I Costa Rica har en gruppe forskere fundet en helt ny frøart, som minder utrolig meget om en herre, vi kender fra populærkulturen. Den grønne frø er 2,5 centimeter lang og ligner Kermit fra The Muppet Show så meget, at nyheden om ham hurtigt har spredt sig, skriver The Independent.
Den nye frøart har fået navnet Hyalinobatrachium dianae, og udover dens klare grønne farve og hvide øjne med sorte pupiller, der får den til at ligne den kære Kermit fra Sesame Street, har den en næsten gennemsigtig mave. Hyalinobatrachium dianae er nemlig en såkaldt glasfrø.
Tryk på billedet øverst i artiklen, og klik dig videre til et billede af den gennemsigtige mave.
Første nye glasfrø i over 40 år
Brian Kubicki, som er en af forskerne, der var med til at finde den nye frøart, siger ifølge The Independent, at fundet af Hyalinobatrachium dianae er en god indikator på, at økosystemet i Talamanca-bjergene, hvor frøen er fundet, lever i bedste velgående.
Studiet er publiceret i det zoologiske tidsskrift Zootaxa.
Der er ifølge forskerne, som arbejder for Costa Rican Amphibian Research Center, ikke fundet en ny art af glasfrøer siden 1973.
Herunder kan du se en video fra BBC, som forklarer yderligere om Kermits nyopdagede fætter:
Video: BBC