Ringformet solformørkelse
Årets første solformørkelse indtraf 20. maj. Formørkelsen var dog ikke total, men kun ringformet.

Den ringformede solformørkelse, set kort før solnedgang fra Albuquerque i den amerikanske stat New Mexico. (Foto: R. Ball)

Den ringformede solformørkelse, set kort før solnedgang fra Albuquerque i den amerikanske stat New Mexico. (Foto: R. Ball)

For første gang i 2012 var der søndag 20. maj solformørkelse på programmet.

Formørkelsen kunne bl.a. ses fra dele af Kina, Japan, den nordlige del af Stillehavet og dele af Nordamerika.

Formørkelsen var dog intetsteds på Jorden total, men kun ringformet. Denne situation opstår, når Månen er så langt fra Jorden, at den ikke kan dække hele solskiven.

Månens afstand til Jorden varierer, fordi månebanen ikke er helt cirkelrund.

Formørkelse igen senere på året

Billedet ovenfor viser den ringformede fomørkelse set kort før solnedgang fra byen Albuquerque i den amerikanske stat New Mexico.

Senere på året vil der dog igen være mulighed for at opleve en total formørkelse.

Det sker 13. november, men formørkelsen vil primært være synlig i Stillehavet. I den nordligste del af Australien vil det dog være muligt at se den totale del af formørkelsen.

Formørkelsen 13. november er både den anden og sidste i 2012.

Danmark får først solformørkelse i 2015

I Danmark får vi ikke mulighed for at se en solformørkelse igen før 20. marts 2015.

Her vil formørkelsen være total i den nordlige del af Atlanterhavet, bl.a. på Færøerne og på Svalbard.

I Danmark vil en stor del af Solen være dækket af Månen - op til 88 procent af Solens diameter i den nordvestlige del af landet.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker