Nye målinger: Antibrint har ingen elektrisk ladning
Ved hjælp af en ny antiatomfælde har CERN-forskere vist, at antibrint er elektrisk neutralt. Danske forskere har været med til eksperimentet.

Det ligner måske en kedel til ølbrygning, men det er altså antiatomfælden Alpha-2 på forskningscentret CERN (Foto: J.S. Hangst/ALPHA)

Det ligner måske en kedel til ølbrygning, men det er altså antiatomfælden Alpha-2 på forskningscentret CERN (Foto: J.S. Hangst/ALPHA)

Alting omkring os består af almindeligt stof, men der findes også antistof, som kan fremstilles i laboratoriet. Antistof er svært at have med at gøre, for det ophører med at eksistere, hvis det kommer i kontakt med almindeligt stof.

Alligevel lykkedes det i 2010 forskere ved det europæiske forskningscenter CERN at indfange antibrint-atomer i en særlig magnetfælde.

Læs også: Sådan fik fysikerne greb om antibrinten

I 2014 målte de samme forskere antibrintens elektriske ladning, og præcis som forventet viste antiatomerne sig at være elektrisk neutrale.

Læs også: Danskere laver hidtil mest præcise målinger af antibrint

Nu har forskerne brugt en ny metode, og en ny antiatomfælde, til at måle antiatomernes ladning 20 gange mere præcist end senest. Resultatet er beskrevet i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Nature, og blandt artiklens forfattere er professor Jeffrey Hangst og ph.d.-studerende Chris Ørum Rasmussen fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

Ikke påvirket af et elektrisk felt

Forskerne prøvede så at sige at skubbe til antiatomerne med elektriske bølger, men de lod sig ikke rokke ud af stedet, hvilket beviser, at de ikke kan have en elektrisk ladning eller i hvert fald kun en uhyre lille en.

Resultatet er vigtig i forhold til fremtidige målinger af antistof. Forskerne vil nemlig gerne vide, hvordan antiatomer påvirkes af tyngdekraften, om de tiltrækkes eller frastødes af almindeligt stof.

De fleste fysikere regner med, at antiatomer tiltrækkes af andet stof og for eksempel falder mod Jorden, når de slippes, men hvis det ikke er tilfældet, kan det have stor betydning for teorierne om universets udvikling. Men før den svage påvirkning fra tyngdekraften kan måles, skal man lige have tjek på, om antiatomerne påvirkes af elektromagnetiske felter. Det ved man nu, at de ikke gør.

I videoen herover ser man skematisk, hvordan antibrintatomet (den gule prik) opfører sig i et vekslende elektrisk felt, når det er fanget i en atomfælde (den røde kurve). Kun hvis antibrinten har en elektrisk ladning af en vis størrelse, vil den få energi nok til at undslippe fælden. Det sker sidst i denne simulation, men aldrig i virkeligheden. Dermed kan forskerne konkludere, at antibrintatomer er elektrisk neutrale. (Video: J. Fajans/ALPHA)

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk