Sponseret af Danish Science Factory

Videnskab.dk samarbejder med Danish Science Factory.

Sælerne vender tilbage på bekostning af fiskeri
Sælbestanden er eksploderet over de sidste 40 år. En udvikling, som betyder, at mange fiskere står til at miste deres omsætning og i værste fald deres jobs, hvis der ikke bliver gjort noget, siger en forsker.

Sælerne er intelligente dyr og har for længst gennemskuet, hvordan fiskernes net fungerer. (Foto: Colourbox)

Sælerne er intelligente dyr og har for længst gennemskuet, hvordan fiskernes net fungerer. (Foto: Colourbox)

Denne artikel er skrevet af ESOF2014 Future Academy.

Fra og med 1976, hvor sælen blev fredet, og frem til 2012 er sælbestanden steget med mere end 15.000 i antal. Selvom sælen synes sød og fredelig udadtil, så er sælen ikke alles bedste ven. Især de bornholmske fiskere lider hårdt under den voksende sælbestand, der vokser omkring to procent årligt.

I Sverige kæmper de også med sælproblemet, og de svenske politikere er nået frem til en løsning, hvor staten erstatter den skade, som sælerne må have forårsaget.

Da forslaget om en identisk løsning i dansk perspektiv kom frem, var de danske politikere hurtige til at understrege, at den slags gør vi ikke i Danmark.

Sælerne har gennemskuet fiskernes metoder

Det statement kan dog ifølge en forsker fra DTU Aqua diskuteres, da staten ifølge dansk lovgivning skal udbetale erstatning, hvis en ulv f.eks. raserer en hønsefarm.

Senior Scientist Finn Larsen fra DTU Aqua udviser stor bekymring for den bornholmske fiskeriindustri og forventer, at problemet spreder sig til resten af Danmark inden for en overskuelig fremtid.

Udover at sælerne spiser fiskernes potentielle fangster i havet, er de også så frække at nyde for sig af de fisk, der allerede sidder fanget i fiskernes net.

Sælerne er intelligente dyr, hvilket vil sige, at de, til forskel fra fiskene, har gennemskuet idéen med fiskenettene.

Fakta

Artiklen er skrevet af gymnasieelever fra ESOF2014 Future Academy.

Eleverne, som er såkaldte Future Communicators, har skrevet artikler og kommunikeret via Twitter og Instagram fra den store videnskabelige konference ESOF, hvor 4.500 forskere deltog. Heriblandt flere modtagere af Nobelprisen.

»For hver fisk der sidder i nettet eller på krogen, er der fire andre, der er blevet skræmt væk,« siger Finn Larsen, der har specialiseret sig i problematikken.

Sælerne venter bogstaveligtalt på et festmåltid ved fiskenettene og skræmmer derfor utallige fisk væk.

I sælernes kamp for føde får fiskernes udstyr desuden en hård medfart, som betyder, at der bliver ødelagt for tusindvis af kroner fiskeudstyr hver måned.  

Større problem end som så

Efter fredningen i 1976 har de danske sæler ikke længere nogen naturlige fjender, hvilket betyder, at deres position som øverst i fødekæden ikke står til at udfordre.

Sælerne bærer tilmed på en masse parasitter.

Disse parasitter bliver udskilt gennem deres afføring, hvilket forurener farvandene og som i sidste ende ender i leveren på de mindre fisk. Disse parasitter ødelægger fangsten og gør fiskeprodukter dyrere for forbrugeren, og import kan gå hen og blive et nødvendigt alternativ, hvis du fortsat vil have nytårstorsk nytårsaften.

Finn Larsen siger, at løsningen på problemet lyder enkel: Vi kan jo bare påbegynde jagten på sælen igen, som vi gjorde før 1976.

Men så simpelt er problemet ikke. Jagt på sæler er nemlig imod EU-lovgivning, og en ændring af sådanne regler er langsommelig og måske slet ikke muligt. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk