Se den kosmiske 'Guds Hånd' i imponerende video
Nogle gange formår verdens største teleskoper at give os billeder af kosmiske objekter, som bare er fantastisk smukke. Denne gang er der tale om støvskyen CG4, som mange mener ligner selveste Guds hånd.

Godt 1.300 lysår væk og i retning af stjernebilledet Agterskibet ligger støvskyen CG4, som har fået kælenavnet 'Guds Hånd'.

Nu har European Southern Observatorys (ESO) Very Large Telescope taget et fantastisk billede af den karakteristiske formation. Det skriver Space.com.

Ved at lægge billedet sammen med en række andre billeder har ESO skabt en utrolig flot video med CG4 som hovedperson. Den kan du se øverst i artiklen.

Guds Hånd bliver ødelagt af stjernerne omkring sig

CG4 blev første gang observeret i 1974, hvilket kan synes ret sent for et objekt som dette. Det sene opdagelsestidspunkt hænger dog sammen med, at CG4 er placeret så langt fra Jorden, og fordi det er så forholdsvist utydeligt.

Kun nyere og større teleskoper på størrelse med ESO's Very Large Telescope kan derfor fange detaljerne i det kosmiske objekt.

Nogle vil måske synes, at det ser ud som om, CG4 'griber ud efter' dets omgivelser. Men det er faktisk det modsatte, der er tilfældet. CG4 bliver nemlig stille og roligt ødelagt af stjernerne i dens nærhed.

Video: ESO

For et års tid siden fangede også NASA's teleskoper et billede af CG4. Med hjælp fra både teleskoperne NUSTAR og Chandra, som fanger henholdsvis høj- og lav-energirøntgenstråler dannede NASA et billede, hvor man virkelig kan se, hvorfor CG4 bliver kaldt 'Guds Hånd'. Det kan du se her:

(Foto: NASA/JPL-Caltech/McGill)

Forskellige teorier om støvskyens oprindelse

Hvorfor CG4 har fået dens karakteristiske form, er astronomerne ikke enige i. Én teori siger, at gasskyen førhen var kugleformet, men at en supernovaeksplosion tæt på CG4 ødelagde dens oprindelige form.

En anden teori foreslår, at formen er blevet til som følge af stjernevinde og ioniserende stråling.

Astronomerne må derfor studere de opbrudte støvskyer yderligere. Ved at måle massen, densiteten, temperaturen og den hastighed, støvet bevæger sig med, kan de sige mere om det smukke objekts oprindelse.

Fakta

CG4’s ’hoved’ er cirka 1,5 lysår langt og hele 2.000 gange større end vores solsystem.

’Halen’ er otte lysår langt.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker