder stratosfæren.

Under stratosfæren ligger troposfæren - det lag af atmosfæren, der er nærmest Jorden, hvor størstedelen af Jordens vejr opstår.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk