Pytonslanger spiser dyrene i Everglades
Pytonslanger har sandsynligvis spist næsten alle kaniner, pungrotter og vaskebjørne i nationalparken Everglades i Florida.

Denne burmesiske pytonslange har måske besluttet sig for at lade alligatoren være. Men slangerne har gjort store indhug i bestanden af et væld af andre dyr i nationalparken Everglades i Florida. (Foto: U.S. Geological Survey/Lori Oberhofer/National Park Service)

Slanger er ganske sjove kæledyr, men bare ikke i for lang tid.

Det ser ud til, at slangeentusiaster i Florida i USA tænker sådan, for op gennem årene er utallige pytonslanger blevet sat fri i sumpene i Everglades nationalpark. Men sådanne invaderende arter kan vippe et naturligt økosystem helt af pinden.

Nu ser det ud til, at slangeejernes ”Befri Willy”-mentalitet har forvoldt stor skade:

Et nyt studie viser, at bestanden af vaskebjørn og pungrotte er faldet med henholdsvis 99,3 og 98,9 procent, siden den burmesiske pytonslange dukkede op i området.

Kaninen ser ud til at være helt forsvundet.

Det lover ikke godt for de i forvejen truede dyrearter i nationalparken.

Kanin, pungroter og ræve dukker mindre op på vejen

Forskerne ved blandt andet Davidson College i North Carolina har holdt opsyn med bestanden af pattedyr i nationalparken, både før og efter pytonslangerne begyndte at gøre sig gældende.

Dette er blevet et sjældent syn i Everglades nationalpark, for vaskebjørnen ser ud til at have mødt en overmægtig fjende i den nyintroducerede pytonslange. (Foto: Korall)

Opsynsmænd i parken og forskerne selv er taget på natlige togter ud i parken og har registreret alle dyr, de har observeret langs vejen, både levende og påkørte.

Hvor mange dyr, man ser langs vejen, er en god indikation på, hvor mange dyr der findes totalt for arter som kanin, pungrotte og vaskebjørn. Det er, fordi adfærden, og det at de er relativt talrige, gør, at de med stor sandsynlighed forvilder sig op på vejen med jævne mellemrum.

Men disse mellemrum er altså blevet mere og mere ujævne:

Sammenlignet med 1993, da observationerne begyndte, møder forskerne næsten aldrig pungrotter eller vaskebjørne mere.

Når det handler om kaninen, så er det endda endnu værre: Den er ikke blevet observeret siden 2003.

Også ræven er praktisk talt sunket i jorden. Antal af møder med hvidhalet hjort og rødlos – den som på engelsk hedder ’bobcat’ – er sunket med henholdsvis 94,1 og 87,5 procent.

Alle spor peger mod pytonslangen

Den burmesiske pyton kan blive op til fem og en halv meter lang og spiser alt fra rotter og småfugle til større pattedyr som los og hjort. Nogle gange har den endda haft alligator på menuen.

Forskerne skriver, at amerikanske myndigheder bruger 120 milliarder dollar årligt på at forsøge at få bugt med uønskede arter, f.eks. pytonslangerne. Her er en pytonmor fundet på en rede fuld af æg. (Foto: U.S. Geological Survey/Jemeema Carrigan/University of Florida)

Det amerikanske parkvæsen melder, at de har fjernet næsten 1000 pytonslanger fra området siden 2002, men at det sandsynligvis bare udgør en lille brøkdel af den faktiske bestand.

I den nye artikel, som er publiceret i tidsskriftet PNAS, skriver forskerne, ledet af biologen Michael Dorcas, at der er flere tegn, som peger på pytonslangen som den skyldige:

For det første er der en tydelig sammenhæng mellem både tidsmæssig og geografisk udbredelse af pytonen og nedgangen i antal pattedyr.

Det vil sige, at der er blevet færre pattedyr, efter der er kommet flere pytoner til over tid, og der er færre pattedyr i områder, hvor slangerne har opholdt sig i længst tid.

I områderne, hvor pytonslangerne først er kommet til for nyligt, møder forskerne for eksempel oftere vaskebjørne på de natlige udflugter.

Ingen vaskebjørne på picnicjagt længere

Desuden har forskerne udelukket flere andre forklaringer på nedgangen:

For det første gælder nedgangen for arter fra forskellige artsgrupper. Både gnavere, klovdyr, pungdyr og rovdyr er forsvundet, og dermed er det ikke sandsynligt, at det er en sygdomsepidemi, der har skylden.

Forskerne er bekymrede for, hvordan Key Largo trærotte (Neotoma floridana smalli), som allerede er truet, skal klare sig i kampen mod slangerne. (Foto: U.S. Fish and Wildlife Service)

Desuden ved disse arter ikke, hvor farlige slangerne kan være. Forrige gang dyrene i Everglades måtte beskytte sig mod en tilsvarende stor rovslange var nemlig for 16 millioner år siden.

Dermed har de ikke lært at frygte den snigende fare.

Everglades er en nationalpark, og det burde også egentlig have beskyttet dyrene. For selv om overudnyttelse og ødelæggelse af leveområder i dag er den største trussel mod USA's dyreliv, kan disse problemer ikke forklare nedgangen i en godt beskyttet og overvåget nationalpark.

Nedgangen er gået så langt, at vaskebjørnen – som turister engang blev advaret mod, når de tog på skovtur i parken – ikke har plaget turister i området siden 2005. Folk som færdes i området regelmæssigt har fortalt forskerne, at de ikke har set kaniner i de centrale dele af parken i årevis.

Usikkert for udryddelsestruet stork og gnaver

Michael Dorcas og kolleger er særligt bekymrede for, hvad disse tal betyder for mindre robuste og mere sjældne dyrearter i parken.

I Everglades lever blandt andet amerikansk skovstork, Mycteria americana, og gnaveren Key Largo trærotte, Neotoma floridana smalli, som begge er udryddelsestruede arter.

Fordi disse arter er mere hemmelighedsfulde, færre i antal og fordi de lever mere spredt, er det mere vanskeligt for videnskaben at få tal på nøjagtigt, hvor mange der er af dem, men forskerne frygter, at slangerne kan have fremturet mindst lige så slemt som med de andre arter.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.





Det sker