Planeternes ringe virker som en 'komet-optager'
Fra satellitoptagelser og computersimulationer er det lykkedes forskere at kortlægge to begivenheder i rummet, som er gået over hovedet på os: Sammenstød mellem kometer og ringene på Jupiter og Saturn.

Billedet her viser, hvordan en komet eller et andet himmellegeme kan skabe fine riller i en planets ringsystem. Når kometen - som typisk går i stykker inden sammenstødet - rammer ringen, vippes en stor del af ringens materiale. Over tid udjævnes forskellene og bliver til fine riller. (Foto: Science/AAAS)

Billedet her viser, hvordan en komet eller et andet himmellegeme kan skabe fine riller i en planets ringsystem. Når kometen - som typisk går i stykker inden sammenstødet - rammer ringen, vippes en stor del af ringens materiale. Over tid udjævnes forskellene og bliver til fine riller. (Foto: Science/AAAS)

Astronomer har nu opdaget, at planeters ringe virker som en slags ”komet-optager”. 

Når en meteor eller en komet rammer ind i ringsystemerne, sættes de i bevægelse.

Denne bevægelse er årtier om at falde til ro igen. Og ved at studere ringene ved Saturn og Jupiter har astronomer nu kunnet konkludere, at en komet ramte Saturns ringsystem i 1983, mens en anden komet ramte Jupiters ringsystem i 1994.

Opdagelsen er netop blevet offentliggjort i Science med M. Hedman fra Cornell University samt M. Showalter fra SETI Institute i Californien i spidsen.

De er kommet frem til resultaterne med optagelser fra satellitterne Cassini, Gallileo og Horizon.

Det er måske de færreste, der ved, at vores solsystems gigant -  planeten Jupiter - har ringsystemer.

Derimod er ringene omkring Saturn kendt af ethvert barn.

Men store planeter har ofte ringe, hvor støv og is cirkler omkring planeten i en tynd skive.

Satellitter var vidner til kometsammenstød

Forskere havde i en del år interesseret sig over krusninger i stil med bølgerne i bølgetagplader i såvel Jupiters som Saturns ringsystemer.

Jupiters ringe er ikke nær så tydelige som Saturns. Her er ringene fotograferet med infrarødt kamera af Keck teleskopet.
(Foto: Imke de Pater og James Graham, UC Berkeley og Mike Brown, Caltech.)

Mark Showalter fra SETI Institute studerede fænomenet med data fra 1996 og 2000 registreret af Galileo.

Galileo var en satellit, som befandt sig ved Jupiter fra december 1995 til september 2003.

Desuden benyttede Showalter data fra satellitten Horizon. Horizon optog billeder og lavede målinger af Jupiter ved sin passage af kæmpeplaneten i 2007.

M. Hedman og kollegaer studerede tilsvarende optagelser fra Saturn optaget af satellitten Cassini i 2009.

Krusninger på planeters ringe sladrer

Ved at analysere krusningerne i planeternes ringe og lade computere beregne, hvordan sådanne krusninger har udviklet sig over tid, lykkedes det så at finde en forklaring.

Bølgestrukturerne i Jupiters ringe stammer fra en komets kollision med ringene i 1994 og de tilsvarende strukturer i Saturns ringe fra en kollision i 1983.

I begge tilfælde er der tale om begivenheder, som ikke blev registreret i samtiden.

Forskerne, som har offentliggjort deres artikler samtidig i Science, mener at deres opdagelse vil gøre det muligt at lave beregninger af hyppigheden af kometers sammenstød med planeter.

Det kan have betydning for at vurdere risikoen for, at kometer kommer længere ind i solsystemet og eventuelt rammer Jorden.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker