Sådan spreder duften af nyfalden regn sig
Amerikanske forskere har fundet ud af, hvordan duften af sommerregn spredes, og du kan selv se det i en flot slowmotion-video.

Forskere fra MIT har fundet ud af, at duften af nyfalden sommerregn spredes via aerosoler, som bliver sendt til vejrs, når dråberne rammer den tørre jord. (Foto: Shutterstock)

Forskere fra MIT har fundet ud af, at duften af nyfalden sommerregn spredes via aerosoler, som bliver sendt til vejrs, når dråberne rammer den tørre jord. (Foto: Shutterstock)

Der er intet, der slår duften af nyfalden regn. Nu har et hold amerikanske forskere fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) fundet ud af, hvordan den karakteristiske duft bliver sendt til vejrs.

Indtil nu har der ikke været foretaget meget forskning på området, men tilbage i 1964 forsøgte australske forskere at finde en årsag til fænomenet.

»De talte om olier, som blev udledt fra planter, og visse kemikalier fra bakterier, som frigav duften, når det regnede efter en længere tør periode,« siger Cullen Buie, assisterende professor ved MIT, i en pressemeddelelse fra MIT.

»Men interessant nok diskuterede de aldrig den mekanisme, som sender duften til vejrs,« siger han.

Det er netop dét, forskerne fra MIT har set nærmere på. Resultaterne er publiceret i tidsskiftet Nature Communications.

Duften sendes til vejrs, som var det champagnebobler

Når regndråberne rammer jord med løs struktur, bliver små luftbobler fanget inde i dråberne.

Luftboblerne bliver derefter skudt op gennem dråberne og sendt op i luften, som når man åbner en flaske champagne.

De bittesmå luftpartikler, som bryder ud af regndråberne, kaldes aerosoler. Og forskerne mener, at det er dem, der bærer den duft, vi forbinder med nyfalden sommeregn.

I videoen herunder kan du se, hvordan det ser ud, når regndråberne rammer jorden, og aerosolerne bliver frigjort.

I ét af klippene kan du se processen udfolde sig 250 gange langsommere, end du kan se med det blotte øje.

Kan give ny viden om spredning af bakterier

Forskerne fra MIT gætter på, at aerosolerne ikke bare spreder duft, men også bakterier og virus.

De håber derfor på, at deres undersøgelser kan bidrage i jagten på viden om, hvordan bakterier og vira spredes.

De vil derfor nu lave forsøgene på jord, der indeholder sygdomsfremkaldende bakterier såsom colibakterier.

»For at forebygge overførsel af mikroorganismer fra naturen til mennesker, bliver vi nødt til at vide, præcis hvilken mekanisme der er tale om. I det her studie, kommer vi med et bud på, hvordan det sker,« siger Youngsoo Joung i pressemeddelelsen.

Højhastighedskameraer dokumenterer processen

Professor Cullen Buie og postdoc Youngsoo Joung har udført knap 600 eksperimenter, hvor 28 forskellige overflader blev anvendt – 16 forskellige jordtyper og 12 kunstigt skabte overflader.

De to forskere brugte blandt andet jord fra området omkring MIT og ved den nærliggende flod Charles River.

Buie og Joung lod derefter regndråber ramme overfladerne med forskellige hastigheder, mens de med højhastighedskameraer filmede seancen. Og det gav et måske lidt overraskende resultat.

Det viste sig nemlig, at der blev dannet langt flere aerosoler ved let og moderat regn end ved kraftig regn. Ifølge forsøget burde den jordlige duft altså være kraftigst, når der kun er tale om et let regnskyl.

Vi har på Videnskab.dk tidligere bedt museumsinspektør og cand. scient. Morten D. D. Hansen svare på, hvorfor sommeregn dufter. Han peger blandt andet på, at menneskets lugtesans forstærkes, når det regner.

LÆS OGSÅ: Bliver man mindre våd, hvis man skynder sig gennem regnen?

LÆS OGSÅ: Hvorfor letter en byge på den trykkende varme?

LÆS OGSÅ: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk