Rumsonde finder kulørt glorie på Venus
ESA rumsonden Venus Express har set en ‘glorie’ i Venus’ atmosfære. Disse observationer kan på sigt give svar på en række spørgsmål.

Her ses noget af den glorie som Venus Express observerede i 2011. (Kilde: ESA/MPS/DLR/IDA)

Her ses noget af den glorie som Venus Express observerede i 2011. (Kilde: ESA/MPS/DLR/IDA)

ESAs rumsonde Venus Express, der for tiden kredser omkring vores naboplanet, har set det særlige atmosfæriske fænomen kaldet en 'glorie'. Det er første gang, at der er blevet taget billeder af en fuld glorie på en anden planet end Jorden.

Lys laver regnbuer og svovlglorier

Glorier bliver ligesom regnbuer skabt af sollysets afbøjninger i skydråber - på Jorden er dette vanddråber. En glorie adskiller sig dog fra en regnbue i formen. Hvor regnbuen er en bue, der går over himlen, er glorier mindre og består af en række ringe i forskellige størrelser omkring en lysende kerne.

Glorier kan kun ses, når observatoren står direkte mellem Solen og den reflekterende sky, og kræver at skydråberne, der i Venus tilfælde ikke er vand men svovlsyredråber, er runde og har ca. samme størrelse. Disse billeder kan give forskerne vigtig viden om dråbernes og derved Venus' egenskaber.

Mystiske mørke pletter i Venus' skyer

Venus Express så en glorie d. 24. juli 2011 ca. 70 km over Venus overflade. Glorien var 1.200 km bred og lå 6.000 km væk. Disse observationer gjorde det muligt at estimere svovlsyredråbernes størrelse til at være 1,2 mikrometer, hvilket svarer til 1/15 af bredden på et menneskehår.

Der var en stor variation i ringenes klarhed, hvilket tyder på, at der findes andet en vand og svovlsyre i Venus' atmosfære. Denne mystiske komponent kan være skyld i de mystiske mørke pletter, der ses i toppen af Venus skyer, når de observeres i UV bølgelængder. Dog må skyerne undersøges nærmere før en forklaring kan komme.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker