Permafrosten forsvinder i Canada
Jorden er tøet ved James Bay-regionen i Canada. Så meget at linjen for den permanente frosne jord, kaldet permafrosten, er flyttet 130 kilometer længere nord på gennem de sidste 50 år.

Luftfoto af James Bay-regionen i Canada. Området består nu af optøede tørvemoser, efter at permafrost er trukket nordpå. (Foto: Serge Payette)

Luftfoto af James Bay-regionen i Canada. Området består nu af optøede tørvemoser, efter at permafrost er trukket nordpå. (Foto: Serge Payette)

Mens de kigger langt efter sneen ved vinter-OL i Vancouver, så kigger de endnu længere efter permafrosten i James Bay-regionen i den anden ende af Canada.

Forskere har observeret, at linjen for permafrosten har trukket sig 130 kilometer tilbage fra 1957 til i dag. Hvis tendensen fortsætter, vil området være hel fri for permafrost i nær fremtid.

Permafrost er områder, hvor jorden konstant er under nul grader. Derfor er vandet i jorden frosset til is. På den nordlige halvkugle består 25 procent af landjorden af permafrost.

Det er to forskere fra Institut for Biologi ved Université Laval, Quebec City, Canada, der har lavet målingerne. Resultarne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Permafrost and Periglacial Processes.

Brugt helikopterflyvninger og fotografier

Forskerne har observeret forekomsten af såkaldte palser, der er tuer af tørv, som frosten presser op, når tørvemoser fryser til. Finder man palser, finder man permafrost.

I den første undersøgelse fra 2004 undersøgte de to forskere syv moser mellem den 51. og 53. nordlige breddegrad. Kun to af dem indeholdte palser, mens luftfotos fra 1957 afslørede, at de dengang fandtes i alle syv.

Fakta

 

VIDSTE DU

Når permafrosten tør på grund af den globale opvarmning, frigives drivhusgasser som metan og CO2, der tidligere var bundet i isen.

Disse gasser forstærker igen den globale opvarmning - og giver en såkaldt feedback-effekt.

 

I 2005 gentog de undersøgelsen. Her opdagede de, at mellem 86 og 90 procent af de resterende palser på det ene år var forsvundet.

Undersøgelserne er understøttet af overvågninger med helikopter. De viser, at antallet af palser i hele James Bay-regionen er tilbagegående.

Temperaturen er steget to grader

Det er svært at bekræfte, at den globale opvarmning er årsagen til den forsvundne permafrost, fordi der ikke eksisterer historisk klimadata for området. Alligevel anerkender de to forskere bag, professor Serge Payette og Simon Thibault, at det højst sandsynligt hænger sådan sammen.

Serge Payette har for eksempel studeret området i mere end 20 år, og i den tid er temperaturen steget to grader.

»Hvis denne tendens fortsætter, så vil resten af palserne forsvinde i James Bay-mose-området, og dermed vil permafrosten højst sandsynlig lide samme skæbne,« udtaler Serge Payette i en pressemeddelelse.

Permafrosten tør på hele kloden

James Bay-regionen er ikke det eneste område, hvor man har konstateret, at permafrosten trækker sig tilbage. For eksempel kender glaciolog, Niels Tvis Knudsen, Institut for Geologi, Aarhus Universitet, til lignede observationer i Grønland.

Palser er tuer af tørv, som bliver skubbet op, når vandet i jorden fryser og derfor udvider sig. Tilstedeværelsen af palser er et klart tegn på permafrost i jorden. (Foto: Dentren)

»Det ser ud til, at permafrosten er forsvundet flere steder i de kystnære områder af Vestgrønland,« siger han.

Derudover er der rapporter om stigende optøning af permafrost fra både Alaska og Sibirien.

Smeltet permafrost giver plads til ny skov

At permafrosten forsvinder kan både have positive og negative konsekvenser, påpeger Niels Tvis Knudsen.

»I områder med permafrost er der gennem mange tusinder af år ophobet store mængder af organisk materiale. Når permafrosten smelter, kan materialet omsættes, og derved frigives methan og kuldioxid, som øger drivhuseffekten. Til gengæld betyder permafrostens tilbagetog, når det bliver varmere, at trægrænsen flytter nordpå, og en ændret biodiversitet vil opstå i de førhen frosne områder,« siger Niels Tvis Knudsen.

Permafrost har et lag i jorden, som er under 0°C året rundt. Det betyder i praksis, at hvis der er vand til stedet i jorden, er det som is.

Fakta

 

Om permafrost VIDSTE DU

...at der findes permafrost på bjerge i Afrika som Mount Kenya, Kilimanjaro og Ruwenzori?

 

Permafrost er normal, hvor årsmiddeltemperaturen er under minus 2°C - det vil sige på høje breddegrader og i alpine områder. I den koldeste del af Sibirien rækker permafrosten helt ned i cirka 1.500 meters dybde.

Mange områder med permafrost har et såkaldt aktivt lag, der tør op om sommeren. Vand fra det aktive lag har svært ved at slippe væk på grund af frosten længere nede. Det betyder, at det aktive lag nemt bliver overmættet med vand og kan ende som en pakke tyndtflydende mudder.

Kilde: DMI

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk