Overraskende kold luft på Venus
Målinger lavet af den europæiske rumsonde Venus Express har afsløret et overraskende koldt lag i Venus' atmosfære.

Venus med terminator - dvs. grænsen mellem nat og dag - lodret gennem billedet. (Foto: ESA/MPS, Katlenburg-Lindau, Tyskland)

Venus med terminator - dvs. grænsen mellem nat og dag - lodret gennem billedet. (Foto: ESA/MPS, Katlenburg-Lindau, Tyskland)

Jordens nærmeste naboplanet, Venus, er kendt for sin tætte atmosfære og en overflade med et højt tryk og meget høje temperaturer - i gennemsnit omkring 465 grader Celsius.

Men nu har forskere ved hjælp af målinger fra den europæiske sonde ’Venus Express’ afsløret et meget koldt lag i Venus' atmosfære.

I laget, der ligger cirka 125 km over planetens overflade, er temperaturen omkring -175 grader Celsius. Det er koldere end nogen del af Jordens atmosfære, selvom Jorden ligger én gang længere fra Solen end Venus.

Kulde kan skyldes kuldioxid

Venus' atmosfære består mest af kuldioxid, og forskerne har beregnet, at der i det kolde lag kan dannes sne eller is af kuldioxid.

I princippet kan der derfor opstå skyer af frossen kuldioxid, der vil være meget højtreflekterende.

Fra tid til anden er der faktisk blevet set meget lyse områder i venusatmosfæren, men det kan også være andre atmosfæriske fænomener, der er på spil.

Stor forskel på temperaturen nat og dag

Det har også vist sig, at ved terminator (grænsen mellem nat og dag), er det kolde lag klemt inde mellem to varmere lag. Atmosfærens temperaturprofil (temperaturen set i forhold til højden) er meget forskellig på dag- og natsiden, så terminator er en overgangszone med påvirkning fra begge sider.

Her på Jorden, hvor atmosfærens sammensætning er helt anderledes, ser vi ikke en lignende temperaturprofil langs terminator.

Som konsekvens vil forskerne nu undersøge, hvilken rolle venusatmosfærens sammensætning har for fænomenet.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker