Overraskende fund under Indlandsisen
Et gigantisk grundvandsmagasin er fundet under Indlandsisen i Grønland. Grundvandsmagasinet kan muligvis øge afsmeltningen af Indlandsisen i fremtiden og giver fundamental ny viden om Indlandsisens dynamik.

Forskere ville egentlig undersøge, hvor meget sne der falder i Sydgrønland om året. I stedet endte de med at finde et grundvandsmagasin, som er større end Danmark. (Foto: Evan Burgess)

Forskere ville egentlig undersøge, hvor meget sne der falder i Sydgrønland om året. I stedet endte de med at finde et grundvandsmagasin, som er større end Danmark. (Foto: Evan Burgess)

Forskere har fundet et hidtil ukendt grundvandsmagasin i den sydgrønlandske indlandsis.

Grundvandsmagasinet ligger gemt i tætpakket sne og dækker et areal, der er halvanden gang større end Danmark. Dybden af det gigantiske grundvandsmagasin er på mellem 5 og 50 meter, og vandspejlet ligger omkring 10 meter under Indlandsisens overflade.

Opdagelsen giver en helt ny og fundamental forståelse af de faktorer, der spiller ind i afsmeltningen af Indlandsisen. Det fortæller opdagelsens danske islæt.

»Det var en kæmpe overraskelse at finde flydende vand, hvor vi gjorde. Det åbner et helt nyt kapitel i glaciologien. Hidtil har vi betragtet Indlandsisens bestanddele som is og sne, men det viser sig, at vand også er en permanent del af Indlandsisen. Derfor er vi nødt til at tage det med i ligningen, når vi eksempelvis vil regne på, hvor hurtigt smeltevand fra Indlandsisen når ud til havet,« fortæller professor Jason Box fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Opdagelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.

Ingen effekt af klimaforandringerne

Det er nærliggende at tro, grundvandsmagasinet er skabt af klimaforandringerne. Men det tror Jason Box nu ikke, at det er.

Fakta

Et grundvandsmagasin er et vandmættet lag af sten, grus, sand eller sne, der ligger under jordens overflade.

Når man borer efter vand eller bygger en brønd, graver man ned til vandspejlet i grundvandsmagasinet og tager vandet herfra.

Han tror heller ikke, at klimaforandringerne kommer til at få nævneværdig betydning for grundvandsmagasinets størrelse i fremtiden.

Ligeledes tror han heller ikke, at opdagelsen af grundvandsmagasinet kommer til at få betydning for de prognoser, der er for mængden af afsmeltning fra Indlandsisen.

Siden forskerne opdagede grundvandsmagasinet i 2011, er det nemlig ikke vokset særligt meget i størrelse. Det på trods af, at 2012 var året med den største afsmeltning af Indlandsisen i nyere tid.

Derfor tror Jason Box også, at grundvandsmagasinet er afkoblet klimaforandringerne. Men han vil ikke lægge hovedet på blokken, før sagen er undersøgt nærmere.

»Skulle vandstanden i grundvandsmagasinet stige, kan det gøre Indlandsisen endnu mere følsom overfor klimaforandringer. Hvis vandspejlet når overfladen af Indlandsisen og danner små søer, vil det gøre Indlandsisen mørkere, og det vil betyde et øget optag af varme fra solen med medfølgende dramatisk øget afsmeltning. Men indtil videre kan vi ikke konkludere, hvad de fulde implikationer af vores opdagelse er, før vi har undersøgt det nærmere og over længere tid,« siger Jason Box.

Sådan er vandreservoir opstået

Det store grundvandsmagasin skyldes ifølge Jason Box afsmeltning af is og sne om sommeren, når temperaturen er i plusgrader i Sydgrønland.

Her opdagede forskerne, at der var flydende vand gemt dybt nede i sneen. På trods af frysegrader i luften, holdt en isolerende dyne af sne vandet flydende. (Foto: Ludovic Brucker)

Smeltevandet siver ned gennem den tætpakkede sne, og her kan vandstanden i sneen nå op på hele 50 meter.

Når vinteren rammer Grønland, falder der i netop Sydøstgrønland store mængder sne, der ligger som et metertykt isolerende tæppe hen over grundvandsmagasinet og sørger for, at vandet ikke fryser til is, selvom temperaturen i luften styrtdykker.

»Det er en ukendt dynamik i Indlandsisen, som vi ikke har kendt til før,« siger Jason Box.

Samtidig med at is og sne smelter og fylder grundvandsmagasinet op, må der dog også forsvinde vand ud af det i samme tempo, som det bliver fyldt – ellers ville vandstanden stige hurtigere, end forskerne har observeret.

»Vi har endnu ikke lokaliseret, hvor vandet forsvinder ud af grundvandsmagasinet. Men det forsvinder formentlig ad små kanaler i isen, der bringer vandet til lavereliggende områder, hvor det kan flyde ud over isen eller helt ud til havet,« forklarer Jason Box, der også fortæller, at det er et af de områder, som forskerne vil undersøge nærmere fremover.

Grundvandsmagasin opdaget ved et tilfælde

Opdagelsen af grundvandsmagasinet blev gjort tilbage i 2011, hvor forskerne var i Sydøstgrønland for at lave nogle studier af mængden af snefald i området.

Fakta

Forskere undgår normalt at lave boringer i Sydøstgrønland, da der falder så store mængder sne der, at forskerne skal udtage enormt lange borekerner for at få klimatisk information for en given årrække.

I det omtalte studie var forskerne dog interesseret i at vide, hvor meget det sneede, og derfor valgte de at lave boringer, der ledte til opdagelsen af grundvandsmagasinet.

Da forskerne borede ned i sneen, så de til deres overraskelse, at der var vand i boreprøverne, selvom temperaturen i luften var langt under frysepunktet.

Forskerne valgte derfor at flytte deres boregrej et par kilometer væk for at lave et nyt borehul. Igen hev de vandfyldte boreprøver op af hullet.

Forskerne besluttede sig for at undersøge sagen nærmere og studerede radarbilleder af området og andre dele af Grønland.

Her så de en klar optegning af området størrelse i vandets refleksion af radarsignalet under sneen.

Området dækker 70.000 kvadratkilometer.

»Det er et meget stort område, men det er formentlig unikt for netop Sydgrønland, da det kræver store mængder snefald, for at et sådan grundvandsmagasin kan dannes, og det har man kun i Sydgrønland. Vi skal nu i gang med at undersøge, hvilken indflydelse dette område har på hele dynamikken i Indlandsisen, og om klimaforandringerne har nogen relevant indflydelse på grundvandsmagasinet,« fortæller Jason Box.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk