Rummet skal ryddes op
Efter en række sammenstød og næsten-sammenstød mellem rumskrot og dyre satellitter, der kredser om Jorden, er det blevet besluttet, at der nu må gøres en indsats for at få ryddet op i rummet.

Sådan ville mængden af rumskrot omkring Jorden se ud, hvis man kunne se alle stykkerne, der kredser rundt. Der er snart ved at være trangt omkring vores planet. (Foto: NASA's Goddard Space Flight Center/JSC)

Sådan ville mængden af rumskrot omkring Jorden se ud, hvis man kunne se alle stykkerne, der kredser rundt. Der er snart ved at være trangt omkring vores planet. (Foto: NASA's Goddard Space Flight Center/JSC)

Rumskrot har længe været diskuteret i både det videnskabelige miljø og i industrien.

Siden den sovjetiske Sputnik 1 blev den første satellit, der kredsede om Jorden i 1957, er mængden af menneskeskabt materiale, der kredser om vores planet, blevet meget stor.

Derfor blev der d. 25. april 2013 holdt en stor konference, hvor mere end 350 deltagere fra rumargenturer, industri, videnskab og regeringer deltog for at diskutere en fælles indsats mod den stigende mængde rumskrot.

Jorden er ved at blive trængt inde

Et af de store problemer med mængden af satellitter, der kredser om Jorden, er, at når de har udtjent deres formål, bliver mange af dem ved med at kredse om Jorden, mens en ny satellit opsendes som erstatning for den gamle.

Dette bliver hurtigt til en stor mængde rumskrot, og pladsen omkring vores klode er ved at blive trang.

Det lyder måske harmløst at lade de gamle satellitter blive i kredsløb omkring Jorden, men disse satellitter rejser med hastigheder på mange tusinde kilometer i timen, og hvis en af disse støder sammen med en anden satellit, vil det smadre begge satellitter.

Skrot risikerer at smadre dyr, ny teknologi

Sådan et sammenstød skete næsten i 2012, da en gammel russisk spionsatellit Cosmos 1805 og NASA's Fermi Gamma-ray Space Telescope var meget tæt på at støde sammen.

Ingeniørerne bag Fermi skyndte sig at styre satellitten en anden retning, og de to satellitter undgik med nød og næppe hinanden med omkring 200 meters afstand.

Hvis sammenstødet havde fundet sted, ville det have smadret det 690 millioner dollars dyre Fermi teleskop.

Nyt job: rum-skraldemand?

Det er dog langtfra altid, at forskerne når at opdage det, når et stykke gammelt rumskrot er på vej mod en af de dyre satellitter.

I februar 2009 stødte en anden gammel russisk satellit ind i en amerikansk kommunikationssatellit, og dette skabte en stor sky af små stykker rumskrot omkring Jorden.

Nu går arbejdet så snart i gang med at finde på nye metoder til at fjerne skrottet fra rummet, og så det kan jo være, at der snart bliver slået stillinger op til jobbet som rum-skraldemand.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk