I de kommende måneder kan du få en daglig bulletin fra iskerneforskerne, og du kan herigennem få et unikt indblik i det barske arbejde, de udfører for at kunne kortlægge klimaets dynamik. Videnskab.dk bringer deres dagbog som en blog - Isbloggen - hvor du også kan stille spørgsmål til holdet.

Feltsæsonen slutter i august. Men helt frem til 2011 vil forskerne klø på med at udbore den over 2,5 kilometer dybe iskerne på det nordvestlige hjørne af indlandsisen - og analysere resultaterne.

Det praktiske arbejde er gået i gang for kort tid siden. Og Sune Olander Rasmussen er lige kommet tilbage til Danmark fra Kangerlussuaq - rød i kammen af den stærke grønlandske forårssol og en smule rødøjet over tidsforskellen. Den danske geofysiker, hvis ph.d.-afhandling handler om datering og analyse af iskerner fra dybdeboringer, har som Field Operations Manager været oppe og være med til at starte projektet - North Greenland Eemian Ice Drilling, NEEM i daglig tale.

Nyttig grundforskning

Det er, som han siger, grundforskning med meget kontant nytteværdi.

»Det overordnede motiv for NEEM er at kortlægge klimaets dynamik. Formålet er at blive bedre til at forstå det klima, vi lever i, og ikke mindst det vi kommer til at leve i. Kan vi gennem vores forskning aflure klimasystemets centrale mekanismer, kan vi gøre de modeller, vi bruger til at forudsige klimaet, meget bedre,« forklarer Sune Olander Rasmussen.

Jørgen Peder Steffensen

Til daglig er han centerkoordinator ved Center for Is og Klima, der er et grundforskningscenter ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. Centret koordinerer NEEM-projektet og står i spidsen for den logistiske udfordring med at operere på indlandsisen, ligesom det også står for selve isboringen.

Sune Olander Rasmussen er ivrig efter at udbrede viden om klimaforskningen og håber, mange vil stille gode og relevante spørgsmål på forskernes blog på videnskab.dk, som han selv har skrevet i gang, og som foreløbig videreføres af feltlederen, Jørgen Peder Steffensen. Han er lektor, ph.d. ved Center for Is og Klima, og hans forskning omfatter stratigrafisk analyse af iskerner fra Grønland og Antarktis, studier af palaeoklimaet samt datering af iskerner.

Fortiden ligner fremtiden

Det særlige ved NEEM-projektet er, at den udborede iskerne vil række hele vejen ned gennem forrige mellemistid, Eem-tiden, der varede fra ca. 130.000 til ca. 115.000 år siden. Grønland var 3-5 grader varmere end i dag under Eem-tiden, og Eem-klimaet er således en analogi til fremtidens klima, der på grund af den globale opvarmning ventes at blive 2-4 grader varmere i løbet af det næste århundrede. Ved at forstå fortidens klimaudvikling, kan vi blive bedre til at forudsige udviklingen i det nuværende klima.

NEEM er et internationalt forskningsprojekt. 14 lande står bag, men af dem spiller Danmark og USA hovedrollerne. Danmark har ansvaret for at løse de logistiske udfordringer og for selve iskerneboringen.

USA står for flyvningerne til lejren, der gennemføres i samarbejde med US Office of Polar Programs, National Science Foundation. Amerikanerne stiller med Hercules-fly fra det amerikanske luftvåbens '109th Air National Guard' i New York. Som de eneste i verden besidder de store Hercules fragtfly i en polarmodel, der både kan lande på ski og på hjul. De er nødvendige til at etablere luftbroen fra Kangerlussuaq ind til indlandsisen.

Feltsæsonen slutter i august. Men helt frem til 2011 vil forskerne klø på med at udbore den over 2,5 kilometer dybe iskerne på det nordvestlige hjørne af indlandsisen - og analysere resultaterne.

Det praktiske arbejde er gået i gang for kort tid siden. Og Sune Olander Rasmussen er lige kommet tilbage til Danmark fra Kangerlussuaq - rød i kammen af den stærke grønlandske forårssol og en smule rødøjet over tidsforskellen. Den danske geofysiker, hvis ph.d.-afhandling handler om datering og analyse af iskerner fra dybdeboringer, har som Field Operations Manager været oppe og være med til at starte projektet - North Greenland Eemian Ice Drilling, NEEM i daglig tale.

Nyttig grundforskningDet er, som han siger, grundforskning med meget kontant nytteværdi.

»Det overordnede motiv for NEEM er at kortlægge klimaets dynamik. Formålet er at blive bedre til at forstå det klima, vi lever i, og ikke mindst det vi kommer til at leve i. Kan vi gennem vores forskning aflure klimasystemets centrale mekanismer, kan vi gøre de modeller, vi bruger til at forudsige klimaet, meget bedre,« forklarer Sune Olander Rasmussen.

Til daglig er han centerkoordinator ved Center for Is og Klima, der er et grundforskningscenter ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. Centret koordinerer NEEM-projektet og står i spidsen for den logistiske udfordring med at operere på indlandsisen, ligesom det også står for selve isboringen.

Sune Olander Rasmussen er ivrig efter at udbrede viden om klimaforskningen og håber, mange vil stille gode og relevante spørgsmål på forskernes blog på videnskab.dk, som han selv har skrevet i gang, og som foreløbig videreføres af feltlederen, Jørgen Peder Steffensen. Han er lektor, ph.d. ved Center for Is og Klima, og hans forskning omfatter stratigrafisk analyse af iskerner fra Grønland og Antarktis, studier af palaeoklimaet samt datering af iskerner.

Fortiden ligner fremtidenDet særlige ved NEEM-projektet er, at den udborede iskerne vil række hele vejen ned gennem forrige mellemistid, Eem-tiden, der varede fra ca. 130.000 til ca. 115.000 år siden. Grønland var 3-5 grader varmere end i dag under Eem-tiden, og Eem-klimaet er således en analogi til fremtidens klima, der på grund af den globale opvarmning ventes at blive 2-4 grader varmere i løbet af det næste århundrede. Ved at forstå fortidens klimaudvikling, kan vi blive bedre til at forudsige udviklingen i det nuværende klima.

NEEM er et internationalt forskningsprojekt. 14 lande står bag, men af dem spiller Danmark og USA hovedrollerne. Danmark har ansvaret for at løse de logistiske udfordringer og for selve iskerneboringen.

USA står for flyvningerne til lejren, der gennemføres i samarbejde med US Office of Polar Programs, National Science Foundation. Amerikanerne stiller med Hercules-fly fra det amerikanske luftvåbens '109th Air National Guard' i New York. Som de eneste i verden besidder de store Hercules fragtfly i en polarmodel, der både kan lande på ski og på hjul. De er nødvendige til at etablere luftbroen fra Kangerlussuaq ind til indlandsisen.

Feltfod på indlandsisenInde på isen landede fortroppen på fem mand den 5. maj. Siden har de fået forstærkninger af yderligere en god håndfuld medarbejdere, og hertil kommer et stort rykind i slutningen af juni. Foreløbig er feltleder Jørgen Peder Steffensen eneste dansker på banen - resten af holdet kommer fra henholdsvis Frankrig, USA, Island og Sverige.

Når lejren først er kommet i gang, arbejder forskerne i døgndrift, mens de er på isen, typisk i to- eller treholdsskift. Fri har de kun mellem lørdag kl. 16 og søndag kl. 10, og alle fester sammen lørdag aften for at markere, at endnu en uge er vel overstået. Foreløbig bor de i telt. Den såkaldte 'main dome', hovedbygningen, vil blive bygget i løbet af sommeren. Der arbejdes også eksempelvis på at bygge en 'skiway' - polarområdets udgave af en runway, en landingsbane.

Følg med i iskerneforskernes blog på videnskab.dk og bliv klogere på både klimaet og feltarbejdet.

Feltfod på indlandsisen

Inde på isen landede fortroppen på fem mand den 5. maj. Siden har de fået forstærkninger af yderligere en god håndfuld medarbejdere, og hertil kommer et stort rykind i slutningen af juni. Foreløbig er feltleder Jørgen Peder Steffensen eneste dansker på banen - resten af holdet kommer fra henholdsvis Frankrig, USA, Island og Sverige.

Når lejren først er kommet i gang, arbejder forskerne i døgndrift, mens de er på isen, typisk i to- eller treholdsskift. Fri har de kun mellem lørdag kl. 16 og søndag kl. 10, og alle fester sammen lørdag aften for at markere, at endnu en uge er vel overstået. Foreløbig bor de i telt. Den såkaldte 'main dome', hovedbygningen, vil blive bygget i løbet af sommeren. Der arbejdes også eksempelvis på at bygge en 'skiway' - polarområdets udgave af en runway, en landingsbane.

Følg med i iskerneforskernes blog på videnskab.dk og bliv klogere på både klimaet og feltarbejdet.