Planter og dyr stortrives, efter rev ved Læsø er genoprettet
Gennem tiden er mange stenrev i de danske have forsvundet, fordi sten er hevet op og brugt til byggeri. Ved Læsø er et gammelt stenrev blevet genoprettet, og nu flokkes dyr og planter om revet.

I 2008 blev 100.000 tons sten lagt ud på bunden af havet nordøst for Læsø.

Stenene skulle genoprette et gammelt stenrev og tiltrække tangskov, muslinger, hummere, krabber og fisk.

I dag stortrives livet på det store stenrev, og naturgenopretningsprojektet har netop vundet en europæisk pris - EU's ’Natura 2000 Award’.

»Projektet har vist sig at være en bragende succes. På mindre end fire år er den samlede biomasse steget 6-8 gange per kvadratmeter af havbunden, og bestanden af visse centrale fiskearter som torsk, kulmule og sej, er tredoblet,« lyder det i begrundelsen for prisuddelingen.

Stenfiskeri har ødelagt stenrev

Tidligere var der mange stenrev på bunden af havet rundt omkring i Danmark. Men gennem tiden er stenene blevet fisket op af stenfiskere og brugt til at bygge havnemoler og kystsikring.

»Stenfiskeriet har foregået gennem mere end 100 år, og man har fjernet mange af de store sten, som lå i havet nær kysterne. Det har betydet, at man har fjernet levesteder for mange fisk, bunddyr og planter,« fortæller seniorforsker Josianne Støttrup fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU Aqua).

Stenrevet ved Læsø Trindel, som ligger cirka 12 kilometer nordøst for Læsø, var et af de rev der var på vej til at forsvinde.

På et gammelt søkort kunne forskerne se, at havdybden ved Læsø Trindel kun var 1,25 meter i 1831, men 100 år senere var området blevet en meter dybere. Op igennem 1970’erne og 1980’erne blev der for alvor hentet sten væk fra revet, og i 1980’erne var det laveste sted ved Læsø Trindel hele 4 meter dybt.

»Førhen tænkte man ikke meget over de økologiske konsekvenser ved at fjerne stenene. Men i dag ved vi, at stenrev er meget vigtige for livet i de danske have,« fortæller Josianne Støttrup.

Usædvanligt med genopretningsprojekt i havet

Naturstyrelsen tog i samarbejde med DTU Aqua og Aarhus Universitet initiativ til projektet ’BlueReef’, som skulle forsøge at få stenrevet ved Læsø Trindel tilbage til sit oprindelige udseende.

Håbet var, at udlægningen af nye sten ville genskabe de samme gode livsbetingelser, som planter og dyr førhen havde haft i området.

»Mens det er helt almindeligt at genoprette levesteder på land, er det en af de første store restaureringsprojekter af sin art i et havområde,« skriver EU i forbindelse med uddelingen af prisen til projekt BlueReef.

Josianne Støttrup forklarer, at stenrev er af særlig stor betydning, særligt for planter og dyr som har brug for gode gemmesteder eller et hårdt materiale at vokse på.

»Mange havplanter har brug for et hårdt materiale at leve på, men en stor del af den danske havbund består af sand og mudder. Derfor har stenrev større betydning for biodiversiteten i Danmark end i mange andre lande,« fortæller Josianne Støttrup.

Kortlagde stenrev før og efter

Fakta

Biomasse er den samlede masse af dyr, planter og andre levende organismer i et område. Biomasse måles som masse (tørvægt) per arealenhed, for eksempel i kg pr. m2.

Biodiversitet, er en betegnelse for mangfoldigheden af levende organismer. For eksempel kan biodiversiteten betegne antallet af arter inden for et nærmere afgrænset område.

Kilde: Den store Danske

Efter at stenrevet ved Læsø Trindel er blevet genoprettet er tangskov vokset op ved stenene, og mange fisk benytter sig flittigt af området som spisekammer. Samtidig udgør hulrummene mellem stenene et godt gemmested for fisk og krebsdyr, forklarer Josianne Støttrup.

Inden de mange sten blev lagt ud i området i 2008, kortlagde forskerne livet i området, og da de vendte tilbage i 2012 for at lave en ny kortlægning, kunne de se en tydelig forskel.

»Biomassen af både planter og bunddyr var steget enormt meget, og der var kommet en meget større mangfoldighed af dyr og planter. Der var for eksempel fire gange så mange torsk i den centrale del af revet.«

»Det interessante var, at der både var flere af de store og små torsk. De små torsk bruger revet til at gemme sig fra større rovfisk, og de store torsk kommer formentlig, fordi det er et godt spisekammer,« fortæller Josianne Støttrup.

Søanemoner og læbefisk bruger revet

Ved det genoprettede stenrev har forskerne blandt andet også set de meget farverige fisk fra læbefiskfamilien som havkarusse, savgylt og småmundet gylte. Man kan også spotte søanemoner og trådformede polypdyr i sprækkerne og på siden af stenene – arter, som ifølge Naturstyrelsen ikke kunne trives på det gamle, ødelagte stenrev.

Undersøgelser fra Aarhus Universitet peger samtidig på, at den lille hval marsvinet har taget det nye rev til sig, og marsvinet besøger hyppigere Læsø Trindel end det var tilfældet før genopretningen.

Men kan der ikke være nogle negative konsekvenser ved at bygge et stort stenrev?

»Man skal selvfølgelig passe på med, hvad man gør, og der er mange ting, man skal forholde sig til. Stenene kan for eksempel have betydning for de lokale strømforhold, og det er vigtigt, at man genopretter frem for at ændre på typen af sedimenter. Derfor har vi i forbindelse med projektet lavet et ’code of conduct’, som er en beskrivelse af, hvad man skal vurdere og forholde sig til i forbindelse med genoprettelse af stenrev. Men man skal huske, at det er genetablering – vi bygger ikke et nyt rev, hvor der ikke tidligere har været rev, men forsøger at få revet tilbage til udgangspunktet,« fortæller Josianne Støttrup.

Hun understreger samtidig, at der er sørget for ordentlig afmærkning med bøjer omkring revet, så sejlere ikke bliver overraskede af det lave stenrev ud for Læsø.

Oplevelser med dykkermaske

Stenene til projekt BlueReef er blevet hentet fra et stenbrud i Norge, og Josianne Støttrup påpeger, at det har krævet nøje planlægning at lægge dem ud i havet.

»De er ikke bare blevet smidt ud hulter til bulter. Vi lavede et design, sådan at der var et lag af store sten, som skulle stabilisere de andre sten. Og så byggede vi toppe ovenpå for at skabe lagdeling af revet og skabe en større kompleksitet, sådan at der er både store og små hulrum, som er spændende for livet dernede,« fortæller Josianne Støttrup.

BlueReef-projektet blev gennemført i perioden august 2006 - april 2013. Du kan læse projektets afsluttende rapporter her.

Er du mere til eventyr under vandet end til rapportlæsning, lover brochurer fra Læsø Trindel, at der venter folk med snorkel eller dykkerudstyr »store oplevelser under vandoverfladen.« 
 

 Video fra 2009 om BlueReef projektet

Fakta

Naturgenopretningsprojektet BlueReef skal genoprette og beskytte et næsten 7 hektar stort stenrev ved Læsø Trindel og stabilisere cirka 6 hektar af det eksisterende stenrev.

Stenrevene har ifølge Naturstyrelsen »været udsat for massiv udnyttelse, bl.a. stenfiskeri til havnemoler og kystsikringsanlæg.«

BlueReef Projektet er budgetteret til 35 millioner kroner og medfinansieres af EU's LIFE Nature fond.

Projektet er udført af Naturstyrelsen i samarbejde med Aarhus Universitet og DTU Aqua (Danmarks Tekniske Universitet).

Kilde: Naturstyrelsen

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud