Pavevalg: Sådan laver Vatikanet hvid røg
Hvid røg fra Det Sixtinske Kapel viser, at katolikkerne har valgt en ny pave. Den hvide røg bliver hjulpet på vej med kemikalier - men kardinalerne kunne lige så godt bruge tør halm som i gamle dage.

Hvid røg betyder, at der er valgt en ny pave. I 2013 var det den argentiske Jorge Mario Bergoglio, som fik tildelt det hellige embede. Bergoglios pavenavn er Francis. (Foto: Vatikanet)

Hvid røg betyder, at der er valgt en ny pave. I 2013 var det den argentiske Jorge Mario Bergoglio, som fik tildelt det hellige embede. Bergoglios pavenavn er Francis. (Foto: Vatikanet)

Den katolske kirke har fået ny pave. Nyheden kom hverken fra Twitter, TV eller radio. Nej, den kom fra en lille skorsten på Det Sixtinske Kapel i Vatikanet, som leverede de første breaking news.

Hvid røg begyndte nemlig pludselig at pulse ud af kirkens oldgamle kommunikationsmiddel, og de spændte katolikker uden for Det Sixtinske Kapel kunne på den måde se, at de havde fået et nyt religiøst overhoved.

Sort røg ville derimod have betydet, at resultatet fra afstemningen endnu engang ikke pegede klart på, hvem der skulle være pave.

Kemien bag katolikkernes røg

Vatikanet bruger i dag kemi til at sørge for, at røgen bliver hvid, når den skal være hvid, og sort når det er det signal, konklavet vil sende ud.

  • Den sorte røg består ifølge Vatikanet af en kemisk sammensætning af kaliumperchlorat, anthracen, og svovl.
     
  • Den hvide røg bliver lavet af kaliumchlorat, lactose og en bestemt form for harpiks.

Hvid røg er lidt af en røgbombe

Ifølge BBC Future Science ligger der ikke guddommelig indsigt bag Vatikanets opskrifter på røg. Det er nemlig en form for røgbomber, som kardinalerne har futtet af i Det Sixtinske Kapel.

Røgbomber består af et materiale, som er let at brænde. Det vil sige en forbindelse med meget kulstof som for eksempel sukker. Det let brændbare materiale mixer man med et såkaldt oxidationsmiddel som for eksempel kaliumperchlorat og kaliumchlorat. De to kemiske komponenter bidrager med ilt til processen.

Kaliumperchlorat og kaliumchlorat er næsten identiske kemiske forbindelser, bortset fra at kaliumperchlorat indeholder et ilt-molekyle mere end kaliumchlorat.

Anthracen findes blandt andet i stenkulstjære. Under en forbrændingsreaktion producerer anthracen store sorte partikler og sammen med svovl kommer blandingen til at ligne krudt. Oxidationsmidlet i krudt er dog salpeter og ikke kaliumchlorat.

Fakta

Kardinalerne gennemfører under et pavevalg afstemninger, hvor hver kardinal på en seddel skriver navnet på den kardinal, han ønsker som pave. Kardinalerne gennemfører denne procedure, indtil en af dem har fået et flertal på 2/3 af stemmerne. Efter hver afstemning brænder kardinalerne stemmesedlerne af, og røgen sendes gennem skorstenen. Kardinalerne sender sort røg ud igennem skorstenen, hvis afstemningen ikke har givet resultat og hvid, hvis afstemningen har peget på en ny pave.

Kilde: Wikipedia

Hvid røg til militærøvelser bliver meget ofte fremstillet at mixe af zinkstøv, hexachlorethan og zinkoxid. Blandingen er dog giftig, og det kan være årsagen til, at Vatikanet i stedet har valgt en anden løsning.

Den gamle måde at lave røg på

Frem til 2005 brugte Vatikanet en mere gammeldags metode til at lave hvid røg eller sort røg. Tørt halm blev brændt af, når de ville signalere med hvid røg, og ifølge Wikipedia og catholic-web.dk blev der brændt vådt halm af, når kardinalerne skulle sende sort røg ud af skorstenen.

Andre kilder som for eksempel BBC Future Science fortæller dog, at man brændte beg, et fast sort eller mørkebrunt stof som udvindes af tjære, af for at lave sort røg.

Lave temperaturer giver sort røg

Professor i kemi Rasmus Fehrmann, som blandt andet er ekspert i fyrværkeri på DTU Kemi, fortæller, hvorfor røgen er forskellig, alt efter om kardinalerne brænder vådt eller tørt halm af.

»Hvis brændslet indeholder meget vand, så bliver forbrændingstemperaturen meget lavere, end den ellers ville have været.«

Ovnen får ved de lavere temperaturer svært ved at brænde alle partikler af og restpartiklerne bliver sendt ud af skorstenen som sort røg.

Hvid røg kan være kondenseret damp

Fakta

Et godt fyrværkeri består blandt andet af farvet røg. Den farvede røg laver man blandt andet af salte af kobber, strontium og barium, som bliver blandet sammen med krudtet. Hvis man skal lave hvidt fyrværkeri, så blander man antimonsulfid i brændslet.

Kilde: Rasmus Fehrmann

Hvis halmen derimod er knas tør, så fastholder brændeovnen sin høje temperatur, og halmen futter af og bliver til damp og CO2. Der vil ingen sodpartikler være tilbage.

Professoren forklarer, hvorfor røgen kan se meget hvid ud, når den kommer ud af skorstenen.

»Hvis du ser en meget hvid røgbane fra en skorsten, så er det sandsynligvis vanddamp og CO2. Vanddampen kommer op igennem skorsten, og i det øjeblik den møder kulden fra den omgivende luft, så kondenserer vanddampen sig i små dråber. Dråberne reflekterer solens lys, og det er så det, vi ser som en hvid røgfane,« siger professoren.

Hvid røg består altså af det samme som en helt almindelig hvid sky.

Grå røg gav et uklart signal

I 2005 kom mange katolikker i tvivl om, hvorvidt det nu var sort eller hvid røg, kardinalerne sendte op igennem skorstenen, fordi den røg, der blev sendt op, nærmest havde antydningen af en grålig farve.

Derfor besluttede Vatikanet sig for at tage brug af moderne kemiske hjælpemidler.

Og hvis det endda skulle slå fejl, så er det godt, at Den Katolske Kirke trods alt er blevet ret ferm til at bruge sociale medier som for eksempel Twitter.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: