Så farlig er radon
Hver tiende tilfælde af lungekræft i Danmark skyldes den radioaktive gas radon. Særligt rygere er udsatte.

Det anslås, at 9 procent af alle tilfælde af lungekræft i Danmark kan tilskrives den radioaktive gas, der siver op i vores huse fra jorden. (Foto: Colourbox.)

Det anslås, at 9 procent af alle tilfælde af lungekræft i Danmark kan tilskrives den radioaktive gas, der siver op i vores huse fra jorden. (Foto: Colourbox.)

Der er næppe nogen borgere i Danmark, der er i tvivl om, at rygning kan give lungekræft. Det har den ene kampagne efter den anden sørget for.

Derimod har langt færre hørt om den radioaktive ædelgas radon, der også er årsag til mange tilfælde af lungecancer.

Det anslås, at 9 procent af alle tilfælde af lungekræft i Danmark kan tilskrives den radioaktive gas, der siver op i vores huse fra jorden.

»Radon er skyld i mange tilfælde af lungecancer. Risikoen for at blive ramt kan sammenlignes med udtrækningen i et lotteri, hvor det gælder om ikke at blive udtrukket. Bor du i et hus med meget radon, har du flere lodsedler i puljen, end hvis du bor i et hus med lidt radon,« fortæller Claus E. Andersen Afd. for Strålingsforskning, Risø DTU.

»Men lige meget hvad, er du med i lotteriet, fordi radon findes i alle hjem.«

Strålingen er farlig når den når organer

Fakta

Radon måles i becquerel pr. m³ luft (Bq/m³). Hvis indholdet af radon i boligen fx er 10 Bq/m3 betyder det, at der i hver kubikmeter af indeluften hvert sekund udsendes radioaktiv stråling fra 10 radon-atomer.

Når gassen radon henfalder, bliver den til faste, radioaktive isotoper. Så længe de er ude i luften omkring os, gør de ingen skade.

Et stykke papir eller 4 cm luft kan nemlig standse den radioaktive alfa-stråling, som isotoperne afgiver.

»Så din krop får ikke nogen nævneværdig dosis udefra, selvom strålingen er overalt omkring dig. Dit tøj og dit døde lag af hudceller forhindrer det.«

»Men kan partiklerne komme ind i kroppen og bestråle organer, er den farlig. Strålingen er nemlig kortrækkende og  meget koncentreret,« fortæller Claus E. Andersen.

Intet stopper strålingen i lungerne

Når de radioaktive partikler bliver suget ned i vores lunger, fordi vi trækker vejret, gør de stor skade.

Allerede i 1500-tallet var man opmærksom på Radons dødbringende konsekvenser. Man talte om ’bjergsyge’, der var en særlig lungesygdom, mennesker kunne få, hvis de levede i bjergene. Bjerge afgiver Radon, og bjergsygen var efter al sandsynlighed lungekræft.(Foto: Istock)

»Nede i lungerne er der ikke noget til at stoppe strålingen, så vores lunger får en dosis. Og det er den, der kan være kræftfremkaldende.«

»Vi kan ikke gøre andet for at beskytte os, end at reducere niveauet af radon i vores omgivelser,« siger Claus E. Andersen.

Rygning forstærker radons dræberevne           

Han fortæller, at selv om alle har lodder med i lotteriet om at blive kræftsyg af radon, er rygere særligt udsatte.

Ikke-rygere har 0,4 % risiko for at få kræft af radon. Men for rygere er tallet omkring 25 gange større.

»Selv om Sverige pga. geologiske forhold har en gennemsnitlig radonkoncentration, som er dobbelt så høj som i Danmark, så  vurderes det, at Sverige kun har omkring 40 procent flere radon-relaterede lungekræfttilfælde end i Danmark. «

»Men i Danmark er tallene forholdsmæssigt højere, fordi vi ryger mere,« siger Claus E. Andersen.

 

Undersøgelse viser rygernes risiko i tal

En større europæisk analyse har beregnet risikoen for at få radon-cancer, alt efter om du er ryger eller ikke-ryger.

I løbet af dit liv (75 år) har du følgende risiko for at få lungekræft, alt efter niveauet af radon i dit hjem:

Ikke-rygere:

0 Bq/m³ radon: 4 ud af 1000 vil dø.

100 Bq/m³ radon: 5 ud af 1000 vil dø.

400 Bq/m³ radon: 7 ud af 1000 vil dø.

Rygere:

0 Bq/m³ radon: 100 ud af 1000 vil dø.

100 Bq/m³ radon: 120 ud af 1000 vil dø.

400 Bq/m³ radon: 160 ud af 1000 vil dø.

Antallet af radonrelaterede kræfttilfælde bygger på statistik og en viden om, hvordan alfa-stråling påvirker kroppen. Store epidemiologiske undersøgelser i USA og Europa ligger til grund for tallene.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk