Se en lille giftig sjældenhed
Forskere har filmet et yderst sjældent gnaver-lignende pattedyr med usædvanlig lang snude og forhistoriske gifttænder.

Den haitiske solenodont er kritisk truet. (Foto: Gregory Guida/ Durrell Wildlife Conservation Trust)

Den haitiske solenodont er kritisk truet. (Foto: Gregory Guida/ Durrell Wildlife Conservation Trust)

»Det er et helt fantastisk væsen - det er et af de mest særprægede pattedyr i verden,« siger den opstemte forsker Samuel Turvey fra Zoological Society of London til BBC.

Sidste sommer drog han til den Dominikanske Republik på øen Hispaniola i de vestindiske øer sammen med Durrell Wildlife Conservation Trust og lokale samarbejdspartnere.

Der ville de prøve at finde det yderst sjældne langsnudede, natteaktive pattedyr, den haitiske solenodont (Solenodon paradoxus).

På det tidspunktet frygtede forskerne at det ikke ville lykkes - at den behårede lille spidsnæse havde haft for svært ved at klamre sig til livet på grund af menneskets skovrydning, indførslen af nye dyrearter på øen og befolkningens jagt på den.

Mystisk næsedyr

Der skulle gå en måned, før det lykkedes for forskergruppen - ved hjælp af en speciel fælde - at fange det dyr, de ledte efter. I starten fandt de kun et andet dyr - en mere udbredt gnaver som var upopulær i området, fordi den gik løs på bøndernes afgrøder.


Video: Amy Hall & Gregory Guida / Durrell Wildlife Conservation Trust

»Men nogen i den landsby, vi var i, kunne fortælle, at der også fandtes en anden slags gnaver-lignende dyr i området. Et som levede oppe i bjergene, og som var meget sjældent, og havde en meget længere næse.«

»Dette dyr havde navnet 'nen long' ('langnæse' på kreolsk). Kunne dette mystiske dyr være solenodonten?« Skriver Turvey i sin blog på Zoological Society of London's hjemmeside.

Giftigt fortidsdyr

Den lyssky pelsklump er ikke helt så harmløs, som den ser ud til. Sammen med sin fjerne slægtning, den cubanske solenodont, er den det eneste pattedyr i verden, som kan injicere sit bytte med en dosis gift gennem en sprække i tænderne.

Den haitiske solenodont kan vidne om, hvordan tidligere tiders pattedyr kan have set ud og fungeret, mener Turvey.

»Fra fossiler ved vi, at flere pattedyr - som nu er uddøde - havde sådanne giftkanaler i tænderne. Dette kan altså have været et langt mere almindeligt træk hos fortidens pattedyr, end det er blandt moderne dyr,« siger han i BBC's artikel.

Kritisk truet

Forskerne undersøger det lille dyr. (Foto: Gregory Guida/ Durrell Wildlife Conservation Trust)

Allerede nu er over hundrede arter udryddet på De vestindiske øer, og de forskellige solenodont-arter er nu kritisk truet, skriver Turvey i sin blog. Den dominikanske republik deler øen Hispaniola med landet Haiti.

Selv om han og forskerteamet var lykkelige over at finde det sjældne dyr, synes de, det er skræmmende, at de i løbet af en måned blot fik et eneste eksemplar i fælden.

Inden de slap dyret ud i friheden igen, nåede de i imidlertid at sikre sig en dna-prøve fra den ængstelige fange, for at lære mere om denne art. Nu vil de samarbejde med både Haiti og Den dominikanske republik, for at redde bestanden.

»Arten er ekstremt sårbar og sart, så det er vigtigt at vi nu arbejder på at finde en måde, hvorpå disse dyr kan overleve,« siger Turvey til BBC.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk