Se en komet helt tæt på
Alt gik som smurt, da NASA-sonden Deep Impact fløj tæt forbi kometen Hartley 2.

Kometen Hartley 2 fotograferet af rumsonden Deep Impact. Klik for stort foto. (Foto: NASA/JPL)

Kometen Hartley 2 fotograferet af rumsonden Deep Impact. Klik for stort foto. (Foto: NASA/JPL)

For femte gang nogensinde har vi fået nærbilleder af en kometkerne.

Det skete i går, da NASA-sonden Deep Impact passerede komet Hartley 2 i en afstand på ca. 700 km. Omkring kl. 15 dansk tid fløj Deep Impact forbi den ca. 2 km lange kometkerne med en hastighed på ca. 44.000 km/t.

Billederne optaget under passagen viser tydeligt, at komet Hartley 2 har en form, der minder om en jordnød.

Det ses også tydeligt, hvordan jetstråler af gas strømmer ud fra kometkernen. Første gang vi fik billeder af en kometkerne var i marts 1986, hvor den europæiske rumsonde Giotto fløj forbi Halley's komet.

Siden da er komet Borrelly blevet besøgt i september 2001, komet Wild 2 i januar 2004, Tempel 1 i juli 2005 og nu altså Hartley 2.

Det var også Deep Impact, der i 2005 fløj forbi Tempel 1.

Ved den lejlighed skød sonden et projektil ind i kometen for at studere dens indre opbygning. Denne gang havde Deep Impact dog kun sine kameraer at skyde med.

Derfor er kometer spændende

Kometer er uhyre interessante, da de er dybfrosne rester af den sky af gas og støv, som Solsystemet blev dannet af for næsten 4,6 milliarder år siden.

Forskerne mener, at Jordens vand og måske også livets byggeklodser er kommet til Jorden i form af kometer, der styrtede ned på vores planet.

Med de fantastiske observationer af Hartley 2 har forskerne nu et nyt, stort datamateriale, der kan give os ny viden om kometerne og dermed om Solsystemets tidligste barndom. Læs mere og se flere billeder hos NASA (på engelsk).

Artiklen er lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk