Forsøget viser, at indholdet af omega-3-fedtsyrer i mælken stiger ved flere urter i forhold til den normale fodring af malkekøerne. Samtidig falder indholdet af de uønskede mættede fedtsyrer i den økologiske urtemælk.
Det vil altså sige, at mælken populært sagt får mere af det gode fedt og mindre af det dårlige fedt.
Forskellige urter giver forskellig effekt
Nogle urter er bedre end andre til at øge mælkens indhold af omega-3-fedtsyrer, og projektet viser, at lucerne og bibernelle har en særlig gunstig virkning på fedtsyreprofilen i mælk.
Projektet viser også, at malkekøer gerne æder urter, og at de kan præstere en normal mælkeproduktion, selvom urterne udgør helt op til 30 procent af foderrationen.
Ud over en gavnlig virkning på mælkens fedtsyrer bidrager urter i græsmarkerne også til en øget biodiversitet på de økologiske mælkegårde, det vil sige, at der er mere variation i bevoksningen på græsarealerne
Urter giver bedre effekt end kløvergræs
Fedtsyreprofilen i mælk afhænger af, hvilket foder koen har fået. Det har forskerne vidst i mange år. Desuden ved vi også, at en mere 'grøn fodring' (meget kløvergræs i foderrationen) giver mælk med de sundeste fedtsyrer.

Figur 1: Omsætning af omega-3-fedtsyren α-linolensyre i forskellige arter. Omsætningen er modelleret efter klassisk Michael-Mentes kinetik. Hver kurve viser, hvor meget af α-linolensyre der er forsvundet til en given tid. Jo mindre, der er forsvundet, jo bedre, idet mere af α-linolensyre så kan genfindes i mælken. Lucerne og derefter bibernelle og vejbred øger overførelsen raten af α-linolensyre fra koens foder til mælken. Med undtagelse af kællingetand er kløvergræsset den dårligste til at beskytte α-linolensyre fra vommens biohydrogenering.
Der, hvor det bliver rigtig interessant, er, at hvis vi udskifter kløvergræs med urter, for så øges mælkens indhold af de gode fedtsyrer, primært omega-3-fedtsyren α-linolensyre, betydeligt. Det er nu vist i forsøg både internationalt og i Danmark.
Forklaringen på den bedre effekt findes sandsynligvis i den måde, koen fordøjer fedt på. Koen er drøvtygger, og alt dens foder skal igennem en forgæringsproces i vommen, som er den første af koens fire maver.
Normalt bliver fedtsyrerne i vommen udsat for en proces kaldet 'biohydrogenering', hvor de gode umættede fedtsyrer bliver omdannet til mættede fedtsyrer.
Når køerne får urter i foderet bliver denne proces forstyrret, og flere af de umættede fedtsyrer - herunder omega-3 fedtsyrerne - undslipper vommen og kan indbygges i mælken. Det kaldes en øget overførelsesrate fra foder til mælk af fedtsyrerne.
Urter opfører sig forskelligt i koens maver
Det igangværende projekt (se evt. tidligere artikel fra Videnskab.dk for mere info) har undersøgt, om nogle plantearter er bedre end andre til at beskytte de umættede fedtsyrer mod biohydrogenering i vommen. Og resultaterne viser klare artsforskelle, som er vist i figur 1.
Specielt lucerne, bibernelle og vejbred beskyttede omega-3-fedtsyren α-linolensyre mod biohydrogenering, hvorimod kællingetand og kløvergræs ydede den dårligste beskyttelse.
Denne viden om enkelte arter kan hjælpe os med at planlægge sammensætning af arter i urtemarken, som har den største indvirkning på mælkens indhold af gavnlige fedtsyrer.
Mælkeproduktionen er uforandret
Tidligere forsøg, hvor køer har fået urter i foderet, er typisk lavet i forsøgsstalde og på relativt få dyr. Desuden har fokus været på ændringer i mælkens fedtsyresammensætning og ikke på at opretholde mælkeydelsen hos køerne.
Og lige netop mælkeydelsen er vigtig, hvis urterne skulle kunne bruges som foder under praktiske forhold, idet ydelsen har stor betydning for landmandens økonomi. Som en del af projektet blev fodring med urter derfor testet på tre danske økologiske kvægbrug.
De tre økologiske landmænd har for første gang i Danmark sået en blanding af 10 forskellige urter ud i renbestand (figur 2) – altså uden græs i blandingen – og har over en periode udskiftet det 'normale' kløvergræs med urterne for at undersøge, hvordan mælkeproduktionen og fedtsyreprofilen i mælk blev påvirket.
Køerne blev fodret med urterne mellem to og fire uger på de tre kvægbrug. Udskiftning af foderet med urter øgede indholdet af omega-3-fedtsyrer med 10-17 procent hos landmændene (figur 3) og reducerede samtidig indholdet af mættede fedtsyrer op til med op til 8 procent.
Køerne åd urterne med stor appetit, og så længe urterne ikke udgjorde over 30 procent af foderrationen, var mælkeproduktion normal, og andelen af urter var stadig tilstrækkelig til at ændre mælkens fedtsyreprofil.
Gode perspektiver for økologisk urtemælk
Selvom omega-3-fedtsyrerne i mælk udgør en meget lille procentdel af de samlede fedtsyrer, kan den lille øgning ved fodring med urter teoretisk set få betydning for danskernes daglige indtag af omega-3-fedtsyrer.
Forudsætter vi, at vi har samme indtag af mejeriprodukter som i dag, kan fodring med urter føre til en stigning fra 12 til 24 procent af det daglige anbefalede indtag af omega-3-fedtsyrer fra økologiske mejeriprodukter sammenlignet med konventionelt producerede.
Foruden at øge indholdet af de gode fedtsyrer vil urter i koens foder teoretisk også reducere mælkens indhold af de skadelige mættede fedtsyrer op til 8 procent.
Derudover kan urter også have positiv indvirkning på mælkens indhold af andre næringsstoffer, som for eksempel forskellige mineraler og vitaminer, samt smagsegenskaber, som dog stadig mangler at belyses til fulde.
Resultaterne fra projektet viser også, at denne ændring i mælkens indhold af fedtsyrer kan ske uden at gå på kompromis med mælkeydelsen på den økologiske mælkekvægbesætning, hvilket er en vigtig forudsætning for en økonomisk produktion af urtemælk i lidt større skala.
Projektet med urter gennemføres som en erhvervs-ph.d. i et samarbejde mellem AgroTech og Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, Thise Mejeri og tre økologiske mælkeproducenter.