Radon – den snigende dræber
Den dødbringende ædelgas radon bliver ophobet i vores hjem, hvis vi ikke tager vores forhåndsregler.

Radon siver ind i vores hjem via ofte mikroskopiske sprækker i gulvet. Gassen kommer fra jorden, hvor der foregår et konstant henfald af uran. (Foto: Colourbox)

Radon siver ind i vores hjem via ofte mikroskopiske sprækker i gulvet. Gassen kommer fra jorden, hvor der foregår et konstant henfald af uran. (Foto: Colourbox)

Ubemærket svæver den omkring i vores hjem. Den kræftfremkaldende ædelgas radon, der ifølge Sundhedsstyrelsen hvert år koster omkring 300 danskere livet.

Til sammenligning døde 272 mennesker i den danske trafik i 2010.

Der er altså tale om en alvorlig dræber. Alligevel er meget få opmærksomme på den.

Heldigvis kan man selv gøre noget for at sænke risikoen for, at radon høster dødsfald i ens hjem.

»Du kan gøre forskellige ting, afhængig af hvor stor en koncentration af radon, der er i dit hus,« siger Claus E. Andersen Afd. for Strålingsforskning, Risø DTU.

»Men først skal du have foretaget en radon-måling, for at se, om niveauet af radon i dit hjem er højt eller lavt.« 

Den farlige gas kommer fra jorden

»I jorden findes Uran 238, som henfalder til stabilt bly i en proces med en halveringstid på 5 milliarder år. I processen henfalder Uran 238 til andre radioaktive stoffer.«

»Kun et af stofferne i urans henfaldskæde  er en gas, der kan forlade jorden, nemlig radon,« siger Claus E. Andersen.

Fakta

Radioaktivitet i bygninger fra naturlige kilder stammer hovedsageligt fra radon.
Radon findes foruden i jorden også i drikkevandet og i byggematerialer. Men i Danmark er det i så små mængder, at myndighederne anslår, at det ikke er sundhedsskadeligt.

På den måde kan de radioaktive stoffer fra den nedre del af urans henfaldskæde - via radon - blive flyttet fra jorden og ind i vores huse.

Radon forvandler sig til radioaktive isotoper

Derfor er radon faktisk ikke farligt i sig selv.

»Men det bliver det, når det henfalder. Radon har en halveringstid på 3,8 dage. Og radons henfaldsprodukter er faste, kemisk aktive,  radioaktive isotoper,« fortæller Claus E. Andersen.

Når radon-gassen er sevet ind i vores hjem, er den i luften omkring os. Dér henfalder den til utroligt små, faste radioaktive isotoper, som bliver hængende i indeluften.

Det er altså når vi trækker vejret, radon bringer vores helbred i alvorlig fare. De faste, radioaktive istoper ender nemlig i vore lunger, hvor de afgiver dødbringende, radioaktiv alfastråling.

Folie måler koncentration af radon

Hvis man vil vide, hvor meget radon man har i hjemmet, kan man bestille en radonmåling. Den foretages af private virksomheder.

»Man lægger en plastickapsel, der indeholder et lille stykke film, et sted i boligen. Radon og visse af radons henfaldsprodukter udsender nemlig alfastråling, der laver målbare stråleskader i filmen.«

»Man kan ikke umiddelbart se dem med det blotte øje. Men efter kemisk behandling og ved hjælp af et mikroskop ligner filmen en stjernehimmel, hvor de enkelte stjerner er spor fra individuelle alfa-partikler. Jo flere alfa-spor, jo højere radonkoncentration.«

Fakta

WHO anbefaler, at den tilladte radioaktivitet i bygninger fra naturlige kilder bør ligge under 100 Bq/m3. I lande, hvor det af særlige årsager ikke er muligt, anbefaler WHO, at den tilladte radioaktivitet ikke overstiger 300 Bq/m3.
En undersøgelse fra 2001 anslår, at ca. 65.000 danske hjem har et radonniveau over 200 Bq/m³.

Er niveauet over 200 Bq/m³, anbefaler bygningsmyndighederne, at man gør noget for at bringe det ned af hensyn til beboernes sundhed.

Sug kan holde radon under gulvet

Der er en række måder, man kan bringe niveauet ned på.

Først og fremmest kan man sørge for at lave et tæt gulv, når man bygger nyt hus. Med det nye bygningsreglement skal koncentrationen faktisk være mindre end 100 Bq/m³.

Men bor man i et ældre hus, kan man få lavet et såkaldt aktivt sug, der skaber undertryk under huset. På den måde vil luften sive fra huset og ned under gulvet i stedet for den anden vej.

På den måde bliver den farlige gas holdt under gulvplankerne.

Ventilation er en billig løsning

Men for at sikre sig endnu mere, kan man ventilere sit hus.

»Man kan sørge for at skabe en bedre ventilation i huset. Det er let og billigt at sætte luftkanaler op i vinduer eller vægge. Og det er et godt tiltag, hvis boligen har et lavt luftskifte. Den friske udeluft indeholder nemlig normalt kun ganske lidt radon.«

Radonniveauet svinger fra sted til sted

Niveauet af radon svinger fra hus til hus. Men nogle dele af landet har generelt højere niveauer end andre.

Deriblandt Bornholm, hvor granitten bidrager med ekstra radon. Og Sydfyn og Sydsjælland, hvor moræneområderne er skyld i det samme.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.