Se delvis solformørkelse i morgen tidlig
Allerede i morgen tidlig kan du nyde årets mest spektakulære astronomiske begivenhed: en delvis solformørkelse. (Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium)

Det gælder om at have god udsigt mod sydøst, hvis du vil se den delvise solformørkelse i morgen. Husk altid at bruge solfilter eller solfilterbriller, når du ser på en solformørkelse. (Arkivfoto)

Det gælder om at have god udsigt mod sydøst, hvis du vil se den delvise solformørkelse i morgen. Husk altid at bruge solfilter eller solfilterbriller, når du ser på en solformørkelse. (Arkivfoto)

I morgen tirsdag den 4 januar, bevæger Månen sig stille og roligt ind foran Solskiven.

kl. 09.40 dansk tid, er 82,6% af Solens diameter dækket af Månen.

Solen, som står op 08.38, er dermed faktisk allerede begyndt at blive formørket, når den står op.

Solen står derfor stadig meget lavt i præcist syd-øst, når den er i maksimum; Ikke mere en 10 grader over horisonten, så man skal finde et sted med en god udsigt mod syd-øst for at være sikker på at få det hele med.

Vi er faktisk heldige at ligge meget tæt på centerlinien, så der er ikke meget vundet ved at rejse andre steder hen for at få et bedre kig: I Sverige, hvor den delvise solformørkelse er maksimal, bliver den 85,8% eller kun et par procentpoint mere dækket end i Danmark.

Første kontakt: 08.30 Maksimum 09.50 Sidste kontakt: kl. 11.00

For at du kan nyde naturfænomenet skal du huske at beskytte dine øjne - bedst er de særlige solformørkelsesbriller, da de bortfiltrerer al skadelig stråling.

Uden beskyttelse kan du risikere alvorlige øjenskader. Og bemærk, at du aldrig må kigge på Solen med en kikkert - det kan give øjeblikkelig blindhed.

Artiklen er lavet i samarbejde med Astronomibladet.dk

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.