Saltsøer sladrer om Jordens tidlige liv
Danske biologer fra SDU er netop hjemvendt fra Den Mexicanske Golf, hvor de har udforsket saltsøer på to km dybt vand. Saltsøerne vrimler med eksotisk liv, som forskerne har studeret fra nært hold.

Saltsøer på bunden af havet. Det lyder måske en smule besynderligt, men sådanne søer eksisterer faktisk på bunden af Den Mexicanske Golf.

 

Saltsøerne vrimler med eksotiske livsformer, som lever af den brint, metan og olie, der strømmer med det salte vand op fra undergrunden (se boks). Disse livsformer findes formentlig kun her og tiltrækker sig stor opmærksomhed fra biologer og geologer overalt i verden. En af de forskergrupper, der er interesseret i søernes liv, kommer fra Biologisk Institut, Syddansk Universitet og ledes af lektor Kirsten Habicht. Hun og hendes kolleger har netop været på et fire uger langt togt i Den Mexicanske Golf, hvor de har udforsket de dybe saltsøer ved brug af en bemandet ubåd. »Saltsøerne er oaser nede på havbunden, og målet med vores ekspedition var at undersøge søens mikrobiologiske samfund og finde ud af, om der lever unikke livsformer her,« fortæller Kirsten Habicht.

Bakterier kunne ses med det blotte øje

Hun og hendes team udforskede i alt otte saltsøer i området ved hjælp af den berømte undervandsbåd Alvin. Den dybeste af søerne lå helt nede på 2230 meters dybde. »Vi fik lov til at se livet i den fremmede verden med vores egne øjne,« siger Kirsten Habicht. Kirsten Habicht vil aldrig glemme det syn, der mødte hende, da de nærmede sig søerne. Saltsøerne var gigantiske bakteriesupper, der gav næring til det zooplankton, som større dyr i form af muslinger og fisk lever af, og søerne var derfor omsværmet af liv i alle afskygninger.

Fakta

VIDSTE DU

Ubåden Alvin, kan ud over piloten medtage to forskere, der kan tage vandprøver fra havet undervejs. Ubåden har bragt forskere sikkert ned på dybt vand igennem 45 år. Fra årsskiftet er det slut, da Alvin bliver pensioneret.

»En af de mikroorganismer, der trives ved de saltholdige søer, er svovlbrintoxiderende bakterier, der er nogle af de største bakterier, som findes på Jorden. De bliver op til 300 mikrometer i diameter, hvilket er stort nok til, at man kan skimte dem med det blotte øje,« siger Kirsten Habicht. Dyrene holdt til ved søernes overflade og langs søbredderne, hvor de stadig kunne mæske sig i de store mængder føde og hvor vandets iltindhold var højt nok til, at de kunne holde sig i live. »Den store fare for dyrene er at komme for langt ned i saltsøen, for de bliver fanget i det tunge saltvand og kan ikke komme op igen. Hernede bliver de kvalt, da det tunge saltvand er blottet for ilt. Det flød da også med døde ål og krabber overalt, som formentlig er kommet for langt ned i saltsøerne,« siger Kirsten Habicht.

Høster næring fra undergrunden

Fiskene i området har lært at omgås saltsøerne med omtanke. De ved, at søernes salte vand på den ene side kan slå dem ihjel, hvis ikke de passer på - på den anden side kan søerne give dyrene en masse næring, som de normalt ikke kan finde på så dybt vand. Det liv, der findes på så store vanddybder, får normalt ikke meget føde, da føden dannes med energi fra sollyset på lavt vand og er tappet for energi når det er sunket ned til så store dybder.

»Uden for saltsøerne er zooplankton afhængig af den føde, som er dannet af sollys. Den føde når at blive nedbrudt mens den synker ned mod bunden så der ikke er meget energi i den mad, der når ned på dybt vand,« siger hun. I saltsøerne er der derimod masser af bakterier, som større dyr kan leve af. Omkring saltsøerne opstår der således et samfund, der er baseret på den energi, som kommer fra undergrunden frem for den sædvanlige solenergi,« siger Kirsten Habicht.

Salt har spillet en vigtig rolle i evolutionen

Kirsten Habicht (th) og hendes ph.d.-studerende Hanna Weber studerer borekerner fra saltsøens havbund.

Under togterne filmede forskerne det rige dyreliv og tog prøver af vandet og havbunden, og nu glæder forskerne sig til at kaste sig over det omfattende analysearbejde. Målet med projektet er at finde ud af, præcis hvilke mikroorganismer, der boltrer sig her, og hvordan de ved fælles hjælp overlever i så ekstremt et miljø. Den viden kan gøre forskerne klogere på, hvordan Jordens tidlige liv overlevede, da havene i Jordens barndom var iltfattige og visse steder havde en høj saltkoncentration. Noget tyder på, at sådanne livsformer ikke bare indtog Jorden men også foldede sig ud på Mars, hvor livsbetingelserne i tidernes morgen var nogenlunde de samme.

»De rovere, Spirit og Opportunity, der i de seneste år har trillet rundt på Mars, har indsamlet prøver, der viser, at der har været meget salte have på planeten. I nogle områder har saltkoncentrationen akkurat været lav nok til, at visse livsformer, som vi kender dem på Jorden, har kunnet opstå.

»Saltkoncentrationen er en væsentlig faktor for livets udviklingsmuligheder, og vores studier af saltsøerne kan løfte sløret for livets overlevelsesstrategi,« slutter hun.

Fakta

VIDSTE DU

Saltsøerne kan være alt fra små pytter til store søer med en diameter på flere kilometer. I Den Mexicanske Golf er der saltsøer på mellem 600 meters og 2300 meters vanddybde.

De store mængder salt i søen kommer fra gamle aflejringer under havbunden, der opstod for mange millioner år siden mens dinosaurerne herskede på Jorden. Gennem tiderne har havbundens forskellige jordlag rykket sig i forhold til hinanden, så havbunden flere steder er sprækket. Saltet har derfor kunnet slippe ud sammen med store mængder metan, brint og olie, der er næringsstoffer for mange mikroorganismer. Nogle steder siver stofferne stille og roligt op i havet, andre steder vælter det op af undergrunden fra nogle gigantiske muddervulkaner. Det koncentrerede saltvand er tungere end normalt havvand og danner derfor søer på havbunden, der nogle steder ikke er andet end nogle små 'pytter', mens de andre steder er flere hundrede meter dybe og mange kilometer brede. Der findes saltsøer mange andre steder end i Den Mexicanske Golf, som f.eks. i Middelhavet, i Sortehavet og i Rødehavet.