Ny iskerneboring er med til at løse klima-gåden
Et hold danske og internationale forskere tilbringer sommeren på den grønlandske indlandsis. Feltprojektet skal føre til, at vi bedre forstår klimaet omkring os. Følg forskerne i felten på videnskab.dk.

Sune Olander Rasmussen i fryseren.

Sune Olander Rasmussen i fryseren.

I de kommende måneder kan du få en daglig bulletin fra iskerneforskerne, og du kan herigennem få et unikt indblik i det barske arbejde, de udfører for at kunne kortlægge klimaets dynamik. Videnskab.dk bringer deres dagbog som en blog - Isbloggen - hvor du også kan stille spørgsmål til holdet.

Feltsæsonen slutter i august. Men helt frem til 2011 vil forskerne klø på med at udbore den over 2,5 kilometer dybe iskerne på det nordvestlige hjørne af indlandsisen - og analysere resultaterne.

Det praktiske arbejde er gået i gang for kort tid siden. Og Sune Olander Rasmussen er lige kommet tilbage til Danmark fra Kangerlussuaq - rød i kammen af den stærke grønlandske forårssol og en smule rødøjet over tidsforskellen. Den danske geofysiker, hvis ph.d.-afhandling handler om datering og analyse af iskerner fra dybdeboringer, har som Field Operations Manager været oppe og være med til at starte projektet - North Greenland Eemian Ice Drilling, NEEM i daglig tale.

Nyttig grundforskning

Det er, som han siger, grundforskning med meget kontant nytteværdi.

»Det overordnede motiv for NEEM er at kortlægge klimaets dynamik. Formålet er at blive bedre til at forstå det klima, vi lever i, og ikke mindst det vi kommer til at leve i. Kan vi gennem vores forskning aflure klimasystemets centrale mekanismer, kan vi gøre de modeller, vi bruger til at forudsige klimaet, meget bedre,« forklarer Sune Olander Rasmussen.

Jørgen Peder Steffensen

Til daglig er han centerkoordinator ved Center for Is og Klima, der er et grundforskningscenter ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. Centret koordinerer NEEM-projektet og står i spidsen for den logistiske udfordring med at operere på indlandsisen, ligesom det også står for selve isboringen.

Sune Olander Rasmussen er ivrig efter at udbrede viden om klimaforskningen og håber, mange vil stille gode og relevante spørgsmål på forskernes blog på videnskab.dk, som han selv har skrevet i gang, og som foreløbig videreføres af feltlederen, Jørgen Peder Steffensen. Han er lektor, ph.d. ved Center for Is og Klima, og hans forskning omfatter stratigrafisk analyse af iskerner fra Grønland og Antarktis, studier af palaeoklimaet samt datering af iskerner.

Fortiden ligner fremtiden

Det særlige ved NEEM-projektet er, at den udborede iskerne vil række hele vejen ned gennem forrige mellemistid, Eem-tiden, der varede fra ca. 130.000 til ca. 115.000 år siden. Grønland var 3-5 grader varmere end i dag under Eem-tiden, og Eem-klimaet er således en analogi til fremtidens klima, der på grund af den globale opvarmning ventes at blive 2-4 grader varmere i løbet af det næste århundrede. Ved at forstå fortidens klimaudvikling, kan vi blive bedre til at forudsige udviklingen i det nuværende klima.

NEEM er et internationalt forskningsprojekt. 14 lande står bag, men af dem spiller Danmark og USA hovedrollerne. Danmark har ansvaret for at løse de logistiske udfordringer og for selve iskerneboringen.

USA står for flyvningerne til lejren, der gennemføres i samarbejde med US Office of Polar Programs, National Science Foundation. Amerikanerne stiller med Hercules-fly fra det amerikanske luftvåbens '109th Air National Guard' i New York. Som de eneste i verden besidder de store Hercules fragtfly i en polarmodel, der både kan lande på ski og på hjul. De er nødvendige til at etablere luftbroen fra Kangerlussuaq ind til indlandsisen.

Feltsæsonen slutter i august. Men helt frem til 2011 vil forskerne klø på med at udbore den over 2,5 kilometer dybe iskerne på det nordvestlige hjørne af indlandsisen - og analysere resultaterne.

Det praktiske arbejde er gået i gang for kort tid siden. Og Sune Olander Rasmussen er lige kommet tilbage til Danmark fra Kangerlussuaq - rød i kammen af den stærke grønlandske forårssol og en smule rødøjet over tidsforskellen. Den danske geofysiker, hvis ph.d.-afhandling handler om datering og analyse af iskerner fra dybdeboringer, har som Field Operations Manager været oppe og være med til at starte projektet - North Greenland Eemian Ice Drilling, NEEM i daglig tale.

Nyttig grundforskningDet er, som han siger, grundforskning med meget kontant nytteværdi.

»Det overordnede motiv for NEEM er at kortlægge klimaets dynamik. Formålet er at blive bedre til at forstå det klima, vi lever i, og ikke mindst det vi kommer til at leve i. Kan vi gennem vores forskning aflure klimasystemets centrale mekanismer, kan vi gøre de modeller, vi bruger til at forudsige klimaet, meget bedre,« forklarer Sune Olander Rasmussen.

Til daglig er han centerkoordinator ved Center for Is og Klima, der er et grundforskningscenter ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. Centret koordinerer NEEM-projektet og står i spidsen for den logistiske udfordring med at operere på indlandsisen, ligesom det også står for selve isboringen.

Sune Olander Rasmussen er ivrig efter at udbrede viden om klimaforskningen og håber, mange vil stille gode og relevante spørgsmål på forskernes blog på videnskab.dk, som han selv har skrevet i gang, og som foreløbig videreføres af feltlederen, Jørgen Peder Steffensen. Han er lektor, ph.d. ved Center for Is og Klima, og hans forskning omfatter stratigrafisk analyse af iskerner fra Grønland og Antarktis, studier af palaeoklimaet samt datering af iskerner.

Fortiden ligner fremtidenDet særlige ved NEEM-projektet er, at den udborede iskerne vil række hele vejen ned gennem forrige mellemistid, Eem-tiden, der varede fra ca. 130.000 til ca. 115.000 år siden. Grønland var 3-5 grader varmere end i dag under Eem-tiden, og Eem-klimaet er således en analogi til fremtidens klima, der på grund af den globale opvarmning ventes at blive 2-4 grader varmere i løbet af det næste århundrede. Ved at forstå fortidens klimaudvikling, kan vi blive bedre til at forudsige udviklingen i det nuværende klima.

NEEM er et internationalt forskningsprojekt. 14 lande står bag, men af dem spiller Danmark og USA hovedrollerne. Danmark har ansvaret for at løse de logistiske udfordringer og for selve iskerneboringen.

USA står for flyvningerne til lejren, der gennemføres i samarbejde med US Office of Polar Programs, National Science Foundation. Amerikanerne stiller med Hercules-fly fra det amerikanske luftvåbens '109th Air National Guard' i New York. Som de eneste i verden besidder de store Hercules fragtfly i en polarmodel, der både kan lande på ski og på hjul. De er nødvendige til at etablere luftbroen fra Kangerlussuaq ind til indlandsisen.

Feltfod på indlandsisenInde på isen landede fortroppen på fem mand den 5. maj. Siden har de fået forstærkninger af yderligere en god håndfuld medarbejdere, og hertil kommer et stort rykind i slutningen af juni. Foreløbig er feltleder Jørgen Peder Steffensen eneste dansker på banen - resten af holdet kommer fra henholdsvis Frankrig, USA, Island og Sverige.

Når lejren først er kommet i gang, arbejder forskerne i døgndrift, mens de er på isen, typisk i to- eller treholdsskift. Fri har de kun mellem lørdag kl. 16 og søndag kl. 10, og alle fester sammen lørdag aften for at markere, at endnu en uge er vel overstået. Foreløbig bor de i telt. Den såkaldte 'main dome', hovedbygningen, vil blive bygget i løbet af sommeren. Der arbejdes også eksempelvis på at bygge en 'skiway' - polarområdets udgave af en runway, en landingsbane.

Følg med i iskerneforskernes blog på videnskab.dk og bliv klogere på både klimaet og feltarbejdet.


Feltfod på indlandsisen

Inde på isen landede fortroppen på fem mand den 5. maj. Siden har de fået forstærkninger af yderligere en god håndfuld medarbejdere, og hertil kommer et stort rykind i slutningen af juni. Foreløbig er feltleder Jørgen Peder Steffensen eneste dansker på banen - resten af holdet kommer fra henholdsvis Frankrig, USA, Island og Sverige.

Når lejren først er kommet i gang, arbejder forskerne i døgndrift, mens de er på isen, typisk i to- eller treholdsskift. Fri har de kun mellem lørdag kl. 16 og søndag kl. 10, og alle fester sammen lørdag aften for at markere, at endnu en uge er vel overstået. Foreløbig bor de i telt. Den såkaldte 'main dome', hovedbygningen, vil blive bygget i løbet af sommeren. Der arbejdes også eksempelvis på at bygge en 'skiway' - polarområdets udgave af en runway, en landingsbane.

Følg med i iskerneforskernes blog på videnskab.dk og bliv klogere på både klimaet og feltarbejdet.

Fakta om NEEM 

Projektet starede i 2007, da to bæltekøretøjer trak udstyr fra det forrige borested, NGRIP-lejren, til NEEM-borestedet. Lejren opbygges i 2008, hvor selve boringen også påbegyndes. Boring af iskernen foregår primært i 2009-2011, hvor lejren på Indlandsisen i tre-fire måneder hver sommer bemandes med op til 30 forskere og teknikere.

At forstå klimasystemets dynamik er målet for det omfattende måleprogram, der involverer mange forskellige målinger:

  • Isens isotopforhold fortæller om temperaturer i Grønland og i de kildeområder, der leverer vanddamp til nedbøren på indlandsisen.
  • Urenheder i isen afspejler mængden af urenheder i fortidens atmosfære.
  • Gasbobler fanget mellem de enkelte snekrystaller indeholder prøver af fortidens atmosfære, der afspejler sammensætningen af fortidens atmosfæren, herunder mængden af drivhusgasser.
  • Isens krystalstruktur, temperaturen i borehullet og isens indhold af biologisk materiale giver også oplysninger om fortidens klima.

Analysen af de mere end 2,5 kilometer iskerne vil blive foretaget af Center for Is og Klima ved Niels Bohr Institutet og samarbejdende forskningsgrupper fra 13 nationer.

Modellering af isens flydning viser at de enkelte årlag i Eem-isen er ca. 7 mm tykke, og det vil derfor være muligt at undersøge år for år, hvordan klimaet skiftede fra en istid til en mellemistid og vice versa. Studiet af iskerner kan derfor både gøre os klogere på klimaets historie og bruges til at forbedre forudsigelserne af fremtidens klima.

Budgettet for NEEM er 44 mio. kroner. Det finansieres af bidrag fra 14 lande, herunder Danmark, som tegner sig for 42 pct., og USA, som bidrager med 28 pct. De øvrige bidragydere er Sverige, Frankrig, Holland, Japan, Tyskland, Schweiz, Storbritannien og Sydkorea, og hertil kommer mindre bidrag fra Kina, Canada, Belgien og Island. Formand for styregruppen for projektet er professor Dorthe Dahl-Jensen, centerleder på Center for Is og Klima. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk