Overraskende opdagelse: Pollen kan danne skyer
Pollen har evnen til at samle sig til deciderede skyer, der ikke kun påvirker din allergi, men muligvis også klimaet på Jorden, melder amerikanske forskere.

Har du nogensinde oplevet, at din pollenallergi eksploderer, når det regner? Det kan der faktisk være en rigtig god grund til - og den har muligvis langt større konsekvenser, end dem du umiddelbart mærker på dig selv.

Hvert år sender træerne massevis af pollen ud i atmosfæren i håb om, at vinden bærer dem frem til andre træer.

Hidtil har man troet, at pollen var for store til at kunne danne skyer, men ny amerikansk forskning viser, at de små pollenkorn bliver ødelagt og bliver til massevis af små partikler, når det regner. Partiklerne kan herefter binde vand og dermed danne pollenskyer, som kan give de fleste allergikere mareridt.

Den slags partikler kaldes skykerner på dansk og cloud condensation nuclei (CNN) på engelsk.

»Det her er interessant, fordi det, så vidt jeg ved, er første gang, pollenfragmenter er blevet målt som CCN,« siger Ole John Nielsen, der er professor på Kemisk Institut på Københavns Universitet, og som ikke var en del af studiet.

Pollen kan have ukendt effekt på klimaet

Fordi pollen aldrig før er blevet målt som skykerner, har man heller aldrig før taget pollen med i beregningerne, når man har undersøgt, hvad der påvirker atmosfæren på Jorden. Men i pollensæsoner frigiver enkelte træer millioner af pollenkerner, og skyerne kan bevæge sig over store afstande, inden de igen falder ned som regn, og derfor kan de også have en effekt på vores klima, mener forskerne bag opdagelsen.

Forskerne testede deres teori i laboratoriet, hvor de sprøjtede forskelligt vådt pollen fra blandt andet eg, birk, fyr, pecan, cedertræer og ambrosia ind i et kammer, som havde en luftfugtighed som atmosfæren. Vandet samlede sig omkring pollenpartiklerne og dannede dråber, som kunne tælles med en optisk partikeltæller.

Pollen gør klimamodellerne usikre

»Hvad der sker i skyer er en af de store usikkerheder i klimamodellerne i øjeblikket. En af de ting, vi prøver på at forstå, er, hvordan naturlige aerosoler, som pollenfragmenter, har indflydelse på skydække og nedbørsdannelse nu og i fremtidige klimaer,« siger Allison Steiner, der er professor i atmospheric, oceanic and space sciences ved Michigan University, og som står bag forskningen, i en pressemeddelelse fra Michigan University.

Se hvordan, forskerne undersøgte pollenskyerne i videoen øverst i artiklen.

Du kan læse mere om aerosoler og skydannelse i blandt andet artiklerne Forskningsgennembrud i aerosoler: Sådan danner træer skyer og Er flystriber på himlen farlige for mennesker?

Studiet i pollen er netop udgivet i tidsskriftet American Geophysical Union.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk