Opråb til alle lænestolsforskere: ESA frigiver satellitdata over Grønland
Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA) lancerer en ny hjemmeside med adgang til satellitdata, billeder og animationer af Grønlands iskappe.

Ændringer i højden af Grønlands iskappe mellem 2007 og 2011. Lilla indikerer en højdeforøgelse, grøn og rød indikerer is-svind i iskappens yderkanter.
(Foto: Screenshot af Grønland CCI data set i Google Earth)

Ændringer i højden af Grønlands iskappe mellem 2007 og 2011. Lilla indikerer en højdeforøgelse, grøn og rød indikerer is-svind i iskappens yderkanter. (Foto: Screenshot af Grønland CCI data set i Google Earth)

 

Har du lyst til at se, hvordan indlandisen på Grønland har ændret sig i de seneste 20 år? Det kan du nu.

Den Europæiske Rumorganisation (ESA) har lanceret en ny hjemmeside med adgang til deres samling af satellitdata, billeder og animationer, der dækker hele Grønlands iskappe.

»Det er et stort projekt finansieret af ESA, som gør visse data, der påviser klimaforandringerne på Grønland, tilgængelig for alle,« fortæller Louise Sandberg Sørensen fra DTU Space, Institut for Rumforskning og Rumteknologi, som er en af forskerne bag projektet. Hun fortsætter:

»Det er fantastisk, fordi det ikke længere kun er videnskabsfolk, der har adgang til datasamlingen.«

Du kan downloade data via den nye hjemmeside og se for dig selv, hvor meget indlandsisens højde har ændret sig, og hvor hurtigt og hvor isen smelter.

Satellitdata for alle

Hjemmesiden indeholder data fra CryoSat-missionen, USAs første satellit forbeholdt overvågningen af forandringer i havisen og indlandsisen på Grønland og Antarktis.

Fakta

Du kan læse mere om Greenland Ice Sheet Climate Change Initiative på deres hjemmeside og downloade data på produktsiden. Det kræver gode computerfærdigheder at tilgå og navigere i de rå data, men de kan også ses i Google Earth. Download et visualiserings- og animationsværktøj for at åbne i Google Earth, og vælg de parametre, som du ønsker at se under 'My places' i sidemenuen.

CryoSat har særligt udstyr ombord, en såkaldt radarhøjdemåler der kortlægger iskappens og gletsjernes overflade.

»En radarhøjdemåler fungerer på samme måde som en sonar til at lokalisere fisk, der måler, hvor dybt der er ned til bunden af havet. Vi gør stort set det samme, men fra rummet,« forklarer Johan Nilsson, en tidligere ph.d.-studerende fra DTU Space, der i øjeblikket arbejder som postdoc-forsker ved NASA Jet Propulsion Laboratory.

»Radaren sender en puls ned, som måler højden af indlandsisen, og ud fra det kan vi opbygge et billede af hele iskappens topografi, og måden den ændrer sig over tid,« uddyber Johan Nilsson.

Han understreger, hvor vigtige disse målinger er; også for andre forskere, der forsøger at forstå, hvordan indlandsisen forandrer sig.

»Min rolle i forskningen er at levere de bedst mulige observationer til modelleringssamfundet, så vi kan forstå, hvad fremtiden vil bringe med hensyn til et stigende havniveau,« fortæller Nilsson og fortsætter:

»De har brug for disse satellitdata for at kunne kalibrere og validere deres modeller, så jo bedre målinger vi har, desto bedre forudsigelser kan de foretage.«

Polarområderne vil ændre sig først

Det er i de polare områder, at klimaforandringer slår igennem først. (Foto: Colourbox)

Polarområderne anses for at være de mest sårbare regioner i verden over for klimaforandringer. Ifølge Nilsson er det her, at effekterne af klimaændringerne vil kunne føles først.

»Det er ligesom scenariet med kanariefuglen i kulminen. Polarregionerne er de verdensdele, som først vil blive påvirket (af klimaændringerne, red.), og i den største størrelsesorden,« forklarer Nilsson.

Louise Sandberg Sørensen håber, at man ved at gøre disse data tilgængelige for alle vil hjælpe folk til at visualisere de forandringer, som sker.

»Vi kan hverken føle eller se, hvis temperaturen stiger med 0,5 grader, eller hvis havoverfladen stiger med en millimeter, men vi kan virkelig se forandringerne i Grønland,« afslutter hun.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark
 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk