Et af Danmarks mest frygtede dyr, skovflåten, er på fremmarch.

Flåterne bærer i stigende grad på biologiske våben som TBE-virus og en ny Borrelia-art, der kan smitte mennesker uden at give synlige symptomer.

Det virker, som om Videnskab.dk's læsere har opfattet flåternes farlige bid som en regulær krigserklæring, for i vores livechat om emnet handlede mange af spørgsmålene om, hvordan man kan bekæmpe de blodtørstige mider.

De to flåtforskere Per Moestrup Jensen og Nanna Skaarup Andersen gav direkte svar på læsernes spørgsmål, og vi har herunder samlet en del af svarene i en lille krigsmanual til kampen mod flåterne.

Her får du råd til, hvad der virker, og hvad der ikke virker, når man er ude på at forebygge, fjerne eller behandle flåtbid – eller slet og ret udslette de små blodsugere.

Det tunge skyts: Skal vi skyde Bambis mor?

Vi begynder med det sidste, for angreb er som bekendt det bedste forsvar.

Et spørgsmål fra læseren Troels Storm lød på, om vi ville kunne udrydde flåterne, hvis vi slog alle rådyrene ihjel.

Flåterne lever nemlig i høj grad af at suge blod fra store dyr.

»Helt udryddet bliver de næppe, for der er andre dyr, der kan holde liv i flåterne: Ræve, katte, hunde, pindsvin og så videre, men det vil uden tvivl have en meget stor effekt, hvis man afskød alle rådyrene,« svarede Per Moestrup Jensen, der er lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Der er nok en del, der vil begræde Bambis mors død, men færre rådyr giver unægtelig færre flåtsygdomme.

»Bl.a. Per og jeg har lavet et studie på Fyn. Her døde rådyrene i perioden fra 2002 og frem. Her viste vi meget fint, at antallet af patienter med neuroborreliose faldt proportionalt med den faldende rådyrbestand, men der var stadig nogle sygdomstilfælde tilbage,« tilføjede Nanna Skaarup Andersen, der er læge og ph.d.-studerende på Syddansk Universitet og Klinisk Center for Vektorbårne Infektioner på Odense Universitetshospital.

Det tunge skyts: Hvad med at forgifte flåterne?

En anden læser Klaus J. ville høre, om man ikke kunne sprøjte gift ud over store områder, så flåterne ville dø.

»Jo, det kan man godt - og det vil også slå alle de flåter ihjel, der er i vegetationen. Problemet er blot, at dette er en meget lille del af den samlede bestand. Der vandrer hele tiden flåter op i vegetationen fra jorden, så når sprøjtemidlet er nedbrudt, går der kun nogle få dage, og så er flåterne tilbage,« svarede Per Moestrup Jensen.

En mere fredelig løsning kunne være at alliere os med nogle dyr.

Videnskab.dk har tidligere skrevet om, at drøvtyggere kan rense flåtens blod for Borrelia-bakterier, og læseren Emil Werner Jensen har hørt, at perlehøns kan æde flåterne. Han spurgte derfor forskerne, hvilke dyr der ville være bedst til at hjælpe os med at komme af med flåterne.

De to forskere blev bombarderet med spørgsmål om flåter og flåtsygdomme i løbet af den time, som livechatten varede. (Screenshot fra livechatten)

»Det at udsætte dyr til bekæmpelse af flåter har man forsøgt en del steder - og efter sigende med god effekt. Det er jo ellers lidt paradoksalt, at man ved at sætte mere foder ud til flåterne ender med at få færre af dem. Men det tyder det altså på - om perlehøns har den effekt, vil jeg nødigt spå om,« skrev Per Moestrup Jensen.

Selvforsvar: Virker det at indhegne sin grund?

Realistisk set er der nok ikke udsigt til, at vi kommer helt af med flåterne og deres sygdomme lige foreløbig, så hvis man vil undgå flåtbid, handler det i høj grad om at være opmærksom i slagmarken.

Men hvor er det, at flåterne mest holder til, ville en anonym læser gerne vide.

»Flåter kan bedst lide kølige, fugtige områder, da de ikke tåler temperaturer over 32 C eller fugtighed under 90 % RH [relativ fugtighed, red.] i længere tid. Det er i skovene og tæt bevoksning, hvor der er meget organisk materiale på jorden, at de overlever. Når det er sagt, så betyder det ikke, at man ikke kan finde flåter på græsplænen i sommerhuset, men det vil typisk være væsentligt færre,« forklarede Per Moestrup Jensen.

Læseren Lone Jeppesen havde hørt i DR, at man kan forebygge flåtbid ved at indhegne sin grund, og hun ville vide, om det virkelig passer.

»Jo, den er god nok. Hvis man hegner, så holder man store dyr ude (typisk rådyr), og da voksne flåter skal suge blod fra store dyr, kan de reelt ikke klare sig uden disse. Det er dog lidt uheldigt, at flåter også spredes med mindre dyr - flere hundrede meter - så hvis hegn skal have en god effekt, skal det være en stor grund,« svarede Per Moestrup Jensen.

Selvforsvar: Holder myggespray flåterne væk?

For de fleste vil det altså være svært at holde flåterne på afstand, hvis man kan lide at være i naturen.

Men kan man afskrække flåterne med bestemte dufte? Det spørgsmål kom fra Birgitte, der har hørt, at myggespray virker.

»Tja... måske. Der er nogen tale om, at hvis man spiser hvidløg, så reducerer det antallet af flåtbid. Men om det er duften, der har effekt, ved jeg ikke. Når myggespray virker, så er det, fordi aktivstofferne mod myg har en lignende effekt på flåterne. Selvom flåter ikke er insekter, så er de følsomme over for de samme midler, der dræber insekterne,« fortalte Per Moestrup Jensen.

I chatten spurgte læseren Knud Steensborg også ind til et flåtmiddel til hunde. Kan den slags midler i teorien anvendes til mennesker, lød spørgsmålet.

»Jo, det kunne det i teorien godt. Det vil sige, at giften virker mod flåten, uanset hvor du sprøjter den ud. Problemet er, at giften også påvirker hunde, katte og mennesker, og hvis man ikke kan tåle giften, kan man blive alvorligt syg. Bedst kendt er det, at de effektive midler til hunde IKKE må bruges til katte, da de ikke tåler aktivstoffet,« forklarede Per Moestrup Jensen.

Et udbredt tip til at undgå flåtbid handler om, at man bør putte bukserne ned i sokkerne og stramme ærmerne, når man render rundt i krat og buskads, så det kun er hals og hoved, der er blottet, nævnte læseren Jacob Mortensen. Men hvor effektivt er det råd?

»Præcist hvor stor beskyttelse, det giver, er svært at sige. Det er næppe 100 procent. Det, man ved denne påklædning forlader sig på, er, at flåten vil falde af personen, hvis den ikke løbende bliver tilstrækkeligt stimuleret, og når den kravler på tøjet, er stimulering lav i forhold til at være i kontakt med hud - sådan er teorien,« svarede Per Moestrup Jensen.

Nærkamp: Fjern flåten hurtigt

Hvis man alligevel bliver bidt af en flåt, kan den fjernes på mange måder. Men hvilken metode er den bedste, ville Katinka vide.

»Det er et rasende godt spørgsmål, og der findes med sikkerhed en del forskellige svar. Der er, så vidt jeg ved, ikke dokumentation for, at måden, man fjerner flåten på, har nogen betydning for helbredet, så man kan blot fjerne dem, som man nu synes fungerer bedst. Om det er med neglene, pincet, en flåttang, med at dreje dem rundt og hive er næppe særligt vigtigt - så længe det virker,« skrev Per Moestrup Jensen.

Jeg har hørt om flåtbid langt mere intime steder end ved anus

Læseren Karin havde et relateret spørgsmål, der handlede om, hvad man gør, hvis man ikke får hele flåten ud i første omgang.

»Prøv at få fat i resterne med en pincet - det plejer at kunne lade sig gøre. Det, der sidder i huden (flåtens underkæbe), er lavet af samme materiale som hår og er ikke farligt,« svarede Per Moestrup Jensen.

Metoden er altså underordnet. Det vigtigste er, at flåten bliver fjernet hurtigt.

Charlotte Aabo spurgte ind til, om der er større risiko for at få borreliose, hvis en flåt med Borrelia sidder længe – og svaret er klart ja.

»Hvis man fjerner flåten inden for de første 24 timer, så er man nogenlunde sikker, men man skal selvfølgelig fortsat holde øje med, om der kommer et rødt udslet omkring 'såret' og i givet fald søge læge, hvis dette bliver mere end 5 cm i diameter. Eller om der kommer andre symptomer på sygdom og så i givet fald søge læge. Derfor skal man også fjerne flåten med det samme, man ser den, og ikke vente til man f.eks. kommer hjem fra arbejde,« lød svaret fra Nanna Skaarup Andersen.

Hvis slaget tabes: Antibiotika virker mod Borrelia

Lægen kan i givet fald tage en blodprøve og teste, om patienten er smittet med Borrelia, men den danske test bliver kritiseret af læseren Julian, der er usikker på, om den danske test er lige så god som den tyske.

»Vi tager Borrelia meget alvorligt. De test, der bruges i Danmark, er ligesom de test, der bruges i Tyskland ikke 100 procent. Det vigtigste ved enhver flåtoverført sygdom inklusiv Borrelia er at kigge på personens sygdomsbillede og så sammenholde dette med eventuelt prøvesvar. Derfor kan der være patienter, der ikke har positive prøver for Borrelia, som faktisk har Borrelia, og på samme måde er der personer med positive Borrelia prøver, der IKKE har Borrelia. På den måde er det meget lumsk i de tilfælde, hvor man er i tvivl. I de klassiske tilfælde er det meget sjældent et problem,« skrev Nanna Skaarup Andersen.

Hvis det viser sig, at man er blevet smittet med en flåtoverført sygdom, er slaget måske tabt, men kampen kan heldigvis stadig vindes, forklarede Nanna Skaarup Andersen i et svar til Joan om de forskellige infektioner, man kan blive udsat for.

»Borrelia er klart den hyppigste, og denne kan behandles, hvorimod TBE nok er lidt værre, men her kan man vaccinere. De resterende flåtoverførte sygdomme, og der er relativt mange, giver ofte ikke et så slemt sygdomsforløb og sjældent langtidskomplikationer,« skrev lægen.

Lægerne kan behandle Borrelia-infektionen effektivt med antibiotika - især hvis den bliver opdaget hurtigt. Men skal man så få foretaget en blodprøve for en sikkerheds skyld, når man har fået et flåtbid, spurgte læseren Chris.

»Langt de fleste får en flåtoverført sygdom uden nogensinde at opdage det. For TBE-virus vedkommende får langt de fleste f.eks. 'bare' milde influenzasymptomer, og så er det overstået. Derfor vil det ikke hjælpe noget, at alle bliver undersøgt. Til gengæld skal man søge læge og fortælle, man er blevet bidt af en flåt, hvis man udvikler sygdom i efterforløbet af et flåtbid,« forklarede Nanna Skaarup Andersen.

I livechatten spurgte læserne også om meget andet end bare bekæmpelse. Blandt andet fik et meget personligt spørgsmål Per Moestrup Jensen til at udbryde »Jeg har hørt om flåtbid langt mere intime steder end ved anus«.