Økologi: Urter til koen giver sundere fedt til dig
Tre økologiske mælkeproducenter var i 2013 med i et forsøg, hvor de fodrede malkekøerne med mange flere urter end normalt. Resultatet var en mælk rigere på det gode og fattigere på det dårligere fedt.

Hvis der skulle være fokus på mælkens indhold af gavnlige fedtsyrer, skulle fremtidens marker se sådan ud. En stor artsrighed fremfor den klassiske mark, der typisk kun består af græs og kløver. En urtemark vil også øge biodiversiteten i det danske landskab og være gavnlig for for eksempel fugle, bier og insekter. (Foto: AgroTech)

Hvis der skulle være fokus på mælkens indhold af gavnlige fedtsyrer, skulle fremtidens marker se sådan ud. En stor artsrighed fremfor den klassiske mark, der typisk kun består af græs og kløver. En urtemark vil også øge biodiversiteten i det danske landskab og være gavnlig for for eksempel fugle, bier og insekter. (Foto: AgroTech)

 

Forsøget viser, at indholdet af omega-3-fedtsyrer i mælken stiger ved flere urter i forhold til den normale fodring af malkekøerne. Samtidig falder indholdet af de uønskede mættede fedtsyrer i den økologiske urtemælk.  

Det vil altså sige, at mælken populært sagt får mere af det gode fedt og mindre af det dårlige fedt. 

Forskellige urter giver forskellig effekt

Nogle urter er bedre end andre til at øge mælkens indhold af omega-3-fedtsyrer, og projektet viser, at lucerne og bibernelle har en særlig gunstig virkning på fedtsyreprofilen i mælk.

Projektet viser også, at malkekøer gerne æder urter, og at de kan præstere en normal mælkeproduktion, selvom urterne udgør helt op til 30 procent af foderrationen.

Ud over en gavnlig virkning på mælkens fedtsyrer bidrager urter i græsmarkerne også til en øget biodiversitet på de økologiske mælkegårde, det vil sige, at der er mere variation i bevoksningen på græsarealerne

Urter giver bedre effekt end kløvergræs

Fedtsyreprofilen i mælk afhænger af, hvilket foder koen har fået. Det har forskerne vidst i mange år. Desuden ved vi også, at en mere 'grøn fodring' (meget kløvergræs i foderrationen) giver mælk med de sundeste fedtsyrer.

Figur 1: Omsætning af omega-3-fedtsyren α-linolensyre i forskellige arter. Omsætningen er modelleret efter klassisk Michael-Mentes kinetik. Hver kurve viser, hvor meget af α-linolensyre der er forsvundet til en given tid. Jo mindre, der er forsvundet, jo bedre, idet mere af α-linolensyre så kan genfindes i mælken. Lucerne og derefter bibernelle og vejbred øger overførelsen raten af α-linolensyre fra koens foder til mælken. Med undtagelse af kællingetand er kløvergræsset den dårligste til at beskytte α-linolensyre fra vommens biohydrogenering.

Der, hvor det bliver rigtig interessant, er, at hvis vi udskifter kløvergræs med urter, for så øges mælkens indhold af de gode fedtsyrer, primært omega-3-fedtsyren α-linolensyre, betydeligt. Det er nu vist i forsøg både internationalt og i Danmark.

Forklaringen på den bedre effekt findes sandsynligvis i den måde, koen fordøjer fedt på. Koen er drøvtygger, og alt dens foder skal igennem en forgæringsproces i vommen, som er den første af koens fire maver. 

Normalt bliver fedtsyrerne i vommen udsat for en proces kaldet 'biohydrogenering', hvor de gode umættede fedtsyrer bliver omdannet til mættede fedtsyrer.

Når køerne får urter i foderet bliver denne proces forstyrret, og flere af de umættede fedtsyrer - herunder omega-3 fedtsyrerne - undslipper vommen og kan indbygges i mælken. Det kaldes en øget overførelsesrate fra foder til mælk af fedtsyrerne.

 

Urter opfører sig forskelligt i koens maver

Det igangværende projekt (se evt. tidligere artikel fra Videnskab.dk for mere info) har undersøgt, om nogle plantearter er bedre end andre til at beskytte de umættede fedtsyrer mod biohydrogenering i vommen. Og resultaterne viser klare artsforskelle, som er vist i figur 1.

Specielt lucerne, bibernelle og vejbred beskyttede omega-3-fedtsyren α-linolensyre mod biohydrogenering, hvorimod kællingetand og kløvergræs ydede den dårligste beskyttelse.

Figur 2: De 10 arter som indgik i urteblandingen hos de tre landmænd.

Denne viden om enkelte arter kan hjælpe os med at planlægge sammensætning af arter i urtemarken, som har den største indvirkning på mælkens indhold af gavnlige fedtsyrer.

 

Mælkeproduktionen er uforandret

Tidligere forsøg, hvor køer har fået urter i foderet, er typisk lavet i forsøgsstalde og på relativt få dyr. Desuden har fokus været på ændringer i mælkens fedtsyresammensætning og ikke på at opretholde mælkeydelsen hos køerne.

Og lige netop mælkeydelsen er vigtig, hvis urterne skulle kunne bruges som foder under praktiske forhold, idet ydelsen har stor betydning for landmandens økonomi. Som en del af projektet blev fodring med urter derfor testet på tre danske økologiske kvægbrug.

De tre økologiske landmænd har for første gang i Danmark sået en blanding af 10 forskellige urter ud i renbestand (figur 2) – altså uden græs i blandingen – og har over en periode udskiftet det 'normale' kløvergræs med urterne for at undersøge, hvordan mælkeproduktionen og fedtsyreprofilen i mælk blev påvirket.

Køerne blev fodret med urterne mellem to og fire uger på de tre kvægbrug. Udskiftning af foderet med urter øgede indholdet af omega-3-fedtsyrer med 10-17 procent hos landmændene (figur 3) og reducerede samtidig indholdet af mættede fedtsyrer op til med op til 8 procent.

Køerne åd urterne med stor appetit, og så længe urterne ikke udgjorde over 30 procent af foderrationen, var mælkeproduktion normal, og andelen af urter var stadig tilstrækkelig til at ændre mælkens fedtsyreprofil.

 

Gode perspektiver for økologisk urtemælk

Figur 3: Indholdet af omega-3-fedtsyrer i mælk hos de tre økologiske bedrifter før og under fodring med urter udtrykt som den procentvise andel af det samlede indhold af fedtsyrer i mælk.

Selvom omega-3-fedtsyrerne i mælk udgør en meget lille procentdel af de samlede fedtsyrer, kan den lille øgning ved fodring med urter teoretisk set få betydning for danskernes daglige indtag af omega-3-fedtsyrer.

Forudsætter vi, at vi har samme indtag af mejeriprodukter som i dag, kan fodring med urter føre til en stigning fra 12 til 24 procent af det daglige anbefalede indtag af omega-3-fedtsyrer fra økologiske mejeriprodukter sammenlignet med konventionelt producerede.

Foruden at øge indholdet af de gode fedtsyrer vil urter i koens foder teoretisk også reducere mælkens indhold af de skadelige mættede fedtsyrer op til 8 procent.

Derudover kan urter også have positiv indvirkning på mælkens indhold af andre næringsstoffer, som for eksempel forskellige mineraler og vitaminer, samt smagsegenskaber, som dog stadig mangler at belyses til fulde.

Resultaterne fra projektet viser også, at denne ændring i mælkens indhold af fedtsyrer kan ske uden at gå på kompromis med mælkeydelsen på den økologiske mælkekvægbesætning, hvilket er en vigtig forudsætning for en økonomisk produktion af urtemælk i lidt større skala.  

Projektet med urter gennemføres som en erhvervs-ph.d. i et samarbejde mellem AgroTech og Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, Thise Mejeri og tre økologiske mælkeproducenter.

Fakta om fedtsyrer fra mejeriprodukter

Hvorfor er der egentlig så stor interesse i at ændre på mælkens indhold af fedtsyrer? Forklaringen skal findes i mælkens sammensætning og bidraget af mejeriprodukter til indtaget af næringsstoffer i Danmark.

Når man hælder en liter ubehandlet mælk op i et glas, så består den faktiske stort set kun af vand; nemlig 87 procent vand og de resterende 13 procent fordeler sig på protein, laktose, mineraler, vitaminer og fedt.

Gennemsnitlig udgør fedtet kun 4 procent af mælken, men de 4 procent har stor betydning for, hvilke fedtsyrer vi danskere indtager på daglig basis.

Faktisk kommer 50 procent af de mættede fedtsyrer, vi dagligt indtager, fra mejeriprodukter, men vi får også næsten 12 procent af det daglig anbefalet indtag af omega-3-fedtsyrer fra de selv samme produkter (DTU, 2010).

Det forholder sig sådan, at de mættede fedtsyrer vil vi ikke have for mange af, da de er positivt korrelerede med udviklingen af forskellige sygdomme, blandt andet hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og fedme.

Derimod vil vi gerne have flere af de umættede fedtsyrer, her specielt omega-3-fedtsyrerne, som vi simpelthen får for lidt af i vores daglige kost.

Kunne vi altså ændre på fedtsyresammensætning i de 4 procent mælkefedt, ændrer vi derved muligvis også på vores daglige indtag af fedtsyrer fra mejeriprodukter.  

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.