Ny svampesygdom truer verdens kornkamre
Svampesygdommen hvedegulrust får nu danske forskere til at slå international alarm. Hvis ikke der handles nu, er verdens hvedeproduktion alvorligt truet.

De nordeuropæiske landbrug er endnu ikke blevet ramt af den frygtede hvedegulrust. Men områder i f.eks. USA og Australien er ramt. (Foto: Colourbox)

De nordeuropæiske landbrug er endnu ikke blevet ramt af den frygtede hvedegulrust. Men områder i f.eks. USA og Australien er ramt. (Foto: Colourbox)

Den ødelæggende svampesygdom hvedegulrust er på hastig fremmarch verden over.

Situationen er så alvorlig, at forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet nu kalder på hjælp fra det internationale samfund. Det sker i en leder i det højt ansete videnskabelige tidsskrift Science.

Verdens forsyning af hvede risikerer nemlig at blive drastisk reduceret, hvis der ikke snart gribes til effektiv handling på internationalt plan. Så klart er budskabet.

Da hvede er verdens mest udbredte kornart kan en reduktion i høstudbyttet have drastisk betydning for verdens fødevareforsyning. Og det er lige det, som er ved at ske i flere områder på flere kontinenter.

Årsagen er de skadelige og meget smitsomme svampesygdomme, som går under fællesbetegnelsen, hvederust. Der er tre, sort-, brun- og gulrust, og det er specielt gulrust der er problemet p.t.

I årtier har hvederust været holdt i skak ved hjælp af målrettet planteforædling, som har sørget for, at der løbende blev udviklet hvedesorter, der var resistente over for de mest almindelige typer af rustsvampene.

Ny og aggressiv svampesygdom

Det er måske den hurtigste og mest ekspansive spredning af en plantesygdom på en landbrugsafgrøde nogensinde

Seniorforsker Mogens Støvring Hovmøller

I 1999 dukkede der imidlertid en ny udgave af sortrust svampen op i Afrika, kaldet Ug99, som de fleste af verdens kommercielle hvedesorter er modstandsdygtig overfor. Men endnu værre er en ny og aggressiv udgave af gulrust, som spreder sig med voldsom hast.

Store hvedeproducerende områder i USA, Australien, Kina, Afrika, Mellemøsten og Asien er ramt af gulrustepidemier. Nordeuropæisk landbrug har hidtil været skånet fordi de fleste hvedesorter i dette område endnu er resistente mod den nye, aggressive gulrust.

»Det er måske den hurtigste og mest ekspansive spredning af en plantesygdom på en landbrugsafgrøde nogensinde,« siger seniorforsker og en af forfatterne på artiklen i Science, Mogens Støvring Hovmøller fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

Han påpeger, at de nye aggressive typer af svampesygdommen stadigvæk udvikler sig og kan tåle stigende temperaturer - hvilket er dårlige nyheder i en verden, der også udsættes for global opvarmning.

»Hvis vi skal forebygge ødelæggende tab i høsten af hvede, skal der være en koordinerede indsats fra verdens hvededyrkende lande for snarest at få sat gang i monitering- og varslingssystemer, der kan hjælpe her og nu. Samtidig skal det internationale samfund også udvide indsatsen inden for forskning, planteforædling og overvågning,« pointerer Mogens Støvring Hovmøller.

Det første skridt mod internationalt samarbejde i bekæmpelsen af gulrust blev taget i 2009 med etableringen af et globalt referencecenter for gulrust (Global Rust Reference Centre - GRRC) på Forskningscenter Flakkebjerg under Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Lederen af centret er Mogens Støvring Hovmøller.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk