Sæd gør hunnen flittig
Sæden hos bananflue-hannen indeholder et stof, som får hunnen til at droppe eftermiddagsluren og i stedet samle mad efter parringen.

Frugtfluen (Drosophila melanogaster) studeres meget på grund af dens søvnmønster, som er ganske lig menneskets. Det er lykkedes forskere at kortlægge alle generne hos den lille flue. (Illustrationsfoto: iStockphoto)

Frugtfluen (Drosophila melanogaster) studeres meget på grund af dens søvnmønster, som er ganske lig menneskets. Det er lykkedes forskere at kortlægge alle generne hos den lille flue. (Illustrationsfoto: iStockphoto)

Professor Elwyn Isaac fra University of Leeds gjorde en overraskende opdagelse, da han var i gang med undersøgelser af bananfluens søvnmønster. Han fandt ud af, at bananfluehannens sæd indeholder et yderst specielt stof med kraftige virkninger.

Undersøgelsen er publiceret i det seneste nummer af tidsskriftet 'Proceedings of the Royal Society B'.

Droppede eftermiddagsluren

Bananfluer er mest aktive om morgenen og om aftenen men sover dybt om natten ligesom os mennesker. Den plejer også at tage sig en lur om eftermiddagen.

Men Isaac opdagede, at hunnerne droppede eftermiddagsluren i over en uge efter parring.

»Vore resultater antyder, at denne ændring ikke sker frivilligt. Hunner som parrer sig med hanner, som producerede sæd uden dette stof, holdt fortsat deres eftermiddagslure.«

»Vi er derfor sikre på, at denne adfærdsændring er kemisk fremkaldt af hannen,« siger Isaac i en pressemeddelelse.

Fæstner sig til halen på sædceller

Stoffet som findes i bananfluesæden er peptider eller kæder af aminosyrer, som er bundet sammen. Hos bananfluehannen produceres stoffet i en kirtel, som svarer til menneskets prostata-kirtel, og derefter fæstner peptiderne sig til halen på sædcellerne.

»Søvn er en urgammel og grundlæggende mekanisme i levende væsner fra orme til mennesket. Det at hæmme søvnen og erstatte den med ekstra aktivitet, der udsætter hunnerne for farer, må kræve en kraftig mekanisme,« siger Isaac.

Tidligere undersøgelser har vist, at dette peptid øger frugtfluehunnens ægproduktion og får dem til at holde sig fra andre frugtfluehanner i en uges tid.

Isaac mener, denne opdagelse kan være til hjælp i behandling af søvnproblemer hos mennesker, specielt narkolepsi, som man tror er forårsaget af fejl i overførslen af signaler i hjernen.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk