Overraskende mange havskildpadder har herpes
Herpes-virus får verdens havskildpadder til at udvikle livsfarlige tumorer. Antallet af havskildpadder, der udvikler tumorer, har været faldende siden halvfemserne, men ifølge et nyt studie betyder det ikke, at skildpadderne er sluppet af med deres herpes.

Denne havskildpadde har tumorer i øjet. Man ved, at herpes-virus er en af årsagerne til at havskildpadder udvikler tumorer, men nu viser nyt studie, at mange havskildpadder uden tumorer bærer herpes-virus latent. (Foto: Alonzo Alfaro-Núñez)

Denne havskildpadde har tumorer i øjet. Man ved, at herpes-virus er en af årsagerne til at havskildpadder udvikler tumorer, men nu viser nyt studie, at mange havskildpadder uden tumorer bærer herpes-virus latent. (Foto: Alonzo Alfaro-Núñez)

Havskildpadder verden over udvikler store tumorer over alt på kroppen.

Mange af de tumor-plagede skildpadder dør, da de mister deres evne til at svømme, se og spise.

Forskerne tror, at det er herpes-virus, der får skildpadderne til at udvikle de dødelige tumorer.

Antallet af tumor-ramte havskildpadder er heldigvis faldet siden slutningen af halvfemserne, men nu viser nyt studie, at mange af de umiddelbart raske havskildpadder bærer herpes-virus latent.

»Det er meget overraskende. Da vi testede den første havskildpadde uden tumorer, og det viste sig, at den havde herpes, troede vi, det var en fejl. Det var det desværre ikke,« siger studiets leder Alonzo Alfaro-Núñez, ph.d. ved Center for GeoGenetik ved Statens Naturhistoriske Museum.

Fænomenet er udbredt

Fakta

Sygdommen, der giver skildpadder tumorer, hedder Fibropapillomatose.

Tumorerne vokser typisk frem rundt om armhulerne, nakken, øjnene, halen og munden. Tumorerne hæmmer skildpaddernes evne til at se, spise og bevæge sig.

Omkring 25-30 procent af de tumorramte skildpadder får også tumorer indvendigt - primært omkring hjertet, lunger og nyrerne.

Kilde: Engelsk Wikipedia

For at få en ide om, hvor mange havskildpadder med latent herpes, der svømmer rundt, testede forskerne 300 havskildpadder uden tumorer på kroppen fra forskellige steder i verden.

Hele 15 procent af de umiddelbart raske skildpadder havde herpes-virus.

»De havskildpadder, der blev testet positiv, repræsenterede fem ud af syv arter og kom fra mange forskellige steder i verden. Det viser, at latent herpes hos havskildpadder er meget udbredt,« siger Alonzo Alfaro-Núñez

Noget i miljøet spiller ind

Men hvis herpes-virus fører til tumorer på skildpaddernes krop, hvordan kan det så være, at nogle skildpadder har herpes, men ingen tumorer?

Professor Thomas Gilbert, en af studiets bidragsydere, fortæller, at herpes sandsynligvis ikke er den eneste ingrediens, der skal til, for at havskildpadderne bliver tumorramte.

Denne skildpadde er specielt tumorramt omkring halen og bagbenene. (Foto: Alonzo Alfaro-Núñez)

»Før troede vi, at herpesvirus fører direkte til, at skildpadderne får tumorer, og det, at antallet af tumorramte skildpadder var faldet, betød, at færre skildpadder har herpes. Men det viser sig, at det er lidt mere kompliceret,« siger Thomas Gilbert og fortsætter:

»Der er sandsynligvis ting i miljøet, der spiller ind i forhold til, om herpes-virussen får skildpadderne til at udvikle tumorer.«  

Herpes er synderen

Forskerne bag den overraskende opdagelse ville i første omgang teste, hvorvidt teorien om, at havskildpadder udvikler tumorer på grund af herpes, holder stik.

De testede derfor vævet fra 37 havskildpadders tumorer ved hjælp af en såkaldt PCR-teknik.

Samtlige havskildpadder havde herpes i deres tumorer, og ifølge Alonzo Alfaro-Núñez kan der derfor ikke længere være tvivl om, at skildpaddernes tumordannelse til dels skyldes herpes.

»Vi ved nu med sikkerhed, at herpes-virus er involveret i processen, der fører til, at tumorerne dukker op på skildpaddernes kroppe. Det er dog stadig usikkert, hvordan det sker, og hvorfor nogle herpessmittede skildpadder udvikler tumorer, mens andre ikke gør,« siger Alonzo Alfaro-Núñez 

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk