Skovflåten er et af de mest frygtede dyr i Danmark.

Nogle af de små blodsugende mider bærer nemlig rundt på bakterien Borrelia, og hvis man bliver bidt af dem, risikerer man at blive smittet med sygdommen borreliose, der i værste fald kan give hjernebetændelse og lammelser.

Heldigvis efterlader Borrelia-bakterier i mange tilfælde et afslørende rødt udslæt, der vokser sig større end en tokrone, så infektionen kan blive opdaget hurtigt og behandlet effektivt med antibiotika.

Men nu har forskere i Danmark fundet en ny Borrelia-art kaldet Borrelia miyamotoi, der giver nogle helt andre symptomer, og det gør det sværere for lægen at lure, at patienten er smittet med borreliose.

Borreliose uden rødt udslæt

»Miyamotoi tænder ikke de advarselslamper, som Borrelia normalt skal tænde,« siger René Bødker, der er epidemolog ved DTU Veterinærinstituttet, og som er en del af det internationale forskerhold bag opdagelsen.

Den nye art forårsager i første omgang muskelsmerter og det, der på engelsk kaldes relapsing fever. Det er en flere dage lang feber, der forsvinder, men omkring 10 dage senere vender feberen tilbage. Det er unormalt for andre danske Borrelia-arter.

»Det er ret sjældent, at man får et hududslæt, når man bliver inficeret med Borrelia miyamotoi. Når man oven i købet siger, at man har feber, som kommer igen og igen, så tror jeg ikke, at der er ret mange praktiserende læger, der vil tænke 'av, det er nok en Borrelia-infektion'. Så der er risiko for, at sådan en infektion overses hos lægen,« siger René Bødker.

Smittede risikerer at blive behandlet for sent

I de fleste tilfælde skaber Borrelia-infektioner et rødt udslæt på huden omkring det sted, hvor flåten bed sig fast. Men det sker ikke med Borrelia miyamotoi. (Foto: CDC/James Gathany)

De anderledes symptomer gør Borrelia miyamotoi særligt problematisk, for ligesom de øvrige Borrelia-bakterier kan den give borreliose med alvorlige konsekvenser til følge, hvis sygdommen ikke opdages og behandles i tide.

»Man kan blive pænt syg af den. Russerne har en lang række humane tilfælde, som de nu tilskriver denne infektion. Man risikerer, at den går i hjernen på et tidspunkt, og at man får neuroborreliose ud af det,« siger René Bødker.

Sigurdur Skarphédinsson, der til daglig arbejder med Borrelia-infektioner som overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital, er enig i, at den nye Borrelia-art risikerer at blive overset af praktiserende læger.

»Det tager altid en vis tid, før folk bliver opmærksomme på, at en ny infektion findes i et område. Det er jo ikke sådan, at alle læger interesserer sig voldsomt for Borrelia, så derfor vil der selvfølgelig være en periode, hvor der er øget risiko for, at sådan en infektion bliver overset,« siger Sigurdur Skarphédinsson, der ikke har været involveret i fundet af den nye art.

Danskere er »uden tvivl« blevet smittet

Der er dog endnu ikke bekræftede tilfælde af, at danskere er blevet smittet af Borrelia miyamotoi. Men det er »uden tvivl« også sket herhjemme, mener Sigurdur Skarphédinsson.

»Når du har infektionen i flåter, og vi ved, at infektionen kan inficere mennesker ud fra de undersøgelser, man har lavet i Rusland, så vil der helt sikkert være nogle, som har haft den her infektion,« siger Sigurdur Skarphédinsson.

Han tilføjer, at den almindelige behandling for Borrelia også virker på den nyopdagede art. Men det kræver altså, at lægerne er opmærksomme på den tilbagevendende feber og spørger ind til, om patienten kan have været udsat for flåtbid.

Sigurdur Skarphédinsson savner mere viden om, hvor udbredt Borrelia miyamotoi er i Danmark.

DTU Veterinærinstituttet har DNA-testet flåter fra 24 forskellige skovområder i Danmark. I hvert skovområde opsamlede de grupper af 15 flåter, og kortet her viser, hvor mange af flåterne i hver gruppe der bærer på bakterien Borrelia miyamotoi. (Illustration: DTU Veterinærinstituttet)

»Indtil videre er René Bødkers undersøgelse den eneste dokumentation for, at vi har den. Jeg er ikke i tvivl om, at den findes hist og pist i Danmark, for alle de steder, hvor man har kigget efter den uden for Danmark, har den været der. Men hvor almindelig den er, det ved vi faktisk ikke endnu,« siger overlægen.

Borrelia miyamotoi findes over hele landet

Opdagelsen blev gjort i forbindelse med en afprøvning af en ny metode til at screene skovflåter for infektionssygdomme. Metoden og den nye opdagelse blev publiceret i tidsskriftet Frontiers in Cellular and Infection Microbiology i juli 2014.

Da forskerne DNA-testede flåterne, viste det sig, at der i flåterne gemte sig to Borrelia-arter, som aldrig før er fundet i Danmark.

1. Den ene nyopdagede art hedder Borrelia spielmanii og er en mere almindelig Borrelia-bakterie. Den fandtes i hver tredje af de opsamlede flåt-grupper.
    
2. Den anden nyopdagede art er den omtalte Borrelia miyamotoi, der genetisk minder mere om tropiske Borrelia-arter end de andre Borrelia-bakterier i Danmark. Den fandtes i otte procent af grupperne.

Efter det første fund af Borrelia miyamotoi, der blev gjort i Gribskov og Vestskoven, har DTU Veterinærinstituttet i samarbejde med Fødevarestyrelsen samlet flåter i en række andre skove og enge. I alt har de screenet 24 lokaliteter i Danmark for Borrelia-bakterier. I hver skov samlede de grupper af 15 flåter op 15 forskellige steder i skoven – altså i alt 225 flåter i hvert skovområde.

De fandt Borrelia miyamotoi i skovområder i samtlige danske regioner. I kortet midt i artiklen kan du se, hvor udbredt arten var i hvert af de 24 undersøgte skovområder.

»Borrelia miyamotoi er en ny art, der dukker op overalt i Europa. Svenskerne har fundet den, og nu har vi også opdaget den i Danmark. Den er relativt almindelig,« siger René Bødker.

Opdatering 30. juli: Artiklens sidste afsnit er rettet for at præcisere, at forskerne har samlet flåter og fundet Borrelia miyamotoi i to omgange. Desuden fremgik det tidligere, at forskerne har samlet flåter i 25 skovområder - det korrekte tal er 24.