Planeter og meteorsværme i overflod i oktober
Oktobers nattehimmel byder både på de kendte vinterstjernebilleder, en masse planeter og hele tre meteorsværme.

Vinterhalvåret er godt i gang, og vinterens stjernebilleder begynder at dukke op på himlen. Her er det stjernebilledet Orion. (Foto: Tycho Brahe Planetarium / NASA & Bill Dickinson)

Vinterhalvåret er godt i gang, og vinterens stjernebilleder begynder at dukke op på himlen. Her er det stjernebilledet Orion. (Foto: Tycho Brahe Planetarium / NASA & Bill Dickinson)

Sommertiden slutter den 25. oktober. Det vil sige, at du skal stille dit ur en time tilbage klokken tre om natten.  Vi vender tilbage til normaltid, en tid som mange også kalder vintertid. Det er endnu en af de begivenheder, der markerer, at der nu bliver mere at se på nattehimlen.

Rent praktisk betyder det, at eftermiddagene bliver kortere og morgenerne lysere. Vi skal vente helt til den 22. november, før morgenerne igen er lige så mørke, som de er nu.

Planetvrimmel i oktober

Saturn står lavt på himlen lige efter solnedgang i stjernebilledet Skorpionen mod Sydvest. Du skal være tidligt ude for at få et glimt af planeten, da den hurtigt forsvinder under horisonten.  Jo længere hen på måneden vi kommer, des sværere bliver det at se Saturn.

Hvis du vender dig mod øst kan du i stedet se trekløveret Venus, Mars og Jupiter.  De befinder sig lige under stjernebilledet Løven. Venus står først op og lyser klarest på himlen. Mars står op efter Venus, og er den mindst lysstærke af de tre planeter. Jupiter slutter sig hurtigt til dem.

De tre planeter ændrer måneden igennem position i forhold til hinanden, men vil stå forholdsvis tæt sammen. Den 18. oktober passerer Mars og Jupiter hinanden og den 25. oktober står Venus og Jupiter med mindre end én grads afstand.

Du kan cirka en uge inde i oktober også være heldig at få et glimt af planeten Merkur. Den står under trekløveret af planeter mod øst. På grund af planetens tætte afstand til Solen, kan den kun ses lige inden solopgang.

Vinterstjernebillederne vender tilbage

De har været væk hele sommeren, men nu er mange af vinterstjernebillederne på vej tilbage. Mange har måske allerede fået et glimt af de tre karakteristiske stjerner i stjernebilledet Orion. Også stjernebilledet Store Hund, der indeholder himlens klareste stjerne, Sirius er dukket op på nattehimlen.

Vi får mange meteorsværme

Tilsynekomsten af Orion varsler også en af årets store meteorsværme, Orioniderne. Orioniderne indeholder ikke ligeså mange meteorer som for eksempel Perseiderne, som vi så tidligere på året, men der er stadig mulighed for at se et stjerneskud eller to.  Orioniderne er aktive fra den 2. oktober til den 7. november og har maksimum den 20. oktober, hvor man kan være heldig at se op mod 15 stjerneskud i timen. Orioniderne stammer fra Halleys komet.

Hvis du ser stjerneskud, der ser ud til at radiere ud fra stjernebilledet Tyren, er det nok en Tauride, du har fået et glimt af. Tauriderne er aktive fra 20. oktober til 10. december, men maksimum hører november måned til (12. november). Der kan man se omkring 10 stjerneskud i timen.

Både Orioniderne og Tauriderne er en del af det, man kalder 'De store årlige meteorsværme', men der er også en mindre meteorsværm i oktober. Den kaldes Draconiderne eller Giacobiniderne.  Meteorerne ser ud til at radiere ud fra et punkt til højre for stjernebilledet Dragen, og maksimum er omkring den 8. oktober. Draconiderne er forholdsvis få, og de bevæger sig langsomt hen over himlen.  Perioden, hvor du kan se Draconiderne, er forholdsvis kort.

Er du interesseret i at høre mere om efterårets stjernehimmel? D. 28. oktober kan du komme og høre om november måneds stjernehimmel på Tycho Brahe Planetarium. Læs mere her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker