Sælernes hemmelighed sidder i knurhårene
En sæl behøver hverken øjne eller ører for at få færten af en fed fisk eller en glubsk haj, viser ny forskning. Hemmeligheden sidder i sælernes knurhår, som de kan bruge til at afkode forskellige spor i vandet.

Den spættede sæl Henry kan i blinde og uden hørelse følge i kølvandet på en fjernstyret mini-ubåd og vurdere størrelse og facon på svømmende objekter. Hemmeligheden gemmer sig i Henrys knurhår, viser ny forskning (Foto: Marine Science Center Rostock)

Høretelefoner på og en stram badehætte trukket godt ned over øjnene.

Det kunne lyde som en godt brugt festivalgænger ved Roskilde Festivalen, men det er det ikke.

Det var tværtimod sådan, den 12-årige spættede sæl Henry tog sig ud, da den deltog i et eksperiment, som skulle afsløre, hvad det er for nogle hemmeligheder, der gemmer sig i sælers knurhår.

Forsøget, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Experimental Biology, viste, at en sæl kan lure, hvad det er for en form, som har passeret den, alene ved at stikke sin snude beklædt med knurhår ind i slipstrømmen.

Man kunne nu populært kalde sæler for havets svar på en sporhund, hvor hundens næse blot er skiftet ud med sælens effektive knurhår.

Kan fange fede fisk i blinde

Sælen Henry kunne altså uden syn eller hørelse og alene med sine knurhår få en klar fornemmelse af, hvad det præcis var for en facon og størrelse, der få sekunder forinden havde passeret dens snude.

Det er den tyske forskergruppe fra University of Rostock med Wolf Hanke i spidsen, som er kommet frem til de aktuelle resultater.

Resultaterne er en kulmination på cirka ti års arbejde, hvor tyskerne nu for alvor har fået skovlen under, hvad sæler bruger deres knurhår til.

Fakta

Vidste du at:
Sæler lukker deres næsebor, når de dykker, så de ikke kan bruge deres lugtesans under vand. Og at delfiner slet ikke har nogen lugtesans.

»Det er et uhyrligt flot stykke arbejde, som de tyske forskere har gennemført de seneste ti år. For de har ganske enkelt fundet svaret på, hvordan en sæl kan jagte en fisk eller undgå en haj i buldrende mørke på 1.000 meters dybde eller i vand med dårlig sigtbarhed. For når deres ellers velfungerende øjne svigter, bruger de blot deres knurhår som vejviser,« siger havbiolog Magnus Wahlberg fra Syddansk Universitet, som gennem årene har fulgt de tyske forskeres arbejde nøje.

Magnus Wahlberg er adjungeret professor ved Syddansk Universitet og har sin daglige gang som chefbiolog ved Fjord&Bælt i Kerteminde.

Fjernstyret ubåd bringer dem på sporet

Indtil omkring årtusindskiftet var det stadig et mysterium, hvorfor sæler var udstyret med mellem 40 og 50 lange knurhår på hver sin side af snuden.

Men det lavede legendariske forsøg helt om på i starten af årtusindskiftet, der fik spalteplads i verdens førende tidsskrifter Science og Nature.

De tyske forskere kunne nemlig få sæler med hætte for øjnene og høretelefoner på til at følge præcis det samme spor, som en fjernstyret mini-ubåd havde forinden havde tilbagelagt i et bassin. Sælen kunne altså med sine knurhår opfange det spor af bølger og hvirvler, som mini-ubådene havde sat i vandet bag sig.

Nogle år senere undersøgte forskerne så, om det også kunne have biologisk relevans.

Det gjorde de ved først at lade en sæl svømme rundt i et bassin for en stund og filme dens rute med videokameraer.

De lod sælen komme op og dumpede så den blændede og døve Henry ned i bassinet. Henry valgte så at følge præcis den samme rute, som den forrige sæl havde tilbagelagt.

Kan fornemme forskellige former med knurhårene

En spættet sæl har typisk mellem 40 til 50 knurhår på begge sider af snuden. Der er cirka 1.500 nerver i roden af hvert knurhår. Det er ti gange flere end hos rotter og katte. Knurhårene kan på en og samme tid opsnappe forandringer i vandet, som kan skaffe dem hurtig information om deres nærmeste omgivelser. Den spættede sæl er den mest almindelige sæl i de danske farvande (Foto: Marine Science Center Rostock).

Og nu har forskerne altså forfinet eksperimentet ved at undersøge, om sælen Henry også kunne skelne mellem forskellige former og faconer, når de blev trukket gennem vandet og efterlod forskellige spor i vandet.

Helt præcist har forskerne først fået en maskine til at trække nogle padler med forskellige former gennem vandet i et bassin. Tre sekunder efter padlen havde passeret, slap de Henry med badehætte over øjnene og høretelefoner på løs og lod den stikke hovedet ind i opstillingen.

Henry var blevet trænet til at kunne genkende vandsporet efter en standardpaddel, som fik den til at trykke snuden mod et bestemt mål.

Forskerne opdagede så, at de kunne få Henry til at trykke snuden mod et andet mål, når padlen var enten mindre eller større eller havde en anden form end standardpadlen.

»Det viser, at sæler kan skelne mellem forskellige former og størrelser alene ved at stikke knurhårene ind i det turbulente spor, som objekterne efterlader sig på deres vej gennem vandet. Det er meget sandsynligt, at sælerne bruger den samme strategi i den virkelige verden, når de på dybt og mørkt vand indleder jagten på en fed sild eller en torsk. Eller for at undgå en haj, der er på jagt efter et frisk måltid,« siger Magnus Wahlberg.

Løser gammel gåde

Hvalforsker og professor i sansefysiologi Peter Teglberg Madsen fra Aarhus Universitet er også begejstret for den tyske forskning og kalder det for et kæmpe gennembrud.

»Det har længe været en gåde, hvordan sæler bar sig ad med at fange føde på 1.000 meters dybde i total mørke, når de nu ikke besidder evnen til at kunne ekkolokalisere, som for eksempel tandhvalerne kan. Men hemmeligheden ligger altså gemt i sælernes knurhår, og det er tyskernes klare fortjeneste at have fundet ud af det,« siger Peter Teglberg Madsen.

Vindmøller næppe en trussel for sæler

Udover, at det er grundvidenskabeligt spændende at vide, hvordan sæler sanser, så kan man ifølge Peter Teglberg Madsen også bruge den nye viden til at blive klogere på sælers adfærdsmønster og hvilke effekter, menneskelig indblanding eventuelt kan få for deres bestand.

»For eksempel er der nu ikke nogen stor grund til at tro, at støjen fra en vindmøllepark på havet eller støj fra heftig skibstransport vil kunne spolere sælers evne til at fange føde, fordi de ikke bruger ørerne til at fange fisk men nærmere deres øjne eller knurhår. Omvendt kan støj fra skibstrafik godt genere eksempelvis tandhvaler, fordi det kan hæmme deres evne til at ekkolokalisere, hvor hørelsen er det centrale omdrejningspunkt,« siger Peter Teglberg Madsen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Læs mere om billedet i denne artikel, og se flere flotte billeder på Videnskab.dk's Instagram-profil.