Oplev total måneformørkelse og blodmåne natten til mandag
Månen bliver natten til mandag, 28. september, totalt dækket af Jordens skygge og vil samtidig lyse i et rødt skær. Fænomenet kaldes 'blodmåne'.
Blodmåne

Blodmåne opstår ofte, når der er måneformørkelse, fordi den bliver badet i et rødt lys fra Solen. (Foto: Shutterstock)

Blodmåne opstår ofte, når der er måneformørkelse, fordi den bliver badet i et rødt lys fra Solen. (Foto: Shutterstock)

I marts kæmpede vi for at få et glimt af solformørkelsen - mange uden held. Nu kommer der en chance mere. Denne gang er det Månen, der står for skud, når Jorden skygger for dens lys og samtidig skaber fænomenet blodmåne.

Det sker natten til mandag 28. september, hvor man kan være heldig at se en total måneformørkelse. Formørkelsen begynder kl. 03:07, topper kl. 04:47 og slutter kl. 06:27.

En total måneformørkelse opstår, når Månen ved fuldmåne glider gennem det, man kalder Jordens kerneskygge. Da Månens bane omkring Jorden hælder cirka fem grader, vil Månen ved fuldmåne i de fleste tilfælde passere enten over eller under Jordens langstrakte, kegleformede kerneskygge.

To formørkelser om året

To gange om året passer geometrien således, at Månen ved fuldmåne (og ved nymåne) netop passerer Jordens kerneskygge - og så opstår der formørkelser.

Den skygge, som Jorden kaster bagud i rummet, er kegleformet og meget langstrakt, og det, man kalder kerneskyggen, har en bredde, der svarer til Jordens diameter.

Kerneskyggens diameter lige bag Jorden er ca. 3,7 gange så stor som Månens diameter, men selv om kerneskyggens diameter bliver mindre, jo længere væk, man kommer fra Jorden, er den stadig næsten tre gange Månens diameter.

Derfor er der rigeligt med plads i skyggen til Månen.

Blodmåne: Lyset bøjes som i et prisme

Under en total måneformørkelse kan Månen få et rødt skær. Det kaldes også blodmåne. Når Månen opholder sig inde i jordskyggen, bliver Månen ofte kobberrød under totaliteten. Det er der en forklaring på.

Forklaringen er, at - selv om lyset af natur udbreder sig i rette linjer - så vil det lys, der passerer tæt forbi Jorden, afbøjes som i et prisme under passagen gennem vores atmosfære, og da der samtidig sker en filtrering i Jordens atmosfære, der hovedsageligt tillader rødt lys at passere igennem, bliver lyset rødligt.

I forbindelse med Måneformørkelsen afholder Tycho Brahe Planetarium i samarbejde med Københavns Astronomiske Forening et observationsarrangement, hvis vejret altså tillader det.

Læs om arrangementet her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.