Nyt våben til fiskeopdrættere skal kvase dræber-bakterier
Bakterier, der dræber fiskeyngel, kan sandsynligvis bekæmpes med naturligt forekommende bakterier og vira. Det er hypotesen i et nyt, stort danskleddet projekt med stort eksportpotentiale.

Fiskeopdrættere har problemer med, at deres fiskelarver bliver syge. Men nu skal ny forskning finde metoder, så naturligt forekommende bakterier og baktiere-vira kan sættes ind i kampen mod sygdommene. (Foto: Colourbox)

Fiskeopdrættere har problemer med, at deres fiskelarver bliver syge. Men nu skal ny forskning finde metoder, så naturligt forekommende bakterier og baktiere-vira kan sættes ind i kampen mod sygdommene. (Foto: Colourbox)

Hele 40 procent af al verdens spise-fisk kommer i dag fra hav- eller dam-brug. Nu vil et nyt stort dansk ledet forskningsprojekt sandsynligvis muliggøre, at der kan ske yderligere vækst inden for opdræt af havfisk som torsk og pighvar.

Det er nemlig et stort problem for opdrætterne, at visse havfisk – særligt når de er helt små, i det såkaldte larvestadie – utroligt let bliver syge af bakterieinfektioner. Tit er det nødvendigt at give de små væsner medicin – antibiotika.

Men det vil både myndighederne og producenterne gerne undgå, på grund af risikoen for udvikling af antibiotika-resistens hos bakterier.

»Både af hensyn til mulig vækst i fiskeproduktionen og af hensyn til fødevaresikkerhed, vil vi forsøge at afhjælpe denne flaskehals. Vi vil finde naturligt forekommende bakterier og bakterie-virus, der kan bekæmpe de bakterier, der gør fiskelarverne syge. På den måde kan producenterne undgå at bruge antibiotika, og man kan forhåbentlig stabiliserer produktionen« siger Lone Gram, professor ved DTU Fødevareinstituttet.

Fakta

Bakteriesygdomme hos fiskelarver kan opdrætterne delvis kontrollere gennem styring af vandkvalitet og forskellige miljøfaktorer. Men i øjeblikket er det desuden tit nødvendigt at supplere med antibiotika-behandling.

Det Strategiske Forskningsråd har netop bevilget 14,6 millioner kroner til Lone Gram og hendes samarbejdspartnere til at arbejde med larver og yngel fra torsk, pighvar, østers, havaborre og brasen.

Fisk i fangeskab smitter hinanden

Projektholdet tæller både forskere og virksomheder fra Danmark, Grækenland og Norge. Fiskeopdræt er en verdensomspændende industri, og opdrætterne kæmper med de samme problemer:

  • I enhver produktion, hvor der er mange individer – for eksempel kyllinger eller planter – vil der være stor risiko for, at de smitter hinanden med sygdomme. Det samme gælder for fisk, og mange fisk er særligt sygdoms-udsatte, når de er helt små larver, der bare er på størrelse med et knappenålshoved.
     
  • Fiskeopdrætterne må derfor, når der er tale om bakterie-infektioner, behandle med antibiotika på samme måde, som varmblodede dyr og mennesker medicineres. Men det vil både de og samfundet helst undgå. Hvis de bruger for meget medicin, kan de fiske-skadelige bakterier udvikle resistens overfor antibiotika – og så står opdrætterne helt uden våben i kampen.
    Desuden er man bekymret for, at sådan resistens kan overføres til bakterier, der gør mennesker syge. Det vil nemlig betyde, at vi på et tidspunkt i fremtiden ikke kan antibiotika-behandle bakterie-infektioner hos mennesker.

»Vi vil derfor finde måder, så man kan bekæmpe sygdomme hos marine fiskelarver i akvakultur uden at bruge antibiotika. I stedet vil vi bruge biologisk bekæmpelse. Vi vil finde frem til de mikroorganismer, der er de sygdomsfremkaldende bakteriers naturlige fjender, og bruge dem til at forebygge og helbrede sygdomme.«

»Projektet går altså ud på at finde mikroorganismer, der bekæmper de skadelige bakterier. Vi vil både isolere bakterier, der bekæmper bakterier, men også virus, der specifikt angriber bakterier. Efter isolering kan vi styrke deres tilstedeværelse i larve-opdrættet. På den måde kan de holde skadelige bakterier nede,« siger Lone Gram.

Tre strategier skal knække bakterierne

Fakta

Havmiljøet er ikke truet af de bakterier og vira, som forskerne vil dyrke i laboratoriet. Nogle af dem vil med stor sandsynlighed ende i havet. Men da det er deres oprindelige, naturlige niche – og havet er stort – vil de meget hurtigt blive fortyndet til de oprindelige niveauer.

Samtidig har forsøg afvist en anden mulig risikofaktor. En del af bekæmpelsesstrategien er, at de gavnlige bakterier skal producere stoffer, som slår de skadelige bakterier ihjel. Men hvad nu, hvis de skadelige bakterier udvikler resistens mod stofferne, og derefter spreder sig til havet? Det kunne potentielt påvirke livet i havet – men det gør det heldigvis ikke. Det har vist sig, at bakterierne ikke kan opbygge den særlige resistens.

Det store forskningsprojekt lægger op til tre strategier i kampen mod de fiskefjendtlige bakterier:

  1. Brug naturligt forekommende virus til at angribe de bakterier, der skal bekæmpes; såkaldt fag-terapi. Det foregår ved, at forskerne tilsætter virus til vandet i dambruget. Virusset kobler sig til bakteriernes overflade, hvorfra de overfører deres genetiske materiale til bakterien, der fungerer som kopieringsmaskine for virus.
    På et tidspunkt går alle de bakterie-celler, der indeholder virusset, i stykker – og der frigøres en masse nye viruspartikler, der kan smitte flere skadelige bakterier.
     
  2. De gavnlige bakterier – som er såkaldte Roseobacter – udkonkurrerer de fiskefjendtlige bakterier. Det gør de for det første ved at bruge de næringsstoffer, som de sygdomsfremkaldende bakterier lever af. For det andet danner de et stof, som slår bakterierne ihjel. For det tredje ved at sætte sig på alle de nærringsrige overflader, hvor de fjendtlige bakterier ellers gerne ville sætte sig.
     
  3. Den tredje strategi i kampen mod bakterierne går ud på at kombinere de to første principper. Den strategi ligner faktisk den metode, lægerne bruger, når de holder HIV-virus i skak: Man stresser en sygdomsfremkaldende organisme – i det her tilfælde en bakterie – på flere forskellige måder. Det betyder, at organismen ikke formår at opbygge modstandsagtighed over for det hele.
    De er en mere langtidsholdbar bekæmpelsesstrategi, fordi de fjendtlige bakterier ikke når at opbygge et forsvar mod angrebene.

Kan være interessant for kineserne

De spændende bekæmpelsesstrategier har fået både universiteter og firmaer op ad stolen for at bidrage. Potentialet er nemlig stort – og projektet har blandt andet en appel til Kina, hvor der er en meget stor akvakultur-sektor.

»Kina er verdens største producent af opdrætsfisk. Blandt andet har de opdræt af pighvar. Tænker man først i kinesisk skala, kan det her pludselig blive stort.«

»Lige nu kan vi ikke gøre projektets effekt op i kroner og ører, eller i estimater over reduktion af antibiotikaforbruget. Den slags kan vi først skønne, efterhånden som vi får arbejdet med tingene,« siger Lone Gram.

Projektet om fiskeopdræt er bare et ud af mange, som 'Det Strategiske Forskningsråds programkomité for sundhed, fødevarer og velfærd' netop har bevilget millioner til. Projekterne bærer titilerne:

  • NY PROBIOTISK KOMBINATIONS-BEHANDLING TIL SYGDOMSBEKÆMPELSE I MARINE FISKELARVEOPDRÆT (PROAQUA)
    Professor Lone Gram, Fødevareinstituttet, Denmarks Tekniske Universitet
     
  • MÆLK OG TARMBAKTERIER TIL NYFØDTES UDVIKLING (NEOMUNE)
    Professor Per Torp Sangild, Afdeling for Human Ernæring, Københavns Universitet
     
  • MIKROEVOLUTION AF PESTICIDRESISTENS
    Associate Professor Michael Hassing Kristensen, Department of Agroecology and Environment, Aarhus Universitet
     
  • PROBICOMP: EFFEKTEN AF PROBIOTIKAT PÅ INFEKTIONER OG ALLERGISKE SYGDOMME HOS SMÅBØRN, I DEN PERIODE DE FÅR OVERGANGSKOST
    Professor Kim Fleischer Michaelsen, Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet
     
  • ELIN: EFFEKT AF LIGNANER PÅ OVERLEVELSE BLANDT PERSONER MED KRONISK SYGDOM
    Seniorforsker Anja Viendahl Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse

  • DNMARK: DANSK KVÆLSTOF FORSKNINGSALLIANCE - BÆREDYGTIG KVÆLSTOFUDNYTTELSE I LANDBRUG OG FØDEVAREPRODUKTIONEN
    Seniorforsker Tommy Dalgaard, Department of Agroecology, AU

  • MÆLKEPROTEINERS BETYDNING FOR OPTAGELSEN AF VITAMIN B12
    Senior scientist Christian Würtz Heegaard, Department of Molekular Biology and Genetics, AU

  • SELEKTION FOR REDUCERET METANUDSKILLELSE OG FORBEDRET FODERUDNYTTELSE HOS MALKEKØER BASSERET PÅ DEN GENETISKE BAGGRUND HOS VÆRTSDYRET OG VOMMENS MIKROORGANISMER.(REMRUM)
    Seniorforsker Peter Løvendahl, Department of Molecular Biology and genetics, AU‐Foulum

  • GENSAP: CENTER FOR GENOMISK SELEKTION I HUSDYR OG PLANTER

    Seniorforsker Mogens Sandø Lund, Centre for Quantitative Genetics & Genomics, Department of Molecular Biology & Genetics, AU

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.